Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2943499_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2024
Politikontoret
Jakob Buchholt de Fønss
2024-14080
3493915
Besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om dem, der deltog i balladen omkring fodboldkampen søndag den 27. oktober 2024 mellem FCK og Brøndby havde været inde på stadion eller om balladen er forårsaget af andre
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om dem, der deltog i balladen
omkring fodboldkampen søndag den 27. oktober 2024 mellem
FCK og Brøndby havde været inde på stadion eller om balladen
er forårsaget af andre, jf. artiklen ”Justitsministeren vil have
offentliggjort navnene på danske hooligans” fra dr.dk den 28.
oktober 2024?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Vestegns Politi, der har oplyst, at der pr. 5.
november 2024 var registreret fire sager på hændelser den 26.
oktober 2024, der kan relateres til urolighederne ved Glostrup
Bodega samme dag. Der er indtil nu til disse sager tilknyttet 16
personer, og herudover er en juridisk person registreret som
forurettet i en sag om overtrædelse af straffelovens § 291 om
hærværk.
Politikredsen har endvidere oplyst, at der herudover er
registreret 19 sager og foretaget én sigtelse i forbindelse med
kampen den 27. oktober 2024 mellem Brøndby IF og F.C.
København. Sagerne vedrører bl.a. vold, herunder vold mod
polititjenestemænd og stadionpersonale, hærværk og
overtrædelse af forbud mod at anvende pyroteknik.
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS.
Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem. Opgørelserne er baseret på dynamiske
data, der kan ændre sig efter tidspunktet for opgørelsen som
følge af opdateringer og efterregistreringer mv. i POLSAS.
Politikredsen har afslutningsvis oplyst, at der ikke på nuværende
tidspunkt er dokumenteret sammenfald mellem personer i
sagerne fra henholdsvis den 26. og 27. oktober 2024. Det er
imidlertid Københavns Vestegns Politis umiddelbare vurdering,
at der generelt i forbindelse med sådanne episoder er et vist
sammenfald i gruppen af personer.”
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 136
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2