Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2929247_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2024
Straffuldbyrdelseskontoret
Nikolaj Mielcke Siekstele
2024-12737
3462207
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. oktober 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om en redegørelse for reglerne for Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse?
Spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for reglerne for Kriminalforsorgens
sikkerhedsgodkendelse, og vil ministeren i forlængelse heraf
redegøre for, hvorfor det ikke er muligt for en ellers faglig
kompetent person, at blive sikkerhedsgodkendt som besøgende
i Kriminalforsorgen ifm. sit virke som frivillig i Røde Kors’
fængselsaktiviteter, fordi han har afsonet en fængselsdom for
15-17 år siden, og vil ministeren endelig redegøre for, om han
mener det er rimeligt, at reglerne således kan betyde, at den
pågældende får en livsvarig ekstrastraf pga. en ældre
fængselsdom?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til reglerne
om sikkerhedsgodkendelse for personer, der arbejder frivilligt i
kriminalforsorgens institutioner.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvis oplyse,
at direktoratet ikke har kendskab til den konkrete sag, der
henvises til i spørgsmålet.
Direktoratet kan mere generelt oplyse, at kriminalforsorgen har
en lang tradition for at samarbejde med civilsamfundet på det
kriminalitetsforebyggende område, og at frivillige i
civilsamfundsorganisationer er et vigtigt supplement til
kriminalforsorgens kriminalitetsforebyggende arbejde i bl.a.
arrester og fængsler.
For at frivillige kan få adgang til kriminalforsorgens
institutioner er det – ligesom for ansatte – en forudsætning, at
de ikke har været straffet på en måde, der kan udgøre en
sikkerhedsmæssig risiko. Dette skyldes bl.a., at tidligere
straffede i nogle tilfælde kan være mere sårbare over for pres
eller påvirkning fra de indsatte. Derudover er det vigtigt, at
frivillige optræder med den nødvendige autoritet og
troværdighed, som er vigtig i arbejdet med indsatte. Formålet er
herudover at skabe tryghed blandt kollegaer og bidrage til et
sikkert og tillidsfuldt arbejdsmiljø.
Kriminalforsorgen indhenter derfor med den frivilliges
samtykke oplysninger i kriminalregisteret om eventuelle
strafbare forhold.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om en redegørelse for reglerne for Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse?
Hvis den frivillige har anmærkninger i kriminalregisteret om
tidligere straffe, foretages altid en individuel, konkret vurdering
af, om den pågældende kan godkendes til at udføre frivilligt
arbejde i kriminalforsorgens institutioner. Ved vurderingen kan
der lægges vægt på bl.a. kriminalitetens art og omfang,
sanktionen, tidspunktet for lovovertrædelsen, herunder den
pågældendes alder på gerningstidspunktet, samt hvilke
aktiviteter den frivillige skal bidrage til. Frivillige, der er
tidligere straffet, er således ikke automatisk udelukket fra at
udføre frivilligt arbejde i kriminalforsorgens institutioner.
Det bemærkes, at der ikke – som forudsat i spørgsmålet – er tale
om, at der foretages en egentlig sikkerhedsgodkendelse på
baggrund af en sikkerhedsundersøgelse foretaget af Politiets
Efterretningstjeneste (PET).”
Side 3/3