Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6382
Den 18. november 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 75 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. november 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Bøgsted (DD).
Spørgsmål nr. 75 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det er muligt at stole på en bestandsvurdering af muslinger i Lim-
fjorden, når undersøgelserne af bestanden kun dækker en lille procentdel af fjorden, og hvor resten af
Limfjorden slet ikke tages i betragtning?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgsmålet omhandler bestandsvurderingen for hjertemuslinger i
Limfjorden.
DTU Aqua - Institut for Akvatiske Ressourcer har i 2023 og 2024 foretaget undersøgelser af hjertemus-
lingebestanden i muslingeproduktionsområde 9, 11, 13 og 15 i Limfjorden og på baggrund heraf rådgivet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om kvotestørrelse. Jeg kan oplyse, at 86 pct. af de sam-
lede hjertemuslingelandinger i Limfjorden siden fiskerisæsonen 2017/2018 er opfisket fra disse fire
muslingeproduktionsområder.
Den model, som DTU-Aqua har anvendt i den seneste rådgivning om hjertemuslinger, giver således et
dækkende billede af bestandssituationen i de områder, hvor hovedparten af fiskeriet foregår.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk