Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del
Offentligt
2936058_0001.png
13. november 2024
J.nr. 2024 - 7823
Til Folketinget
Retsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 106 af 24. oktober 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Rasmus Stoklund
/ Katrine Baadsgaard Görtz
REU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorvidt det pågældende rocker- eller bandemedlem, der fik eftergivet sin gæld i 2021, efterfølgende har begået kriminalitet? Der henvises til besvarelsen af REU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 649 (2023-24)
2936058_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren, evt. i fortrolig form, redegøre for, hvorvidt det pågældende rocker- eller
bandemedlem, der fik eftergivet sin gæld i 2021, efterfølgende har begået kriminalitet?
Der henvises til besvarelsen af REU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 649 (2023-24)
Svar
Som skatteminister udtaler jeg mig ikke om konkrete sager, og i lyset af bl.a. den særlige
tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, vurderes det mest korrekt ikke at re-
degøre for de pågældende oplysninger, heller ikke i fortrolig form.
Jeg bliver ligesom mange danskere forarget, hvis tidligere rocker- og bandemedlemmer
har fået eftergivet gæld til det offentlige for så at begå ny kriminalitet. Det er krænkende
for retsfølelsen, hvis borgere, der har fået eftergivet gæld til det offentlige, så de fx kunne
hjælpes videre til et liv uden kriminalitet, svigter den tillid, de er blevet vist, ved at begå ny
kriminalitet. Det hverken kan eller skal vi som samfund acceptere. Derfor vil jeg se på,
om vi kan stramme lovgivningen på det her område, så hammeren falder hårdt, hvis man
begår ny kriminalitet.
Jeg vil derfor sammen med aftalekredsen bag gældsaftalerne drøfte, om den model, vi har
for eftergivelse af gæld til det offentlige, er den rigtige, eller om den skal strammes, og jeg
har bedt mit embedsværk undersøge modeller for betinget eftergivelse. Det orienterede
jeg aftalekredsen om på vores møde den 8. oktober 2024.
Side 2 af 2