REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvad EU-kommissionen henstiller til, at de enkelte medlemslande – herunder Danmark – skal gøre i forhold til kontrol og tilsyn med uafhængige privatejede pengeautomater?

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt

Erhvervsudvalget 2023-24

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 294

Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

2. juli 2024

Besvarelse af spørgsmål 294 alm. del stillet af udvalget den 4. juni 2024

efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om EU-Kommissionen har advaret Danmark

om risikoen for hvidvask gennem privatejede, uafhængige hæveautomater.

Vil ministeren i så fald redegøre for, om regeringen har set sig nødsaget til

at følge op på advarslerne og stramme dansk lovgivning for privatejede,

uafhængige hæveautomater, og i så fald hvordan og hvornår regeringen

forventer at fremsætte lovgivning på området?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende:

”Finanstilsynet

er ikke bekendt med, at EU-Kommissionen direkte over for

Danmark skulle have advaret om risikoen for hvidvask gennem privatejede,

uafhængige hæveautomater.

EU-Kommissionen offentliggør på sin hjemmeside hvert andet år en sup-

ranational risikovurdering, der indeholder en overordnet risikovurdering af

alle de sektorer i Unionen, som er omfattet af hvidvaskreglerne. Der er tale

om en generel vurdering og ikke en advarsel adresseret til specifikke lande.

Det fremgår af EU-Kommissionens seneste supranationale risikovurdering

på hvidvaskområdet fra 2022, at ”fremkomsten af privatejede pengeauto-

mater øger de kriminelle organisationers muligheder for at placere deres

indtægter i det finansielle system uden at blive opdaget”.

I et anneks til den supranationale risikovurdering fra både 2019 og 2022

oplister EU-Kommissionen en række foranstaltninger til begrænsning af

hvidvaskrisici forbundet med de privatejede pengeautomater. I annekset til

den supranationale risikovurdering fra 2022 anfører Kommissionen bl.a.,

at medlemsstaterne bør sikre pligten til at lade sig registrere, begrænse ret-

ten til at eje, overvåge eller undersøge privatejede pengeautomater.

Kommissionen fremsatte i juli 2021 et forslag til en ny forordning om fo-

rebyggelse af hvidvask i EU. Den kommende forordning omfatter bl.a. en

angivelse af, hvem der anses for værende forpligtede enheder og dermed

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvad EU-kommissionen henstiller til, at de enkelte medlemslande – herunder Danmark – skal gøre i forhold til kontrol og tilsyn med uafhængige privatejede pengeautomater?

2/3

omfattet af reguleringen. Forordningen, der er en del af en større hvidvask-

pakke, blev offentliggjort i EU-Tidende den 19. juni 2024 og vil finde an-

vendelse fra den 10. juli 2027. Der skal tages højde for, at myndighederne

påbegynder et implementeringsarbejde frem mod 2027, men som forord-

ningen er udformet, er privatejede pengeautomater ikke eksplicit nævnt

heri.

Kommissionen har ligeledes i juni 2023 fremsat et forslag til et nyt beta-

lingstjenestedirektiv. Det fremgår af forslaget, at operatører af uafhængige

pengeautomater omfattes af et registreringskrav. Disse krav vedrører for-

brugerbeskyttende regler (f.eks. oplysninger om gebyrer). Det fremgår af

Kommissionens

forslag, at ”I betragtning af de begrænsede risici, der er

forbundet med sådanne pengeautomaters aktiviteter, er det hensigtsmæs-

sigt, i stedet for helt at udelukke dem fra anvendelsesområdet, at under-

lægge dem en særlig tilsynsordning, der er tilpasset disse risici, og som kun

kræver en registreringsordning.”

Uanset at Kommissionen i sin supranationale risikovurdering fra 2019 og

2022 har vurderet, at der en hvidvaskrisiko ved uafhængige pengeautoma-

ter, har Kommissionen altså ikke foreslået en tilladelsesordning for privat-

ejede pengeautomater på betalingstjenesteområdet.”

Jeg kan desuden oplyse, at EU’s betalingstjenestedirektiv (PSD2), der re-

gulerer betalingstjenester, er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket bety-

der, at medlemsstater som udgangspunkt ikke må indføre strengere eller

mere vidtgående regler end dem, der følger af direktivet inden for direkti-

vets anvendelsesområde, herunder krav om tilladelse.

På den baggrund har der ikke hidtil været konkrete overvejelser om særskilt

regulering på dette område.

I forhold til de igangværende forhandlinger om det kommende betalings-

tjenestedirektiv (PSD3) vil vi fra dansk side søge at få klarlagt Kommissi-

onens vurdering af, om Kommissionens identificerede risici ved de privat-

ejede pengeautomater og de oplistede risikobegrænsende foranstaltninger i

annekset til den supranationale risikovurdering i tilstrækkelig grad er hånd-

teret ved den foreslåede registreringsordning.

I lyset af den seneste tids fokus på pengeautomater undersøger vi desuden

rækkevidden af den gældende EU-regulering, og hvilke muligheder der in-

den for denne er for at gennemføre regulering af pengeautomater i øvrigt.

Med venlig hilsen

3/3

Morten Bødskov