Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6467
Den 3. december 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 83 (alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. november 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 83 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
’’Ministeren
lancerede i juni måned i år en ny støtteordning til delvis dækning af de høje gebyrer for
kontrol ved slagtninger på bedriften. Det blev i forbindelse med lanceringen oplyst, at ordningen kan
etableres for hele 2024, så landmændene kan få refunderet en del af udgifterne til de meget høje gebyrer,
der allerede er afholdt. Flere landmænd og virksomheder har lige nu meget store udlæg og afventer
støtteordningens ikrafttræden. Kan ministeren oplyse, hvor langt man er i arbejdet med støtteordnin-
gen, og hvornår støtteordningen forventes
at træde i kraft? Der henvises til artiklen ”Minister vil lave ny
støtteordning: Skal gøre op for de stærkt stigende gebyrer på gårdslagtning”, landbrugsavisen.dk, den 7.
juni 2024?’’
Svar
Ordningen for støtte til besætningsejeres udgifter ifm. AM-kontrol af slagtninger på bedriften åbner for
ansøgninger omkring 1. februar 2025. Fødevarestyrelsen forventer, at der primo december sendes en
bekendtgørelse i høring med de nærmere regler for ordningen.
Støtteordningen har til hensigt samlet set at stille besætningsejerne som hidtil, idet ejerne som udgangs-
punkt vil modtage en støtte, der svarer til gebyrstigningerne pr. 1. februar 2024. Det bemærkes, at støt-
ten udbetales efter EU’s regler for deminimis-støtte,
og at der således maksimalt kan gives en støtte på
ca. 150.000 kr. over en treårig periode.
Jacob Jensen
/
Erik Nielsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk