Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024-10849
Den 6.december 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 94 (MOF alm. del) stillet den 8. november 2024 af
udvalget.
Spørgsmål nr. 94
”
Vil ministeren redegøre for, hvordan de produktionsvirksomheder, som leverer spildevand til
rensning hos Industrial Water Solutions, skal bortskaffe deres spildevand, hvis ikke Industrial Water
Solutions modtager de tilladelser, som er nødvendige for, at virksomheden kan udlede renset
spildevand? Der henvises til, at Industrial Water Solutions har haft foretræde den 7. november 2024,
jf. MOF alm. del
–
bilag 74 og 83.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det
er produktionsvirksomhedernes eget ansvar at sikre sig, at deres spildevand håndteres og
bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde. Der er flere muligheder afhængig af den konkrete sag.
Virksomheder med spildevand kan søge om tilslutningstilladelse, så spildevandet kan afledes til kloak
og videre til spildevandsforsyningens rensningsanlæg, hvis spildevandet kan få en tilslutningstilladelse
inden for de gældende regler. Der kan ligeledes søges om tilladelse til, at spildevandet udledes direkte
til vandløb, søer eller havet, hvor det kan lade sig gøre inden for gældende regler. Endelig kan
virksomhederne sende spildevandet til en godkendt modtager, som kan behandle og bortskaffe
spildevandet.
Virksomheden Industrial Water Solutions har en miljøgodkendelse fra 2008 til behandling og
udledning af spildevand indeholdende en række stoffer. Miljøstyrelsen er ved at revurdere denne
miljøgodkendelse, men Industrial Water Solutions kan fortsat behandle spildevand omfattet af denne
godkendelse,
mens revurderingen pågår.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk