Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2943722_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. november 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Astrid Hjorth Jensen
2024-14140
3495087
Besvarelse af spørgsmål nr. 133 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 133 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om mulighederne for at udvide brugen af visitationszoner til områder omkring de danske grænseovergange
Spørgsmål nr. 133 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for mulighederne for at udvide brugen
af visitationszoner til områder omkring de danske
grænseovergange (f.eks. 1-2 km fra grænseovergangene), og vil
ministeren desuden redegøre for, hvilke fordele denne brug af
visitationszoner vil give politiet i deres bekæmpelse af
grænseoverskridende kriminalitet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi
vedrørende en beskrivelse af grænseindsatsen i forhold til
grænseoverskridende kriminalitet i disse politikredse.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen foretager
stikprøvevis kontrol af tog fra Sverige. I forbindelse med
kontrollen foretages en screening af passagererne, hvorefter
enkelte udtages til yderligere kontrol ved mistanke om et
strafbart forhold. Der foretages ligeledes kontrol af biler på
Øresundsbroen.
Derudover har Københavns Politi, som led i den almindelige
grænsekontrol på de ydre Schengengrænser i Københavns
Lufthavn og Københavns Havn, fokus på det aktuelle
efterretningsbillede i forhold til indrejsendes rejseruter,
personkarakteristik, adfærd, færden mv.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst, at grænseoperationen i
politikredsen består af baglandspatruljering i de grænsenære
områder, monitering og analysearbejde på baggrund af bl.a.
ANPG-data samt en proaktiv og reaktiv efterforskning af
kriminalitet relateret til grænseindsatsen. Derudover foretager
politikredsen
stikprøvevis
grænsekontrol
ved
grænseovergangene mod Tyskland.
Rigspolitiet kan generelt oplyse, at politiet – på baggrund af en
konkret mistanke eller et trusselsbillede – inde i landet kan
stoppe f.eks. biler med henblik på en nærmere kontrol af person
og køretøj. Hvis det i den forbindelse vurderes, at der skal
foretages visitation eller ransagning, iagttages reglerne i
retsplejelovens kapitel 72 og 73.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om mulighederne for at udvide brugen af visitationszoner til områder omkring de danske grænseovergange
Politiet har således allerede i dag mulighed for efter en konkret
vurdering at undersøge f.eks. biler i det grænsenære område.
Afslutningsvis bemærkes, at politiet løbende er opmærksom på,
hvilke værktøjer der kan være relevante at bringe i anvendelse i
relation til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.
Såfremt Rigspolitiet finder, at politiet har behov for nye/flere
redskaber til brug for eventuelle opgaver i denne sammenhæng,
vil Rigspolitiet indlede en dialog herom med Justitsministeriet.”
Side 3/3