REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil kommentere på henvendelsen bl.a. om udgangs- og udslusningsforløb for forvaringsdømte, REU alm. del- bilag 321 (fortroligt), og redegøre for tilbageførslen?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. januar 2025

Straffuldbyrdelseskontoret

Nathalie Mielche Spottag

2024-14415

3501956

Besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november

2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Justitsministeriet skal anmode om, at vedlagte bilag behandles

fortroligt,

da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold,

herunder afsoningsforhold.

Peter Hummelgaard

Thomas Jørn Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om ministeren vil kommentere på henvendelsen bl.a. om udgangs- og udslusningsforløb for forvaringsdømte, REU alm. del- bilag 321 (fortroligt), og redegøre for tilbageførslen?

Spørgsmål nr. 154 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere på henvendelsen bl.a. om udgangs-

og udslusningsforløb for forvaringsdømte, REU alm. del- bilag

321 (fortroligt), og redegøre for tilbageførslen? Vil ministeren

desuden redegøre for, om det er korrekt, at der mangler betjente

til ledsagede udgange for forvaringsdømte med henblik på

prøveløsladelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”I bilag 321 (fortroligt) spørges nærmere ind til

sagsbehandlingen af udgange til forvaringsdømte i Direktoratet

for Kriminalforsorgen. Direktoratets kommentarer hertil

fremgår nedenfor. Herudover vedlægges et fortroligt bilag om

den konkrete sag, herunder om udgangs- og udslusningsforløb

samt om tilbageførslen.

Sager på udgangsområdet tilstræbes generelt afgjort hurtigst

muligt og prioriteres på baggrund af sagernes konkrete

omstændigheder og karakter.

For forvaringsdømte er det fast praksis i kriminalforsorgen,

forudsat at den pågældende opfylder den tidsmæssige betingelse

for udgang mv., at spørgsmål om udgang og øvrige lempelser i

afsoningsvilkårene som udgangspunkt behandles én gang årligt

i samarbejde med statsadvokaterne. Hvis der gives afslag på

udgang til besøg hos nærtstående personer eller andre bestemte

personer, genbehandles spørgsmålet halvårligt.

Sager af hastende karakter som udgang til retsmøder,

lægeundersøgelser, begravelser mv. behandles løbende og oftest

med en ganske kort sagsbehandlingstid henset til karakteren af

udgangen.

Kriminalforsorgen er udfordret af en mangel på uniformeret

personale. De livstids- og forvaringsdømte får imidlertid som

udgangspunkt afviklet deres tilladte ledsagede udgange i den

periode, tilladelsen vedrører. Det skyldes, at netop disse

udgange prioriteres, da de er en væsentlig forudsætning for, at

de livstids- og forvaringsdømte udsluses i overensstemmelse

med de afgørelser, der træffes i forbindelse med den årlige

sagsbehandling. Såfremt en ledsaget udgang til en livstids- eller

forvaringsdømt må aflyses på grund af fængslets forhold – f.eks.

sygdom blandt betjentene eller akut personalemangel –

Side 2/5

prioriteres det, at vedkommende livstids- eller forvaringsdømte

får afviklet den bevilligede ledsagede udgang på et andet

tidspunkt, således at vedkommende har fået afviklet alle tilladte

ledsagede udgange inden for den periode, tilladelsen vedrører.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i bilag 321

(fortroligt) vedrørende statsadvokaternes årlige kontrol for forvaringsdømte

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Det fremgår af § 162, stk. 1, i den grønlandske kriminallov,

at det er retten, der træffer afgørelse om løsladelse, endeligt eller

på prøve. I modsætning til i Danmark kan prøvetiden i Grønland

ikke overstige 5 år.

Af kriminallovens § 162, stk. 3, fremgår det endvidere, at rettens

afgørelse om prøveløsladelse træffes efter anmodning fra

anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, den dømte eller

dennes bistandsværge. Anmodningen fremsættes over for

anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer

spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller

dennes bistandsværge ikke til følge, kan spørgsmålet først

indbringes for retten igen, når der er forløbet et halvt år fra

afgørelsen.

Kriminalloven i Grønland har således fastsat tidsfrister for den

retlige prøvelse af forvaringen. Anklagemyndigheden skal

indbringe spørgsmålet om prøveløsladelse for retten senest 3 år

efter dommen og derefter hvert andet år. Er genindsættelse sket,

indbringes spørgsmålet 2 år efter genindsættelsen og derefter

hvert andet år, jf. kriminallovens § 162, stk. 4.

I Grønland såvel som i Danmark gælder den helt grundlæggende

regel, at anklagemyndigheden skal påse, at en forvaringsdom

ikke opretholdes i længere tid end nødvendigt, jf.

kriminallovens § 162, stk. 4.

Det er Statsadvokaten i København, der fører den overordnede

kontrol med varigheden af alle forvaringsdomme i Grønland.

Rigsadvokaten har herudover til brug for besvarelsen,

indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i København om den

nærmere varetagelse af tilsynsforpligtelsen efter kriminallovens

§ 162. Statsadvokaten i København har oplyst følgende:

”Statsadvokatens kontrol indebærer bl.a. en årlig

gennemgang af forvaringssager (administrativ

kontrol). Der afholdes årligt et møde mellem

Statsadvokaten i København, Kriminalforsorgen i

Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen for så

Side 3/5

vidt angår forvaringsdømte, der sidder i forvaring i

Danmark, hvor udvalgte sager drøftes. Statsadvokaten

gennemgår herudover de øvrige sager, som

Kriminalforsorgen i Grønland ikke har indstillet til en

drøftelse, for at overveje om der ønskes en orientering

i disse. Hvis anklagemyndigheden ud fra

oplysningerne i en konkret sag finder, at en

forvaringsdømt bør prøveløslades, eller dommen bør

ophæves, indbringer anklagemyndigheden dette

spørgsmål for retten.

Anklagemyndigheden foretager i den forbindelse en

helhedsvurdering af sagens omstændigheder og lægger

bl.a. vægt på følgende:

•

De lægelige oplysninger.

•

De momenter, der førte til, at domfældte blev

idømt en forvaringsdom (kriminalitetens art,

pågældendes farlighed, tidligere kriminalitet,

personlige forhold mv.).

•

domfældte

har

gennemført

længerevarende udslusningsforløb.

•

Om domfældte er sigtet for ny kriminalitet.

Ved de årlige møder mellem Kriminalforsorgen i

Grønland, Direktoratet for Kriminalforsorgen og

Statsadvokaten i København indgår som udgangspunkt

også de udgange, friheder og ændringer i det

afsoningsmæssige forløb, der forudsættes meddelt det

følgende år (frem til næste årlige møde) som et led i

udslusningsforløbet. De meddelte friheder mv. vil som

det klare udgangspunkt forudsætte en problemfri

afsoning. Såfremt det er nødvendigt, f.eks. fordi der er

sket ændringer i behovet for udgange/overførsel til

åben afdeling, eller der skal ske godkendelse af nye

udgangsadresser, er der fortsat mulighed for at

behandle de samme spørgsmål skriftligt i mellem de

årlige møder, således at Kriminalforsorgen i Grønland

eller Direktoratet for Kriminalforsorgen hører

Statsadvokaten

København,

der

efter

omstændighederne anmoder Grønlands Politi om en

udtalelse. Skriftlig behandling mellem de årlige

høringer kan også være begrundet i, at en forvaret har

fået inddraget friheder pga. nye strafbare eller

disciplinære forhold og der opstår et behov for f.eks. at

genoptage tidligere meddelte udgang eller lignende.

Det bemærkes, at det er kendetegnende for

forvaringsdomme, at de strækker sig over mange år,

idet de dømte ofte har et længerevarende

behandlingsbehov samt er dømt for meget alvorlig

Side 4/5

personfarlig

kriminalitet.

prøveløsladelse

forudsætter som altovervejende udgangspunkt et

længerevarende udslusningsforløb. Et sådan forløb

består normalt af en ”trappe” af forskellige lempelser i

afsoningen, hvor den forvarede gradvist afprøves under

forskellige

frihedsgrader.

Afsoning

forvaringsdom samt gennemførelsen af et eventuelt

udslusningsforløb vil således som udgangspunkt

strække sig over mange år.”

Jeg er som justitsminister meget opmærksom på de udfordringer,

herunder manglen på fængselsbetjente, som kriminalforsorgen står over for.

Kriminalforsorgen varetager en fundamental rolle i vores retssystem. Derfor

arbejder vi også målrettet med at få vendt udviklingen, så vi både kan

rekruttere flere og fastholde de gode fængselsbetjente, vi har i dag.

Der er som led i

flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025

igangsat en række tiltag, som skal gøre det mere attraktivt at uddanne sig til

og arbejde som fængselsbetjent, f.eks. løn under uddannelse og etablering

af pop-up skoler rundt om i landet. Der er i tillæg hertil indgået en

trepartsaftale, der indebærer et mærkbart lønløft til medarbejdere i

kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har desuden iværksat en række fastholdelsesinitiativer,

hvor bl.a. kan nævnes bedre muligheder for kompetenceudvikling og

efteruddannelse. Der er desuden oprettet et forebyggelses- og mæglerkorps,

som har til opgave at understøtte et sundt arbejdsmiljø i kriminalforsorgen,

og et internt psykologkorps, der arbejder med at forebygge psykiske

belastningsreaktioner som f.eks. PTSD.

Som justitsminister er jeg dog opmærksom på, at vi endnu ikke er i mål.

Derfor bliver spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre tilstrækkelig bemanding

til vores fængsler også en del af den strafreform, som regeringen vil

gennemføre.

For så vidt angår anmodningen om en redegørelse for den pågældende

forhold henvises til vedlagte

fortrolige

bilag.

Side 5/5