Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2943502_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. oktober 2024
Politikontoret
Jakob Buchholt de Fønss
2024-14079
3493853
Besvarelse af spørgsmål nr. 136 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 136 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om status på implementeringen af initiativerne i hooligan-aftalen fra 2022
Spørgsmål nr. 136 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren afgive en status på implementeringen af
initiativerne i hooliganaftalen fra 2022 samt vurdere, om de
bruges hensigtsmæssigt af klubber og myndigheder?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at aftalen ”Fælles om fodbold: Aftale
om en styrket indsats mod hooligans”, der blev indgået den 2.
oktober 2022, omfattede alle de forslag, der var enighed om i
afrapporteringen af 30. september 2022 fra den ekspertgruppe,
den daværende justitsminister nedsatte i august 2022.
Et af de forslag, der var enighed om, var etablering af et fast
dialogforum med deltagelse af fodboldens organisationer,
udvalgte Superligaklubber, repræsentanter fra fodboldfans samt
politi.
På møderne i dialogforum gennemgås status på de iværksatte
initiativer fra aftalen, ligesom der udveksles gensidig
information fra de respektive aktører samt præsenteres nye
initiativer, herunder fra en nedsat operativgruppe, der har til
opgave at operationalisere de besluttede initiativer, ligesom
aktørerne i dette forum løbende følger udviklingen og stiller
forslag til eventuelle nye initiativer.
Herudover blev en række af de forslag, der var indeholdt i
ekspertgruppens afrapportering og den politiske aftale,
gennemført ved lov nr. 742 af 13. juni 2023 om ændring af lov
om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, der trådte i
kraft den 1. juli 2023.
Det er Rigspolitiets vurdering, at de forslag, der var omfattet af
aftalen om en styrket indsats mod hooligans, bruges
hensigtsmæssigt af klubber og myndigheder, men det er
samtidig Rigspolitiets vurdering, at den udvikling, der på det
seneste er set i forhold til uroligheder i forbindelse med visse
fodboldkampe, tilsiger, at der fra fodboldens organisationer og
klubberne samt fra myndighederne arbejdes målrettet med
yderligere tiltag, der kan sikre, at alle fodboldkampe kan
afvikles uden uroligheder og kriminalitet.”
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om status på implementeringen af initiativerne i hooligan-aftalen fra 2022
2.
Det er fuldstændigt uacceptable scener, vi har set udspille sig ved en
række fodboldkampe mellem Brøndby IF og FCK. Det bør aldrig være
farligt for almindelige mennesker at tage på stadion for at hygge sig.
Vi har allerede gjort meget, men det er tydeligt, at der er behov for mere
handling, og at alle involverede skal tage et større ansvar. Det gælder ikke
mindst klubberne, der er ansvarlige for at arrangere kampene, og som er i
berøring med fangrupperingerne.
Det er også baggrunden for, at jeg den 12. september 2024 afholdt et møde
med bl.a. Brøndby IF, FCK, deres respektive officielle fanklubber,
Divisionsforeningen og DBU. På mødet indskærpede jeg, at den vold, vi har
set udfolde sig til fodboldkampe, ikke kan blive ved. Klubberne fik ved
mødet også mulighed for at redegøre for, hvordan de har tænkt sig at sætte
ind over for voldsparate fans, der tyranniserer helt uskyldige mennesker.
Jeg har i forlængelse af mødet igangsat et arbejde i Justitsministeriet med
inddragelse af fodboldens aktører med at se på, hvilke yderligere værktøjer
der er brug for, så vi kan få sat en stopper for voldsparate hooligans.
Side 3/3