MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvordan politiets rammer for at opprioritere efterforskning af faunakriminalitet kan styrkes, når miljøministeren ikke har lagt op til at ville øge strafferammen for faunakriminalitet

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2024-690

Den 6. december 2024

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for grøn trepart den 8. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 99 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”I rapporten ”Stærkere samarbejde mod faunakriminalitet” fra DCE

- Nationalt Center for Miljø og

Energi, Aarhus Universitet, juni 2024, oplyses det blandt andet, at ”politiet er i dag i gang med at styrke

ekspertisen om faunakriminalitet på tværs af alle politikredse. Der er også sket en styrkelse af samar-

bejdet mellem politiet og Naturstyrelsen”. Anbefaling nr. 10 i rapporten ”Lovgennemgang –

faunakri-

minalitet”, Miljøministeriet, til ministeren fra slutningen af 2022 er netop at styrke samarbejdet mellem

myndighederne. Vil miljøministeren, evt. med bidrag fra justitsministeren, oplyse udvalget om, hvorvidt

politiets rammer generelt for at prioritere efterforskning af lovovertrædelser beror på de lovgivnings-

mæssigt fastsatte strafferammer, således at politiet grundlæggende skal prioritere efterforskning af sa-

ger med høj strafferamme, fremfor sager med lav strafferamme og sager med lav anvendelse af eksiste-

rende strafferamme? Og vil miljøministeren i forlængelse af besvarelsen af ovenstående spørgsmål i be-

kræftende fald oplyse udvalget om, hvordan politiets rammer for at opprioritere efterforskning af fau-

nakriminalitet kan styrkes, når miljøministeren ikke har lagt op til at ville øge strafferammen for fauna-

kriminalitet?”

Svar

Da spørgsmålet angår Justitsministeriets ansvarsområde, har jeg forelagt spørgsmålet for Justitsmini-

steriet, der oplyser følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet løser en bred portefølje af opgaver. Prioriteringen af

opgaverne i politiet er bl.a. styret af centralt fastsatte mål og frister, som f.eks. fremgår af politiets fler-

årsaftale, af politiets mål- og resultatplan eller af bevillinger på finansloven, som er knyttet op på særlige

indsatsområder. I forhold til politiets straffesagsbehandling beror prioriteringen af sagerne generelt på

karakteren af den enkelte sag, herunder sagens alvor, samt sagsbehandlingstiden på tværs af politikred-

sens sagsportefølje.

Ministeriet for Grøn Trepart

•

Vester Voldgade 123

• 1552

København V

[email protected]

•

www.mgtp.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 99: MFU spm. om, hvordan politiets rammer for at opprioritere efterforskning af faunakriminalitet kan styrkes, når miljøministeren ikke har lagt op til at ville øge strafferammen for faunakriminalitet

Pr. 1. januar 2024 overgik politiet og anklagemyndigheden til en prioritering af straffesager, som formo-

des at ende med afsoning. Ordningen omfatter de mest alvorlige straffesager, som vil føre til afsoning i

første instans. Disse sager spænder over forskellige kriminalitetsområder, men der vil typisk være tale

om sager med en vis tyngde i den lovgivningsmæssigt fastsatte strafferamme. Sager med en lavere straf-

feramme vil dog kunne have et indhold, der betyder, at den enkelte sag eller det enkelte område vil blive

højt prioriteret, f.eks. fordi der er mange gerningspersoner eller forurettede. Politikredsenes priorite-

ringer vil dermed også bero på konkrete vurderinger af sagernes indhold. Derudover kan centralt fast-

satte mål have indflydelse på politiets prioritering i relation til straffesagsbehandlingen, f.eks. krav om

hurtig behandling af sager, der skal indbringes for ungdomskriminalitetsnævnet.

De centralt fastsatte mål og nationale prioriteringer suppleres af lokale prioriteringer i de enkelte poli-

tikredse, som f.eks. kan afhænge af kredsens sagsportefølje eller lokale forhold i øvrigt, herunder ind-

satser på områder, der er aktuelle i den enkelte politikreds. Hertil kommer, at politiet skal være i stand

til at rykke hurtigt ud, når borgere har brug for politiets assistance og ved akut opståede situationer i

øvrigt, hvilket også kan have betydning for den generelle prioritering af opgaver i politikredsen.”

./.

Der henvises desuden til Justitsministeriets besvarelse af 6. december 2024 af spørgsmål nr. 100 (Alm.

del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.”

Jeppe Bruus

Charlotte Brøndum