Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2943150_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2024
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2024-14087
3493926
Besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 126 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilke konkrete initiativer myndighederne arbejder med for at bekæmpe hæleri med baggrund i de seneste års markante stigning i antallet af anmeldte butikstyverier, idet ministeren bedes inkludere myndighedernes indsats på sociale medier og i kioskmiljøet i sin besvarelse?
Spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete initiativer
myndighederne arbejder med for at bekæmpe hæleri med
baggrund i de seneste års markante stigning i antallet af
anmeldte butikstyverier, idet ministeren bedes inkludere
myndighedernes indsats på sociale medier og i kioskmiljøet i sin
besvarelse?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan vedrørende politiets indsats i kioskmiljøet i
forhold til bekæmpelse af hæleri oplyse, at politiet løbende
behandler sager vedrørende mistanke om hæleri begået i
kioskmiljøet, herunder iværksætter efterforskning efter
modtagelse af en anmeldelse eller på baggrund af konkrete
oplysninger, der i øvrigt tilgår den pågældende politikreds.
Politiet vurderer således som led i det daglige arbejde og den
løbende prioritering, om efterretninger eller anmeldelser giver
anledning til konkrete efterforskninger.
Politikredsene kan iværksætte en aktion mod en kiosk, såfremt
der er konkret mistanke om, at der begås strafbare forhold,
herunder hæleri, på stedet. Eventuelle strafprocessuelle indgreb
som f.eks. ransagning og beslaglæggelse, kan kun foretages,
såfremt retsplejelovens betingelser er opfyldt.”
Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 19. juni 2024 af
spørgsmål nr. 994 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
politiets indsats på sociale medier.
2.
Det er afgørende for regeringen, at vi værner om danskernes tryghed. Det
må ikke være sådan, at lokale forretninger gang på gang udsættes
for tyverier til stor gene og utryghed for både butiksejere, ansatte og kunder
– og med store økonomiske omkostninger for detailhandlen og forbrugerne.
Regeringen lancerede den 1. februar 2024 udspillet ”Sammen om en
tryggere hverdag”, der skal sætte hårdere ind over for bl.a. butikstyveri og
hæleri. Det fremgår af udspillet, at De Samvirkende Købmænd anslår, at der
i 2023 er stjålet for op mod 2 mia. kr. i den danske dagligvarehandel.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilke konkrete initiativer myndighederne arbejder med for at bekæmpe hæleri med baggrund i de seneste års markante stigning i antallet af anmeldte butikstyverier, idet ministeren bedes inkludere myndighedernes indsats på sociale medier og i kioskmiljøet i sin besvarelse?
Regeringen har den 13. november 2024 fremsat et lovforslag, som skal
gennemføre de initiativer fra udspillet, der kræver lovændring.
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at hæve straffen for butikstyveri og
hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr.
i førstegangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid
overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i
gentagelsestilfælde.
Desuden foreslås det bl.a. at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i
straffeloven, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en
betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, til også at
omfatte indbrudstyveri og hæleri. Formålet med initiativet er at understøtte
og vejlede unge dømte om økonomiske forhold og dermed give unge, der
står på kanten af en kriminel tilværelse, bedre forudsætninger for at leve et
liv uden kriminalitet på den anden side af dommen.
Herudover deltager Justitsministeriet i et samarbejde med bl.a.
forsikringsbranchen og politiet om udviklingen af et digitalt register over
stjålne genstande. Registeret skal bl.a. gøre det muligt som forbruger at slå
en genstand op for at få bekræftet, om en genstand er meldt stjålet eller ej,
inden forbrugeren foretager et køb. Formålet er at styrke indsatsen mod
indbrudskriminalitet og hæleri ved bl.a. at gøre det sværere for hælere at
omsætte hælervarer og dermed mindske motivationen for at begå indbrud.
Side 3/3