Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2951831_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
9. december 2024
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Cecilie Isabella Kjær-
gaard Jensen
Sagsnr.: 2024-14641
Dok.:
3508168
Besvarelse af spørgsmål nr. 171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 171 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Schaumburg-Müller
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om, hvad der er årsagen til den lange sagsbehandlingstid i den konkrete sag i Civilstyrelsen omfattende to sager/episoder, jf. J.nr. 203853
Spørgsmål nr. 171 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der er årsagen til den lange
sagsbehandlingstid i den konkrete sag i Civilstyrelsen omfat-
tende to sager/episoder, jf. J.nr. 203853, der har verseret siden
2019, og hvor det senest er oplyst, at der er yderligere 24 måne-
ders ventetid, og vil ministeren redegøre for om det generelt er
et problem med lange sagsbehandlingstider for denne type sager
hos Civilstyrelsen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Erstatningsnævnet
har ikke mulighed for at udtale sig om kon-
krete sager. Dog kan nævnet oplyse, at nævnet modtog den før-
ste ansøgning med flere krav den 28. juli 2020, og at nævnet har
truffet afgørelse vedrørende disse krav. Sagen verserer aktuelt
på behandling af krav, som blev modtaget i nævnet den 8. juni
2023.
Generelt kan Erstatningsnævnet oplyse, at nævnets sekretariat i
Civilstyrelsen modtager flere sager, end sekretariatet har res-
sourcer til at behandle. Det betyder, at der kan gå op til 24 må-
neder, før en ansøgning om erstatning kan tages under sagsbe-
handling. Det er ikke tilfredsstillende.
Offererstatningsområdet har historisk været præget af ophob-
ning af sager og for lange sagsbehandlingstider, og der har der-
for over en årrække været arbejdet målrettet med adskillige til-
tag til at nedbringe mængden af verserende sager og sagsbe-
handlingstiden. Tiltagene har bl.a. på anbefaling af en ekstern
konsulentundersøgelse navnlig været bedre driftsstyring, min-
dre lovændringer og midlertidige bevillingstilførsler.
Senest har Civilstyrelsen og Erstatningsnævnets sekretariat la-
vet en ny analyse af offererstatningsområdet, der er kendetegnet
ved, at lovgivningen er kompleks, at sagerne ofte er omfattende
og komplicerede, og at der løbende fremsættes flere forskellige
krav om erstatning og godtgørelser, som nævnet skal behandle.
I analysen, der er afleveret til Justitsministeriet, konkluderes det,
at der med den nugældende offererstatningsordning ikke er
strukturel balance mellem ressourcerne i Erstatningsnævnets se-
kretariat og sagstilgangen.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om, hvad der er årsagen til den lange sagsbehandlingstid i den konkrete sag i Civilstyrelsen omfattende to sager/episoder, jf. J.nr. 203853
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Erstatningsnævnet
i lyset af
ovennævnte situation på offererstatningsområdet
løbende er blevet tilført
midler, og senest har regeringen med finansloven for 2023 afsat knap 9,5
mio. kr. årligt fra 2023-2025.
Det er vigtigt for mig at understrege, at det ligger mig meget på sinde, at
borgere, der har været udsat for en forbrydelse, ikke skal vente urimeligt
længe på at få behandlet deres sag om erstatning. Det skylder vi som sam-
fund. Jeg ser derfor også med stor alvor på de lange sagsbehandlingstider i
Erstatningsnævnet.
Det står dog klart, at de hidtidige tiltag ikke har været tilstrækkelige. Jeg er
derfor optaget af, at vi nu får undersøgt, hvordan vi kan finde mere grund-
læggende og holdbare løsninger, som kan bringe Erstatningsnævnets sags-
behandlingstider tilbage på et rimeligt niveau. I samarbejde med Civilsty-
relsen arbejder Justitsministeriet på at identificere strukturelle og lovgiv-
ningsmæssige tiltag, der kan lette sagsbehandlingen og bidrage til at sikre
en strukturel balance mellem sagstilgangen og sagsbehandlingskapaciteten
i Erstatningsnævnet.
Side 3/3