Spørgsmål nr. 164 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange personer dømt for uagtsomt
manddrab (afgrænset til trafikdrab hvis muligt), som har fået
frataget kørekortet forud for drabet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har trukket oplysninger fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) vedrørende antallet af personer
dømt for overtrædelse af straffelovens § 241 vedrørende
uagtsomt manddrab i forbindelse med et færdselsuheld, som i
samme sagskompleks er dømt for overtrædelse af
færdselslovens § 117 a om kørsel i frakendelsestiden, jf. tabel 1
nedenfor.
Tabellen kan indeholde afgørelser vedrørende kørsel i
frakendelsestiden, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende
med gerningstidspunktet for det uagtsomme manddrab i
forbindelse med færdselsuheld, der har været til pådømmelse i
det omhandlende sagskompleks, idet gerningstidspunktet for det
uagtsomme manddrab kan ligge efter gerningstidspunktet for
kørslen i frakendelsestiden.
Tabel 1. Antal personer idømt fældende afgørelse for overtrædelse af straffelovens § 241 i
forbindelse med færdselsuheld, som i samme sagskompleks er dømt for kørsel i
frakendelsestiden (fordelt på år)
Sagstrin Gerningskode
2016 2017 2019 2022 2023 2024
Total
81685
Frakendelsestid,
Afgørels
kørsel i (motordrevet
1
1
3
1
1
1
8
er
køretøj, bortset fra
lille knallert)
Bemærkninger:
Datatrækket omfatter perioden 2015-2024, men der er ikke registreret sager før 2016.
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er
baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne
ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der
f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Data er opdateret den 9. november 2024.
Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelse, hvortil afgørelsen kan være anket i mellemtiden.
Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.
Opgørelsen på antal personer angiver hvor mange personer, der er faldet afgørelse for. Samme
person vil kun fremgå én gang pr. år, selvom denne kan være tilknyttet flere
forhold/sagskomplekser.”
Side 2/2