REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om politiets hidtidige overvejelser i forbindelse med brugen af Y-kromosom dna-profilanalyse i forbindelse med opklaringen af sædelighedsforbrydelser og drabssager i Danmark

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. november 2024

Politikontoret

Christian Terp Møller

2024-14076

3493882

Besvarelse af spørgsmål nr. 127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 127 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD) og Peter

Skaarup (DD).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om politiets hidtidige overvejelser i forbindelse med brugen af Y-kromosom dna-profilanalyse i forbindelse med opklaringen af sædelighedsforbrydelser og drabssager i Danmark

Spørgsmål nr. 127 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for politiets hidtidige overvejelser i

forbindelse med brugen af Y-kromosom dna-profilanalyse i

forbindelse med opklaringen af sædelighedsforbrydelser og

drabssager i Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet i forbindelse

med efterforskning af straffesager generelt søger at inddrage den

nyeste faglige viden og forskning både nationalt og

internationalt.

Dette

kan

eksempelvis

være

nye

undersøgelsesmetoder i forhold til kriminalteknik, retsmedicin,

retsgenetik og andre specialiserede fagområder. Politiet har

således i en årrække haft fokus på udvikling af anvendelsen af

dna-værktøjer, herunder hvordan slægtskabssøgning og Y-

kromosomal dna-profilanalyse kan indgå som redskab i

efterforskninger.

Generelt kan Rigspolitiet oplyse, at mulighederne for at sikre

dna bl.a. afhænger af kvaliteten og mængden af det afsatte dna-

materiale, politiets evne til at identificere materialet samt ydre

faktorer som eksempelvis vejrlig. Den indledende

bevissikringsfase er derfor afgørende for det videre arbejde med

dna, og politiet arbejder kontinuerligt med at optimere sikringen

af dna fra gerningssteder, forurettede og mulige

gerningspersoner.

Selve ekstraktions- og analysefasen af det sikrede dna udføres

af Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut (RGA)

eller i særlige tilfælde af andre universitetsmiljøer.

Siden 2022 har der været fokus på at anvende nye

kriminaltekniske værktøjer både i arbejdet med ældre

uopklarede sager (såkaldte cold cases), men også i aktuelle

komplekse sager. I den sammenhæng kan det oplyses, at politiet

i starten af 2023 implementerede nationale standarder for

drabsefterforskning. Et af elementerne heri er, at politiet skal

søge at inddrage den nyeste faglige viden og forskning både

nationalt og internationalt, herunder dna-teknologi.

Rigspolitiet har desuden til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Side 2/5

NSK har oplyst, at Y-kromosomale dna-profilanalyser har været

anvendt i politiet siden 2010. Anvendelsen er hidtil mest

benyttet i sager om seksualforbrydelser, ligesom metoden har

været anvendt i konkrete sager, hvor en politikreds specifikt har

anmodet RGA om en Y-kromosomal dna-profilanalyse. Nogle

af sagerne er ældre uopklarede sager, hvor det forsøges at bringe

efterforskningen videre med supplerende undersøgelser.

Undersøgelser af Y-kromosomalt dna er især værdifulde i sager

om seksualforbrydelser, hvor der ikke er tilstrækkeligt

spormateriale til at udarbejde en almindelig dna-profil fra en

mand. RGA har ved et tidligere studie konstateret, at der i sager

om seksualforbrydelser, hvor der ikke kan opnås en almindelig

dna-profil fra en mand, alligevel i op til 30 pct. af tilfældene kan

opnås en Y-kromosomal dna-profil fra en eller flere mænd.

Når der er dna-profilsammenfald mellem dna-profilerne for et

spor og en person, beregnes den bevismæssige vægt af dna-

profilsammenfaldet. Resultatet af beregningen er et tal – en

såkaldt likelihood-kvotient.

I 2024 har RGA implementeret en ny regnemetode – ”discrete

Laplace-metoden” – som er akkrediteret af DANAK og giver

mulighed for at beregne den bevismæssige vægt af et dna-

profilsammenfald med en likelihood-kvotient mellem 500-

100.000. Det bemærkes, at Y-kromosomet nedarves uændret,

hvilket betyder, at et hit ikke er en identifikation af den

pågældende, men at sandsynligheden kan tale for, at det er

pågældende eller en mandlig slægtning i indtil 5. led, som sporet

stammer fra. Der er således tale om en ikke-identificerende

analysemetode. Da beregningsmetoden er forholdsvis ny, har

den på nuværende tidspunkt alene været anvendt i meget

begrænset omfang.

For så vidt angår en vurdering af etablering af et Y-STR-register

og eventuelle øvrige muligheder i forhold til at arbejde med dna

i dansk politi bemærkes det, at et Y-STR-register kan have

potentiale til opklaring af sager. Oprettelsen af et Y-STR-

særligt til opgradering af eksisterende referenceprøver, og

Rigspolitiet har ikke på nuværende tidspunkt foretaget en

nærmere afdækning af de juridiske, økonomiske og it-mæssige

konsekvenser forbundet med udvikling og ibrugtagning af et

eventuelt Y-STR-register.

Der sker i øjeblikket stor udvikling inden for dna-området, og

der pågår bl.a. arbejde med slægtsskabssøgning og genetisk

slægtsforskning. Rigspolitiet følger området med henblik på

løbende at kunne adressere de politifaglige behov, herunder har

NSK vedvarende fokus på at identificere, udvikle og

Side 3/5

implementere nye kriminaltekniske metoder til understøttelse af

politikredsenes efterforskning, bl.a. på dna-området. Dette sker

gennem løbende dialog med politikredsene, Rigspolitiet og

Rigsadvokaten samt via samarbejder med anerkendte forskere

samt i internationale fora.

Politiet har i flere år samarbejdet med anerkendte dna-forskere

fra Globe Institute ved Københavns Universitet, bl.a. for at

afsøge anvendelsen af den seneste forskning til at underbygge

og sætte retning for konkrete efterforskninger samt for at

benytte denne viden som dokumentation til at løfte bevisbyrden

i straffesager. NSK har i 2024 initieret et forskningssamarbejde

i den hensigt at få udarbejdet et såkaldt ”review paper”

omhandlende det internationale forskningsmiljøs nyeste

metoder og muligheder for anvendelse af dna til

kriminalitetsbekæmpelse. Dette arbejde vil være med til at

skabe grundlaget for politiets fremtidige anvendelse af nye

metoder på dna-området.

Når dette arbejde er afsluttet, vil det danne grundlag for en

samlet drøftelse og vurdering mellem Rigspolitiet og NSK om

politiets fremtidige anvendelse af nye metoder på dna-området,

herunder hvilke metoder og løsninger, der bør arbejdes videre

med. Eventuel etablering af et Y-STR-register vil indgå i denne

vurdering.”

Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til hurtigt og

effektivt at efterforske og opklare forbrydelser. Vi skal løbende have øje for

de nye værktøjer og metoder, som den teknologiske udvikling giver

mulighed for, så dansk politi har de bedste betingelser for at udføre sit

arbejde.

Det er også baggrunden for, at regeringen i løbet af denne folketingssamling

vil fremsætte et lovforslag, der har til formål at indføre genetisk

slægtsforskning som efterforskningsmiddel i dansk politi i sager om grov

personfarlig kriminalitet.

Jeg har i øvrigt med tilfredshed noteret mig, at politiet – efter opfordring fra

min forgænger i september 2022 – er begyndt at bruge politiets eget dna-

til at have ført til gennembrud i en konkret efterforskning, hvilket tyder på,

at det kan være et effektivt redskab for politiet.

Side 4/5

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 6. november 2024 af

spørgsmål nr. S 187 fra Betina Kastbjerg (DD), har jeg endvidere bedt

Rigspolitiet om en vurdering af etableringen af et ”y-register” og eventuelle

øvrige muligheder i forhold til at arbejde med dna i dansk politi.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at oprettelsen af et Y-STR-register kan

have potentiale for opklaringen af sager, men at en nærmere afdækning af

de juridiske, økonomiske og it-mæssige konsekvenser forbundet med

udvikling og ibrugtagning af et eventuelt Y-STR-register ikke er foretaget.

Jeg har desuden noteret mig, at politiet generelt følger dna-området tæt med

henblik på løbende at kunne adressere de politifaglige behov, og at NSK i

2024 har initieret et forskningssamarbejde i den hensigt at få udarbejdet et

”review paper”, som skal være med til at skabe grundlaget for en samlet

drøftelse og vurdering mellem Rigspolitiet og NSK om politiets fremtidige

anvendelse af nye metoder på dna-området, og at en eventuel etablering af

et Y-STR-register vil indgå i denne vurdering.

Side 5/5