Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2943127_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2024
Politikontoret
Malthe Krusell Krarup
2024-14055
3493436
Besvarelse af spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 123 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om ministeren – da anmelder som led i en politianmeldelse skal oplyse den anslåede værdi af de stjålne varer i forbindelse med et butikstyveri – vil oplyse den samlede værdi af anmeldte butikstyverier opgjort pr. år for de seneste fem år?
Spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – da anmelder som led i en politianmeldelse skal
oplyse den anslåede værdi af de stjålne varer i forbindelse med
et butikstyveri – oplyse den samlede værdi af anmeldte
butikstyverier opgjort pr. år for de seneste fem år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk
udtræk i politiets systemer at oplyse den samlede værdi af
anmeldte butikstyverier opgjort pr. år for de seneste fem år. Det
skyldes, at det ikke er muligt via politiets systemer at trække tal
fra det felt, som er indsat i anmeldelsesbilledet i politiets
sagsstyringssystem (POLSAS), der vedrører værdi. En
besvarelse af spørgsmålet vil således kræve en manuel
gennemgang af alle relevante sager om butikstyveri med henblik
på at opgøre den samlede værdi af anmeldte butikstyverier.”
Der kan desuden henvises til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 126 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 2/2