Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2944923_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. november 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sebastian Stentoft
2024-14202
3496573
Besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og Peter
Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, hvorfor grænsekontrollen mod Sverige blev ophævet i maj 2023
Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 24. oktober
2024 om grænsekontrol og bandekriminalitet begået af svenske
kriminelle udarbejde en tidslinje, der fra januar 2023 og frem til
nu angiver, hvornår Danmark har indført, forlænget, skærpet
eller ophævet grænsekontrollen mod Sverige, og angive
begrundelsen for at der på de pågældende tidspunkter blev
indført/forlænget/skærpet/ophævet
grænsekontrol,
sammenholdt med trusselbilledet i Danmark på de enkelte
tidspunkter?”
Svar:
Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen. Det gælder både, når
truslen kommer her fra landet, og når truslen kommer udefra.
Når der i perioden fra den 12. november 2019 til den 12. maj 2023 blev
gennemført midlertidig grænsekontrol mod Sverige, var det udtryk for, at
det blev vurderet nødvendigt for at imødegå de trusler, vi stod overfor.
Det er således afgørende for regeringen, at indsatsen i vores grænseområder
er stærk, robust og effektiv i lyset af det aktuelle trusselsbillede. Samtidig
skal indsatsen være til mindst mulig gene for ganske almindelige borgere,
herunder pendlere.
På den baggrund, og idet politiet vurderede, at en omlægning af
grænsekontrollen samlet set ville have en positiv effekt i forhold til
bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet, besluttede regeringen
som led i en omlægning af grænsekontrollen mod Tyskland med virkning
fra den 12. maj 2023 samtidig at ophæve grænsekontrollen mod Sverige til
fordel for en styrket kriminalitetsbekæmpende politiindsats i
grænseområderne.
I perioden fra den 3. august 2023 til og med den 22. august 2023 var der
igen midlertidig grænsekontrol mod Sverige på baggrund af en anbefaling
fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) som led i en skærpet indsats ved
alle de indre danske grænser. Det var således myndighedernes vurdering, at
det i lyset af et ændret trusselsbillede som følge af bl.a. koranafbrændinger
i perioden var nødvendigt at styrke fokus på, hvem der rejste ind i Danmark
for at imødegå de konkrete og aktuelle trusler, som Danmark stod overfor.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, hvorfor grænsekontrollen mod Sverige blev ophævet i maj 2023
I august 2024 blev der iværksat en intensiveret politimæssig indsats ved
grænsen mod Sverige med fokus på at bekæmpe grænseoverskridende
kriminalitet. Dette skete som følge af en eskalering i omfanget af episoder
indenfor ”crime-as-a-service”-fænomenet, hvor hovedsageligt unge
personer rejser fra Sverige til Danmark for at begå personfarlig kriminalitet.
Som led heri iværksatte Københavns Politi den 6. august 2024 en øget
kontrolindsats og tilstedeværelse i togene fra Sverige, ligesom
stikprøvekontroller af indrejsende på Øresundsbroen blev intensiveret. Den
indsats blev videreført sammen med en række yderligere initiativer den 9.
august 2024, hvor det bl.a. blev besluttet at styrke den politimæssige indsats
ved grænsen mod Sverige yderligere ved øget anvendelse af politiets
ANPG-kameraer og et styrket efterretningssamarbejde med svensk politi.
På baggrund af konkrete hændelser i Stockholm og København i
begyndelsen af oktober 2024 besluttede politiet i perioden fra den 4. oktober
til og med den 23. oktober 2024 midlertidigt at iværksætte en yderligere
styrkelse af den kriminalitetsbekæmpende, synlige og forebyggende
politiindsats i de grænsenære områder.
Efter en konkret politifaglig vurdering af situationsbilledet besluttede
Rigspolitiet med virkning fra den 24. oktober 2024 at omlægge den styrkede
kriminalitetsbekæmpende indsats ved grænsen mod Sverige til en mere
fleksibel og decentral indsats mod ”crime-as-a-service”. Det indebærer, at
de enkelte politikredse i endnu højere grad har fået mulighed for at
tilrettelægge indsatsen, så den løbende matcher det lokale og omskiftelige
situationsbillede.
Den intensiverede indsats i det grænsenære område mod Sverige er siden
opretholdt og består på nuværende tidspunkt i en målrettet
efterretningsbaseret kriminalitetsbekæmpende politiindsats, herunder i form
af en øget kontrolindsats, tilstedeværelse og brug af ANPG-kameraer, samt
et styrket efterretningssamarbejde med svensk politi. Det er på nuværende
tidspunkt politiets vurdering, at denne tilgang er den mest effektive for at
imødegå de aktuelle udfordringer.
Regeringen og politiet følger situationen tæt og er klar til at tilpasse
indsatsen med meget kort varsel, hvis det skulle blive nødvendigt.
Side 3/3