MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

DTU Aqua

Institut for Akvatiske Ressourcer

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

Jens Kjerulf Petersen (red.), Karen Timmermann (red.), Annette Bruhn,

Michael Bo Rasmussen, Teis Boderskov, Helge Juul Schou, Anders Chr. Erichsen,

Marianne Thomsen, Andreas Holbach, Rune Skjold Tjørnløv, Troels Lange,

Paula Canal-Vergés og Mogens R. Flindt

DTU Aqua-rapport nr. 385-2021

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

Jens Kjerulf Petersen

(red.), Karen Timmermann

(red.), Annette Bruhn

2,3

Michael Bo Rasmussen

2,3

, Teis Boderskov

2,3

, Helge Juul Schou

2,3

, Anders

Chr. Erichsen

, Marianne Thomsen

, Andreas Holbach

, Rune Skjold

Tjørnløv

2,4

, Troels Lange

, Paula Canal-Vergés

og Mogens R. Flindt

Sektion for Kystøkologi, DTU Aqua, DTU

Institut for Bioscience, AU

Center for Cirkulær Bioøkonomi, AU

DHI

Institut for Miljøvidenskab, AU

Biologisk Institut, SDU

DTU Aqua-rapport nr. 385-2021

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Kolofon

Titel:

Forfattere:

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

Jens Kjerulf Petersen

(red.), Karen Timmermann

(red.), Annette Bruhn

2,3

, Mi-

chael Bo Rasmussen

2,3

, Teis Boderskov

2,3

, Helge Juul Schou

2,3

, Anders Chr.

Erichsen

, Marianne Thomsen

3,5

, Andreas Holbach

, Rune Skjold Tjørnløv

2,4

Troels Lange

, Paula Canal-Vergés

og Mogens R. Flindt

Sektion for Kystøkologi, DTU Aqua, DTU

Institut for Bioscience, AU

Center for Cirkulær Bioøkonomi, AU

DHI

Institut for Miljøvidenskab, AU

Biologisk Institut, SDU

DTU Aqua-rapport nr.:

År:

Reference:

385-2021

Rapporten er udgivet maj 2021

Petersen, J.K. (red.), Timmermann, K. (red.), Bruhn, A., Rasmussen, M.B., Bo-

derskov, T., Schou, H.J., Erichsen, A.C., Thomsen, M., Holbach, A., Tjørnløv,

R.S., Lange, T., Canal-Vergés, P. & Flindt, M.R. (2021). Marine virkemidler: Po-

tentialer og barrierer. DTU Aqua-rapport nr. 385-2021. Institut for Akvatiske Res-

sourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 49 pp. + bilag

Rapporten er fagfællebedømt på AU, SDU, DHI og DTU

Dansk kyst. Foto: Kent Rasmussen, Colourbox

DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Kemitorvet, 2800 Kgs. Lyngby

www.aqua.dtu.dk/publikationer

1395-8216

978-87-7481-308-8

Kvalitetssikring:

Forsidefoto:

Udgivet af:

Download:

ISSN:

ISBN:

DTU Aqua-rapporter

er afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, rede-

gørelser til myndigheder o.l. Med mindre det fremgår af kolofonen, er rapporterne ikke fagfællebedømt (peer

reviewed), hvilket betyder, at indholdet ikke er gennemgået af forskere uden for projektgruppen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Forord

Effekterne af de marine virkemidler ”Muslingeopdræt”, ”Tangdyrkning” og ”Transplantering af

ålegræs” er forskningsmæssigt dokumenteret og beskrevet i bl.a. seneste version af det marine

virkemiddelkatalog (Bruhn m.fl. 2020). Selvom virkemidlerne ud fra en videnskabelig betragt-

ning er testet og dokumenteret, er der imidlertid behov for yderligere udredning og afklaring, før

virkemidlerne kan udrulles i større skala og potentielt kan indgå som virkemidler i vandområde-

planerne. Formålet med nærværende projekt er at belyse virkemiddelpotentialet på nationalt

plan samt identificere mulige biologisk/fysiske, administrative, logistiske og sociale barrierer,

som kan reducere virkemidlernes effektivitet og anvendelighed i danske vandområder. Projektet

er finansieret af Miljøstyrelsen, som sammen med Miljøministeriets departement har kommente-

ret et udkast til rapporten. Valg af metoder, behandling af data, beskrivelse og præsentation af

resultater har udelukkende været forfatternes beslutning og ansvar. Rapporten er fagfællebe-

dømt på AU, SDU, DHI og DTU. DTU Aqua har stået for den overordnede redigering af rappor-

ten, men indholdet af de enkelte afsnit er udelukkende de angivne forfattere og institutioners an-

svar.

Lyngby, april 2021

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Indhold

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Indledning.................................................................................................................. 5

Potentiale og barrierer for muslingeopdræt .............................................................. 7

Biologiske-fysiske barrierer .................................................................................................... 7

Administrative barrierer ........................................................................................................ 11

Logistiske barrierer............................................................................................................... 13

Sociale barrierer ................................................................................................................... 16

Litteratur ............................................................................................................................... 16

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Potentiale og barrierer for dyrkning af tang............................................................. 18

Biologiske-fysiske barrierer .................................................................................................. 18

Administrative barrierer ........................................................................................................ 23

Logistiske barrierer............................................................................................................... 24

Sociale barrierer ................................................................................................................... 26

Litteratur ............................................................................................................................... 27

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Potentiale og barrierer for ålegræstransplantering ................................................. 29

Biologiske-fysiske barrierer .................................................................................................. 29

Administrative barrierer ........................................................................................................ 36

Logistiske barrierer............................................................................................................... 36

Sociale barrierer ................................................................................................................... 37

Litteratur ............................................................................................................................... 37

5.1

5.2

5.3

Effekter af marine virkemidler i relation til Vandområdeplaner ............................... 40

Semi-kvantitativ metode til sammenligning af marine virkemidlers N/P-fjernelse

og vandplanernes indsatsbehov........................................................................................... 41

Kvantitativ vurdering af marine virkemidlers økologiske effekt

ift. opnåelse af god økologisk tilstand................................................................................... 42

Reduktion i tidsforsinkelse i opnåelse af god økologisk tilstand (GØT) ................................ 43

6.1

6.2

Samlet oversigt over potentialer og barrierer .......................................................... 44

Vandområder med optimalt virkemiddelpotentiale................................................................ 44

Barrierer for implementering af marine virkemidler............................................................... 47

Appendiks A. Potentialekort for tang som marint virkemiddel........................................... 50

Appendiks B: Potentiale for ålegræstransplantering ......................................................... 57

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

1. Indledning

Af beskrivelserne af effekter og status for vidensgrundlag i det marine virkemiddelkatalogs 2.

udgave (Bruhn m.fl. 2020) fremgår det, at for virkemidlerne opdræt af muslinger, dyrkning af

tang og reetablering af ålegræs er disse ”… testet i danske farvande, og data-grundlaget er til-

strækkeligt omfattende til, at virkemidlet vurderes operationelt/klar til anvendelse i egnede om-

råder. Der kan være behov for f.eks. tekniske afklaringer, evt. dokumentation af effekt med stor-

skala implementering og udredning af optimal placering, der kræver supplerende undersøgelser

eller faglig vurdering, men virkemidlet er teoretisk og praktisk dokumenteret”.

I virkemiddelkataloget er virkemidlerne dels beskrevet i forhold til den videnskabelige dokumen-

tation for deres funktion og i relation til deres effektivitet i form af arealspecifik fjernelse eller bin-

ding af næringsstoffer. Der er endvidere redegjort for sideeffekter af virkemidlerne. Dette er

imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt for en forvaltning af virkemidlerne. Den i virkemiddelkatalo-

get angivne effektivitet for hver af virkemidlerne kan ikke direkte overføres til alle danske vand-

områder, idet vandområderne har forskellige fysiske, kemiske og biologiske karakteristika. Der-

udover vil der være en række logistiske, tekniske, administrative og sociale begrænsninger (bar-

rierer) for en eventuel praktisk implementering af virkemidlerne.

I denne rapport er der for hvert af de tre marine virkemidler gennemført en barriere-analyse for

anvendelse af virkemidlerne i forvaltning af 3. generations vandområdeplaner. Barriereanaly-

serne er bygget hierarkisk op. I første niveau beskrives de basale begrænsende faktorer for im-

plementering, dvs. biologisk-fysiske begrænsninger, som er uomgængelige. I de efterfølgende

niveauer beskrives administrative, logistiske og sociale barrierer, som principielt, men muligvis

ikke i relation til den kommende vandplanperiode, kan overkommes.

De primære barrierer, som ikke på nogen måde kan overkommes, er barrierer som er begræn-

sende for virkemidlernes biologiske funktion som f.eks. salinitet, fysisk eksponering, lys og

vanddybde. De fysisk-biologiske barrierer er sat i forhold til vandplanområderne og beskriver

henholdsvis fysisk/biologisk ultimative eller stærkt begrænsende barrierer for effektivitet. Analy-

serne af disse barrierer resulterer i kort, der viser områder, der er egnede eller mindre egnede til

implementering af virkemidlet. Det skal her understreges, at fordi de resulterende potentialekort

viser hele eller store dele af vandplanområder som egnede til implementering med et givent

specifikt fjernelsespotentiale for næringsstoffer, er det i disse analyser ikke det samme som, at

virkemidlet kan implementeres på hele det angivne areal for hvert enkelt vandområde. Der er

således i disse analyser ikke foretaget modellering/beregning af den specifikke bæreevne for

muslinge- og tangproduktion i de enkelte vandplanområder, hvilket betyder at de angivne fjer-

nelsespotentialer ikke blot kan multipliceres med et vandområdes totale areal eller areal, hvor

der kan dyrkes muslinger eller tang. Beregninger af specifik bæreevne er mere omfattende end,

hvad der er muligt indenfor rammerne af denne analyse. Potentialekortene er dermed retnings-

linjer for, hvor marine virkemidler vil være mest/mindst effektive og kan ikke ved simpel multipli-

kation af areal og fjernelsespotentiale resultere i samlede fjernelsespotentialer pr. vandområde.

De efterfølgende lag i barriere-analysen er administrative og logistiske begrænsninger for even-

tuel implementering. I forhold til administrative barrierer, bl.a. omfattende tilladelsesprocedurer,

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

vil der være nogle begrænsninger, som reelt har karakter af fysisk uomgængelighed. Det gæl-

der f.eks. sejlrender, arealer friholdt ved infrastrukturanlæg osv. Andre vil i princippet kunne om-

gås, f.eks. i relation til havplanerne, eller forvaltningspraksis vil kunne ændres, men dette vil

være en politisk-administrativ beslutning. Begrænsninger for implementering er imidlertid også

af praktisk karakter. Implementering af virkemidlerne i stor skala kan indenfor én vandplanperi-

ode således blive begrænset af logistiske barrierer som anlægstid og -kapacitet, tilladelsespro-

cedurer, kvalificeret personale, både og havne mm. som vil være afhængigt af virkemidlet og

hvor stor erfaring, der er med praksis. Der er ikke i denne analyse taget stilling til forvaltnings-

modeller, hverken i forhold til den målrettede regulering og hvor marine virkemidler ud fra et

samfundsøkonomisk synspunkt er mest omkostningseffektive, eller i relation til praktisk udfø-

relse og kontrol. Der kan for sidstnævnte være tale om forskellige modeller inkluderende kom-

munale driftsselskaber, udbud blandt private operatører og blandede modeller. Forvaltningsmo-

dellerne vil sandsynligvis være forskellige mellem virkemidler og vil afhænge af, hvilken beta-

lingsmodel for økosystem tjenester fra de marine virkemidler, der vælges. Med betalingsmodel

forstås både, hvem der skal betale for virkemidlet og hvordan betalingen skal administreres i re-

lation til de praktiske operatører.

Endelig vil der være nogle sociale begrænsninger, specielt i relation til lokal social accept. Soci-

ale barrierer omfatter primært lokal modstand mod virkemidlet i relation til f.eks. visuel forure-

ning eller anvendelse af kystzonen.

Udover biologisk/praktiske barrierer for implementering af de tre marine virkemidler vil forvalt-

ningen endvidere skulle tage hensyn til, hvordan effekterne af marine virkemidler kan håndteres

ift. opnåelse af de fastsatte miljømål. I den aktuelle forvaltning beregnes målopfyldelse i form af

krav til reduktion af tilførsel af næringsstoffer fra dansk opland til den marine recipient. Alle ma-

rine virkemidler fjerner/immobiliserer derimod næringsstofferne i recipienten og de tilførte næ-

ringsstoffer vil have en økologisk effekt i recipienten fra de tilføres et givent vandplanområde, til

de bliver immobiliseret af virkemidlet ved optag og indbygning i biomasse. Endvidere kan ma-

rine virkemidler direkte påvirke f.eks. kvalitetselementer og næringsstofdynamikken (f.eks. re-

tentionen) i recipienten, Der er således behov for en metode, der kan sætte effekten af marine

virkemidler i forhold til kravene om opnåelse af målsætningerne og evt. andre målsætninger for

natur og miljø.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

2. Potentiale og barrierer for muslingeopdræt

Jens Kjerulf Petersen

Der er i denne analyse taget udgangspunkt i de fjernelsespotentialer og de teknologier, der er

beskrevet i det marine virkemiddelkatalog (Bruhn m.fl. 2020). Til analysen er der brugt kendt vi-

den (ultimo 2020), der kan implementeres i 3. generations vandområdeplaner, dvs. i perioden

2021-2027, og der refereres udelukkende til vandplanområder.

2.1 Biologiske-fysiske barrierer

Saltholdighed.

Blåmuslinger kan reproducere, rekruttere og vokse i saltholdigheder ned til 5-8

PSU, men dog således at saltholdigheder over 16-18 PSU er optimale for væksten (Buer m.fl.

2020, Maar m.fl. 2015). Der er en forventet reduktion i vækst hos blåmuslinger til 70% af maksi-

mal vækst ved saltholdigheder på 12-16 PSU og en reduktion til 50% ved saltholdigheder på 9-

12 PSU. Derunder falder væksten kraftigt (Landes m.fl. 2015). Udover vedvarende lav salthol-

dighed kan også fluktuerende saltholdighed påvirke vækst hos blåmuslinger negativt (Maar m.fl.

2015, Riisgård m.fl. 2012, 2014).

Væksthastigheden er hos blåmuslinger endvidere bestemt af vandtemperaturen således, at ved

vandtemperaturer på 18-22°C er væksten højest (Hollenbach m.fl. 2020). Det betyder, at

muslingeopdræt som virkemiddel er mest effektivt i sommerperioden og det tidlige efterår. Der

er dog konstateret vækst hos blåmuslinger ved lavere temperaturer både i efteråret og om for-

året (f.eks. Petersen m.fl. 2014, Nielsen m.fl. 2016).

Føde.

Blåmuslinger optager føde efter en mætningsfunktion således, at der sker en lineær stig-

ning i fødeoptagelsen op til 4-8 µg l

-1

klorofyl, hvorefter filtrationen reduceres så fødeoptagelsen

er konstant. Koncentrationer >17 µg l

-1

klorofyl kan resultere i nedsat vækst, men der er ikke en-

tydig videnskabelig dokumentation for direkte nedsat vækst ved meget høje fødekoncentratio-

ner. Ved koncentrationer lavere end ca. 0,5 µg l

-1

klorofyl stopper muslingerne filtrationen og

lukker helt eller delvis åbningen mellem de to skaller (Riisgård m.fl. 2003). Fødeoptagelse hos

blåmuslinger er imidlertid ikke udelukkende en funktion af fødekoncentration, men også vand-

bevægelse. Det er dermed fødetilførselshastigheden, der har betydning for fødeoptag og i sid-

ste ende væksten og de fleste vandområder vil være egnede til opdræt af muslinger hvad angår

fødetilgængeligheden.

Ved brug af muslingeopdræt som virkemiddel vil det især være den aktuelt realiserede fødekon-

centration omkring den enkelte musling i tætte klumper af muslinger på bændler eller net med

lille indbyrdes afstand, der er vigtig for væksten. Den indbyrdes konkurrence om føden i op-

drætsanlæggene kan betyde, at de fødekoncentrationer som giver optimal vækst for individuelle

muslinger under optimale betingelser ikke kan sammenlignes én til én med koncentrationer i

vandområder. Der er i de tidligere undersøgelse dog ikke dokumenteret betydende fødeudtyn-

ding i anlæg af standardstørrelse (ca. 19 ha), som i denne analyse er antaget at være maksi-

mum størrelse for et enkelt anlæg. Derimod er der anlæg med tæt indbyrdes afstand dokumen-

teret potentiel betydende fødeudtynding (Taylor m.fl. 2021).

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

De enkelte vandområders bærekapacitet – dvs. områdets samlede fødetilgængelighed for

muslingeopdræt - sætter en øvre grænse for den samlede muslingebiomasse, der kan høstes

fra et område og kan også reducere den arealspecifikke effektivitet af virkemidlet. Det kræver

detaljerede modelstudier at beregne områders bærekapacitet, hvilket ikke er muligt i denne

analyse.

Vanddybde.

Minimum vanddybde for at kunne opdrætte muslinger med fuld effektivitet er 4-5

m. Der kan i princippet dyrkes muslinger på lavere vanddybde, men dels vil der komme proble-

mer med bundkontakt i opdrætsanlæg, der bruger langliner, dels vil det være svært at operere

maskineri til høst af rør+net systemer ved lavere vanddybder. Operationelt kan det derfor ikke

anbefales at dyrke på lavere vanddybder.

Eksponering.

DTU Aqua vurderer, at det ikke er muligt at lave muslingeopdræt i 3. vandområ-

deplanperiode i vandområderne langs den jyske vestkyst givet bølgeeksponering, vanddybde

og strømforhold i de pågældende områder. DTU Aqua anser det heller ikke for realistisk at

bruge muslingeopdræt som virkemiddel i vandområderne omkring Bornholm, Anholt og Læsø,

da den eksisterende teknologi til offshore muslingeopdræt ikke er testet i danske farvande. I alle

andre vandområder vil det i relation til fysisk påvirkning være muligt at etablere opdrætsanlæg

dog således, at der vil være udfordringer i enkelte meget strømfyldte farvande som f.eks. i dele

af Lillebælt. DTU Aqua vurderer på baggrund af en overordnet analyse af eksponering og

strøm, at der vil være delområder i alle vandområder – på nær de nævnte undtagelser – hvor

det er muligt at etablere opdrætsanlæg.

På baggrund af saltholdighed, fødekoncentrationer og vanddybder er der gennemført en model-

lering af næringsstof fjernelsespotentiale som beskrevet i det marine virkemiddelkatalog (Bruhn

m.fl. 2020) for opdræt af muslinger som virkemiddel (Hollenbach m.fl. 2020). I figur 1 er vist re-

sultatet af denne modellering inkl. vurderinger af eksponering fordelt på vandområder. Det høje-

ste virkemiddelpotentiale i Danmark findes i Limfjorden, Mariager Fjord, Bælthavet (inkl. mange

af fjordene) og Isefjord, hvor der er gode fødeforhold og saltholdigheden ikke er begrænsende

for vækst.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Figur 2.1. Potentiale for næringsstoffjernelse i % af maksimal fjernelse (0,5-1,4 t N/ha for langliner

og 1,6-2,5 t N/ha for rør+net) som beskrevet i Marine virkemidler (Bruhn m.fl. 2020). Potentialet er

modelleret som produktionskapacitet pr arealenhed under hensyntagen til saltholdighed, tempera-

tur, fødekoncentration og vanddybde (Holbach et al., 2020). Kun vandområder omfattet af vandom-

rådeplanerne er inkluderet og det er vurderet, at vandområder langs den jyske vestkyst og omkring

Bornholm, Anholt og Læsø ikke er egnede til muslingeopdræt.

Prædation.

De to største prædationstrusler mod muslingeopdræt er edderfugle og søstjerner.

Søstjerner kan komme på opdrætsanlæg ved nedslag af søstjerneyngel på anlæggene, eller

ved at voksne søstjerner kan kravle op på anlæggene, hvis disse kommer i kontakt med bun-

den. Der findes metoder til helt eller delvist at undgå prædation fra søstjerner på anlæg, f.eks.

ved at sikre opdriften med flere bøjer, så linerne ikke kommer i kontakt med bunden og potenti-

elle prædatorer. Bedste løsning er ved at time udsætning af yngelfang, så nedslag af søstjerne-

yngel undgås.

Edderfugle er primært et problem i efteråret og vinterens første måneder, hvor edderfugle kan

slå ned ved opdrætsanlæggene. En lang række af de områder, der er egnede til at implemen-

tere muslingeopdræt som virkemiddel, er også områder, hvor der er potentielt betydende fore-

komster af edderfugle (figur 2.2).

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Figur 2.2. Modelleret risiko for prædation af edderfugle på muslinger, hvor 1 indikerer 100% risiko

for edderfugle og 0 indikerer, at der ingen risiko er for prædation af edderfugle. Risikoen er bl.a.

beregnet ud fra vintertællinger af edderfugle samt viden om trækruter og edderfuglenes forekomst-

mønster i forhold landskabsmæssige barrierer og vanddybdepræferencer (Tjørnløv et al., in prep.).

Såfremt edderfuglene finder opdrætsanlægget, vil de kunne fjerne betydelige mængder af mus-

linger og forlader ofte først stedet, når fødekilden er sluppet op. Der findes tekniske løsninger

for at forhindre edderfuglenes adgang til muslingerne i opdrætsanlæg, f.eks. ved brug af net.

Nettene skal dog være finmaskede for at undgå, at edderfuglene selv bliver fanget i nettet og

dør. I områder med høj sandsynlighed for forekomst af edderfugle, kan tidlig høst af muslin-

gerne overvejes. I Vejle Fjord, hvor edderfugle før har medført tab af muslinger på opdrætsan-

læg, er det i et aktuelt projekt lykkedes at høste store biomasser af muslinger, før edderfuglene

kom til området (Sund Vejle Fjord).

Beskrivelse af de biologisk-fysiske barrierer saltholdighed, temperatur og føde er baseret på

omfattende videnskabelig evidens. Forekomsten af edderfugle er baseret på konkrete observa-

tioner, mens tidlig høst er dokumenteret fra danske farvande som metode til at undgå prædation

fra edderfugle. Beskrivelse af barriererne vanddybde og eksponering er baseret på dels prakti-

ske opdrætserfaringer fra danske farvande (se f.eks. Taylor m.fl. 2020) dels på ekspertvurde-

ring af eksponering i danske farvande, tilgængelig teknologi og erfaringer fra offshore muslin-

geopdræt i New Zealand og USA. Der er for eksponering således ikke tale om, at opdræt ikke

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

kan lade sig gøre, men at det vurderes ikke realistisk at implementere opdræt i de nævnte far-

vandsområder i større skala med den aktuelle viden og kunnen i Danmark i 3. generations

vandområdeplaner.

2.2 Administrative barrierer

Tilladelser til opdræt.

Tilladelser til etablering af opdrætsanlæg administreres efter Fiskerilo-

ven og Fiskeristyrelsen er myndighed på området. Konkret administreres efter bekendtgørelse

nr. 1387 af 03/12/2017 om opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen (https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2017/1387). I forbindelse med ansøgninger gennemfører Fiskeristyrelsen partshø-

ring hos en række parter defineret af Fiskeristyrelsen og omfattende relevante offentlige myn-

digheder, fiskeriforeninger og grønne organisationer.

Der er få formelle barrierer for etablering af anlæg til opdræt af blåmuslinger og disse omfatter

primært fredningsbælter fastsat for, at fisk, der bevæger sig fra vandløb ud i havet, skal kunne

gøre det frit. Disse fredningsområder er vist i dette link https://kms.maps.arcgis.com/apps/web-

appviewer/index.html?id=5bd97e15c7d548b99640e28662e58a22 og har i praksis meget lille

eller ingen betydning for tilladelserne, fordi de som regel kun omfatter vanddybder lavere end

relevant for opdræt af muslinger som virkemiddel. Det er muligt at få opdrætstilladelse i et Na-

tura 2000 område, men dette vil kræve en forudgående konsekvensvurdering. Begrænsninger

for placering i relation til sejlrender, klappladser, andre natur- og miljøhensyn mm. vil være en

del af den konkrete sagsbehandling og fremkomme gennem partshøringerne. Der er i dag der-

med heller ingen specifikke krav til placering af opdrætsanlæg i relation til følsomme habitater

som stenrev, tangskove eller ålegræsbede. Da både tang og ålegræs er kvalitetselementer i

Vandrammedirektivet, bør det sikres, at eventuelle placeringstilladelser ikke har negativ påvirk-

ning på bundvegetationens udbredelsesmulighed. Der er i Fiskeristyrelsens sagsbehandling

ikke en komplet oversigt over begrænsninger for placering af opdrætsanlæg, men Fiskeristyrel-

sen arbejder pt. på en intern vejledning/instruks for sagsbehandling på området. I denne vil der

kunne indarbejdes regler i relation til f.eks. følsomme habitater. Endelig skal der ved etablering

stilles en økonomisk garanti, der kan dække evt. oprydning af opdrætsanlægget ved konkurs

eller betalingsstandsning.

Kontor for Bæredygtigt Fiskeri i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har som input til

havplan-arbejdet afsat en række områder til brug for muslingeopdræt. De afsatte områder er

endnu ikke tilgængelige, men tager udgangspunkt i de muslingeproduktionsområder, som er

defineret af Fødevarestyrelsen i relation til fødevaresikkerhed og omfatter primært områder,

som er egnede til muslingeproduktion. Produktionsområderne er delvist sammenfaldende med

de farvande, der indgår i EUs Skaldyrvandedirektiv. Der vil kunne etableres opdræt af muslinger

som virkemiddel i andre områder, end dem der er meldt ind til havplansarbejdet, men dette vil

kræve tillæg til havplanen. Dette er dog muligt, hvis der et politisk-administrativt ønske herom.

Endelig kræver anvendelse af muslinger til human konsum, at muslingerne er produceret i om-

råder udpeget af Fødevarestyrelsen (se nedenfor).

Kontrol af næringsstoffjernelse.

Der foregår i dag kontrol med landede mængder blåmuslin-

ger i muslingefiskeriet, som kan bruges som model for et kontrolsystem. Kontrollen foregår ved

hjælp af vejning af mærkede og forud indvejede lastbiler og containere med landede muslinger

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

samt kameraovervågning af vejningen hos den virksomhed, der modtager muslingerne. Et til-

svarende system med egenkontrol kan etableres for landing af muslinger opdrættet som virke-

middel. Dette kan ske enten ved, at alle landede muslinger skal modtages af en virksomhed,

der forarbejder eller videresælger blåmuslinger og kontrollen med landingsmængder etableres

her (som for muslingefiskeri). Denne løsning forudsætter, at alle landede muslinger, der skal

indgå i beregning af virkemidlets effekt, skal forbi en dansk forarbejdningsvirksomhed. Alterna-

tivt kan der oprettes et tilsvarende vejesystem hos de operatører, der får aftaler om opdræt til

virkemiddelbrug eller hvis produktion af muslinger indgår i beregninger af fjernede mængde næ-

ringsstoffer. Dette vil imidlertid kræve oprettelse af nye vejeenheder hos de enkelte operatører.

Der er en stærk korrelation mellem mængde af muslinger i landet vådvægt og mængde fjernet

næringsstoffer, men der er, afhængig af muslingernes relative sammensætning af bløddele og

skal, en variation i den procentuelle andel af landingen, der er kvælstof henholdsvis fosfor. Vari-

ationen i næringsstofindhold fra opdrættede muslinger høstet i indre danske farvande ligger ge-

nerelt mellem 1,28-1,67% N og 0,07-0,16% P af vådvægten af hele muslinger inkl. bløddele,

skaller og byssus (Buer m.fl. 2020). Det kan således være formålstjenligt at udtage repræsenta-

tive prøver af den høstede mængde f.eks. ved start af hvert høstet anlæg og få prøverne analy-

seret på et godkendt laboratorium.

Ordningen med opgørelse af vægten af landinger i blåmuslingefiskeriet påhviler de virksomhe-

der, der modtager muslingerne og med Fiskerikontrollen som kontrollerende myndighed. Der vil

skulle tilføres ekstra ressourcer til kontrolmyndigheden, hvis kontrolopgaven udvides betydeligt

eller overføres til en anden myndighed.

Tilladelser vedrørende forarbejdning.

For muslinger, der skal bruges til human konsum, gæl-

der reglerne for kontrol for algetoksiner og mikrobiologisk forurening (E.

coli

Salmonella)

som

beskrevet i Fødevarestyrelsens BEK nr. 732 af 29/05/2020 om muslinger mm. (https://www.rets-

information.dk/eli/lta/2020/732). I relation til Fødevarestyrelsens forvaltning er landet opdelt i en

række produktionsområder ( https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Kort_over_pro-

duktionsomraader_i_Danmark.aspx?Indgang=Kontrol&Indgangsemne=Muslingeovervågning&

), hvorfra der skal foretages prøvetagning for at kriterierne for åbning af områderne med henblik

på høst til human konsum opfyldes. På nær enkelte vandplanområder f.eks. omkring Bornholm

og Anholt er stort set alle vandplanområder dækket af Fødevarestyrelsens regler.

Blåmuslinger indgår på listen over marine invertebrater, der kan bruges til produktion af foderin-

gredienser. Administration af brug af vanddyr (fisk, bløddyr, krebsdyr) er efter biproduktforord-

ningen under kategori 3 produkter (https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Gene-

relt_om_animalske_biprodukter.aspx). Der er for foderingredienser regler for indhold af f.eks.

miljøfremmede stoffer, men koncentrationsniveauer i danske opdrætsmuslinger er i tidligere må-

linger ikke i konflikt med disse regler (Petersen m.fl. 2014, Maar m.fl. 2018). Derudover er der

en række regler om transport, sporbarhed mm.

Opdræt af muslinger kan certificeres med Ø-mærket og dermed sælges både som økologisk fø-

devare og økologisk foderingrediens (BEK nr. 48 af 21/01/2020 https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2020/48). Der er en række regler i økologiforordningen for produktion af økologi-

ske muslinger, som beskrevet her: https://www.danskakvakultur.dk/media/12648/Projekt-

%C3%98KO-AKVA-1-projektrapport-inkl-bilag-ENDELIG-ENDELIG-050814-VJL.pdf. De fleste

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

nuværende operatører har en Ø-mærket produktion og det er regler, der relativt let kan imple-

menteres uden store investeringer.

Beskrivelsen af de administrative barrierer er baseret på refererede bekendtgørelser samt input

fra Fiskeristyrelsen og Fødevarestyrelsen.

2.3 Logistiske barrierer

Figur 2.3. Placering af eksisterende tilladelser til opdræt af muslinger (og østers). Data fra Fiskeri-

styrelsen.

Opbygning af anlæg.

Etablering af et anlæg baseret på rør+net, som er den mest effektive

produktionsform, involverer: A) boring af ankre til hvert rør, hvilket i princippet kan udføres af

flere operatører i Danmark, men som pt. kun udføres af én operatør.; B) montering af de enkelte

rør-enheder (ét rør på 120 m monteret med net), hvilket typisk udføres af leverandøren; og C)

fastgørelse af enhederne til ankrene. Samlet vurderes det, at der dagligt kan etableres 10-15

rør-enheder dog afhængigt af vejrforhold. Under hensyntagen til tilgængelig kompetent arbejds-

kraft, kapacitet til at bore ankre, leverandørernes kapacitet til at montere rør-enheder og ikke

mindst vejrlig (150 reelle arbejdsdage årligt) vurderes det, at der ved opskalering kan etableres

1500-2250 rør-enheder pr år. Der er til beregningerne af de maksimale arealspecifikke fjernel-

sespotentialer i virkemiddelkataloget taget udgangspunkt i brug af net+rør systemer og med 80

rør af 120 m pr standardanlæg (18,8 ha). Nogle af de eksisterende operatører på området øn-

sker af forskellige årsager ikke at etablere anlæg med en tæthed på 80 rør-enheder pr anlæg.

Afhængigt af antallet af rør-enheder pr anlæg kan der således etableres i størrelsesordenen 20-

45 anlæg med en standardstørrelse på 18,8 ha om året. Med en forøgelse af antallet af opera-

tører kan dette antal med en vis sandsynlighed øges. I løbet af en periode på 2-3 år vil der såle-

des samlet kunne anlægges ca. 100 opdrætsanlæg, der vil kunne være i funktion i 3. vandom-

rådeplanperiode. Standardanlæg på 18,8 ha anses i denne analyse for at være den optimale

størrelse for enkelte anlæg, som hermed kan betragtes som fuld skala. Opskalering ved imple-

mentering af muslingeopdræt som virkemiddel er derfor alene et spørgsmål om antal anlæg.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Anlæggenes indbyrdes afstand og endelige placering vil afhænge af en analyse af bæreevne i

det konkrete vandområde.

I forhold til produktion af materialer til opdrætsanlæggene har alene firmaet SmartFarm en ka-

pacitet på 3500 net om året. Dertil kommer andre firmaer som Hvalpsund Net, EasyFarm og

Randers Reb, så det vurderes ikke, at der vil blive problemer med leverancer af net. Ligeledes

vurderes det heller ikke, at der vil være problemer med leverancer af rør. Det vurderes endvi-

dere, at der ikke vil være en flaskehals i forhold til brugbare både i anlægsfasen. Enten kan der

anvendes de både, der allerede er i erhvervet, eller alternativt vurderes det, at der kan anskaf-

fes egnede både brugte eller nye uden stor forsinkelse. Samlet set er der ikke yderligere be-

grænsninger for etablering af anlæg end den hastighed i selve anlægsprocessen, der er beskre-

vet ovenfor.

Der er i forhold til etablering af anlæg ingen logistiske begrænsninger for anlæggenes geografi-

ske placering. Placering af anlæg kræver, at der er havnefaciliteter, der kan understøtte an-

lægsarbejdet, primært plads til at samle rørene. Derudover vil der i driftsfasen være krav om til-

stedeværelse af havnefaciliteter til landing af muslingerne herunder evt. mulighed for etablering

af vejefaciliteter (se ovenfor). I driftsfasen vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, at havnefacili-

teterne er i rimelig sejlafstand fra selve anlæggene for at reducere driftsomkostninger. Det kan

forventes, at der i stort set alle vandområder er egnede havnefaciliteter, men det vil kræve en

detaljeret analyse i hvert vandområde om eksisterende havnefaciliteter matcher optimal place-

ring af opdrætsanlæg i relation til fjernelsespotentiale og havnenes kapacitet.

Investeringsbehov.

Investeringsbehovet vil afhænge af hvor tæt anlæggene ligger på hinan-

den og der kan derfor ikke gives en oversigt over det samlede investeringsbehov. Hvis man an-

tager, at vinduet for høst ligger inden vinteren eller inden der kommer edderfugle (hvilket ikke

behøver at være sammenfaldende) og med en kapacitet for en høstmaskine på 6 rør-enheder

om dagen, kan der under hensyn til vejrforhold høstes 150 rør i en 2 måneders periode. Anlæg

svarende til 150 rør-enheder giver et estimeret investeringsbehov på ca. 25 mio. kr. fordelt på

10 mio. kr. til rør og net, 4 mio. kr. til høstmaskine, 10 mio. kr. til de nødvendige skibe og 1 mio.

kr. til diverse materialer og andre anlægsomkostninger. Dertil kommer investeringer på land til

f.eks. truck, oplagringsfaciliteter, bygninger mm, som dog vil være af begrænset omfang. Hvis

høstsæsonen kan forlænges (ingen isdække) og der er flere rør-enheder i samme vandområde

og indenfor relativ kort afstand, vil anlægsinvesteringerne kun øges med antal rør-enheder og

vil ikke kræve yderligere investeringer i både.

DTU Aqua vurderer på baggrund af forespørgsler til erhvervet, at der er villighed til at investere i

opdrætsanlæg og forarbejdning i det omfang, det bliver muligt at producere muslinger i stor

skala og der bliver en form for betaling for virkemiddelindsatsen. Der er dermed ikke behov for

at vurdere investeringsbehovet som en barriere, medmindre man ønsker en model, hvor det er

det offentlige, der skal stå for produktionen.

Drift af anlæg.

Givet at anlægstypen er rør+net systemer, og at der høstes inden vinter eller

inden isdække, hvorved der ikke vil være behov for udtynding på nettene, vil driften være be-

grænset til primært at være tilsyn, kontrol med edderfugle og i områder med fare for edderfugle

etablering af evt. beskyttelsesforanstaltninger. Det vurderes, at der kan uddannes personale i

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

takt med, at anlæggene bliver etableret. Det vurderes dermed, at der ikke vil være en barriere

for placering af anlæg.

Forarbejdning.

Muslinger opdrættet som virkemiddel i rør+net systemer og med høst indenfor

max 8-9 måneder fra udsætning af anlægget vil ikke alle kunne anvendes til friskvaremarkedet.

DTU Aqua vurderer, at max 5% kan anvendes til fersk konsum, yderligere max. 10-15% kan an-

vendes til kogning til hermetik og resten skal anvendes til andre formål for ikke at udgøre et af-

faldsproblem. Den eksisterende forarbejdningskapacitet til den del af muslingerne, der kan an-

vendes til human konsum, er af en sådan størrelsesorden, at der ikke vil være en barriere i for-

arbejdningsdelen.

For den del af høsten, der skal anvendes til andre formål, er der pt. primært undersøgt mulighe-

derne for at anvende muslingerne som foderingrediens. Den simpleste form er at knuse og tørre

hele muslinger. Til en sådan proces er der i Danmark en kapacitet på mere end 100.000 t mus-

linger. Der er dog i denne vurdering ikke taget højde for evt. spidsbelastningsperioder, men

DTU Aqua vurderer ikke, at der er kapacitetsbarriere ved denne forarbejdningsmetode. Imidler-

tid vil det resulterende produkt med denne metode have lav værdi pga. et relativt stort askeind-

hold (stammende fra skallen), der kraftigt reducerer anvendeligheden og værdien af produktet.

Der er forskellige metoder til reducering af skalfraktionen i et melprodukt til brug som foderingre-

diens, men da der endnu ikke har været en egentlig produktion af muslinger til brug som foder-

ingrediens, er der aktuelt ingen kapacitet til forarbejdning af produkter med større værdi. Det

vurderes, at ved årlige produktionsmængder på 50-100.000 t vil der være interesse fra danske

virksomheder som TripleNine og Danish Marine Proteins for at investere i forarbejdningskapaci-

tet og relevant udstyr. Der er ligeledes interesse fra udenlandske virksomheder i produktion af

muslingemel, og der er på det seneste sket en række gennembrud i teknologien til produktion af

muslingemel med lavt askeindhold. Det præcise indhold af de nye metoder er dog stadig forret-

ningshemmeligheder. Det er på dette foreløbige grundlag ikke muligt at estimere investerings-

behov i forarbejdningsdelen. Investeringsbehovet i forarbejdningsindustrien vil dog jf. ovenstå-

ende ikke være en barriere for implementering af muslingeopdræt som virkemiddel, hvis mæng-

derne i produktionen bliver tilstrækkelige.

Da muslinger er velegnede til at blive transporteret, er der ingen geografisk udfordring med pla-

cering af opdrætsanlæggene i forhold til forarbejdningskapacitetens placering. Der vil udeluk-

kende være begrænsninger i relation til om værdikæden er økonomisk bæredygtig, dvs. om

transportomkostningerne øger forarbejdningsomkostningerne så meget, at det forarbejdede

produkt bliver for dyrt. Dermed bliver evt. etablering af nye forarbejdningsenheder et spørgsmål

om at sammenholde etableringsomkostninger og afskrivning heraf med transportomkostninger.

Det kan kun beregnes meget teoretisk på nuværende tidspunkt, men kan ikke anses for at være

en barriere for implementering af muslingeopdræt som virkemiddel.

Beskrivelsen af de logistiske barrierer er for eksisterende anlæg baseret på oplysninger fra Fi-

skeristyrelsen. For vurdering af opbygning af anlæg, drift af anlæg, investeringsbehov og forar-

bejdning baserer vurderingerne sig på oplysninger indhentet fra private operatører, dvs. virk-

somheder, der arbejder i kommerciel skala med opdræt af muslinger og har erfaring med

rør+net systemer samt oplysninger indhentet fra forarbejdningsvirksomheder i forbindelse med

MuMiPro-projektet. DTU Aqua har foretaget en kritisk vurdering af oplysningerne herunder i re-

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

lation til data indsamlet under MuMiPro-projektet. Da der er relativ begrænset erfaring med op-

dræt af muslinger som virkemiddel eller i systemer med tilsvarende fokus på maksimal bio-

masse produktion, er vurderingerne forbundet med en vis usikkerhed, og det har ikke været mu-

ligt for DTU Aqua at foretage en entydig verificering af oplysningerne. Desuden skal det bemær-

kes, at den hidtidige produktion af muslinger i rør+net systemer i danske farvande enten har

været i forskningsprojekter eller hos de få kommercielle firmaer, hvor der har været en produkti-

onspraksis, hvor muslingerne har skullet anvendes til andre formål end som virkemiddel. Der

har f.eks. været anvendt udtynding på nettene og for at få større muslinger med et bredere an-

vendelsespotentiale. Samlet er beskrivelserne derfor forbundet med nogen usikkerhed.

2.4 Sociale barrierer

Visuel forurening:

Der er sociale barrierer forbundet med opdræt af muslinger og specielt i re-

lation til opdræt med rør+net systemer. Den primære kilde til manglende social accept er den

visuelle forurening, som anlæggene pt. udgør, ligesom der fremføres klager om, at måger sid-

der på rørene med deraf følgende gener. Derudover kan der ved muslingeopdræt forekomme

problemer med affald på kysterne f.eks. i form af afrevne bøjer, der strander på kysterne. I

nogle sammenhænge fremføres endvidere, at anlæggene forurener, medfører sygdomme mm.

Ligeledes er der en manglende accept af opdræt som virkemiddel, fordi marine virkemidler som

ekstraktionskulturer ikke anses for at være en løsning på det egentlige problem – tab af næ-

ringsstoffer fra land – eller som en løftestang for ikke at løfte indsatserne på land, eller endda

reducere disse. Der foreligger en omfattende dokumentation for afledte effekter af muslingeop-

dræt herunder om lokale effekter under anlæggene vs. effekter på bassinskala. Muslingeopdræt

baserer sig som et ekstraherende virkemiddel på en massebalance betragtning. Da der på intet

tidspunkt tilsættes noget til opdrættet og da der er tale om ny produktion, resulterer muslingeop-

dræt samlet set i en netto fjernelse af såvel næringsstoffer som organisk materiale. Dertil kom-

mer indirekte effekter i form af stimulering af biogeokemiske processer som denitrifikation, der

ikke indgår i beregninger af virkemiddeleffekterne. Lokale effekter under opdrætsanlæggene har

vist sig at variere mellem lokaliteter og områdernes generelle tilstand og kan ikke forudsiges i

absolutte termer.

DTU Aqua vurderer, at den primære metode til at imødekomme manglende lokal social accept

vil være at reducere den visuelle forurening mest muligt ved f.eks. at arbejde på at udvikle sy-

stemer, der kan undersænkes eller delvist undersænkes og ved at lave en meget grundig vur-

dering af egnet placering omfattende også sociale hensyn og natur, der har særlige beskyttel-

seshensyn.

2.5 Litteratur

Bruhn, A., Flindt, M.R., Hasler, B., Krause-Jensen, D., Larsen, M.M., Maar, M., Petersen, J.K.,

Timmermann, K. 2020. Marine virkemidler – beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for

vidensgrundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - Videnskabelig

rapport nr. 368, http://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf

Buer A.-L., Taylor, D., Bergström, P., Ritzenhofen, L., Klemmstein, A. 2020. Nitrogen and Phos-

phorous Content in Blue Mussels (Mytilus spp.) Across the Baltic Sea. Front. Mar. Sci. 7:705.

doi: 10.3389/fmars.2020.00705

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Holbach, A.M., Maar, M., Timmermann, K., Taylor, D. 2020. A spatial model for nutrient mitiga-

tion potential of blue mussel farms in the western Baltic Sea. Sci. Total. Environm. 736, 139624,

2020.

Landes, A., Dolmer, P., Poulsen, L.K., Petersen, J.K., Vismann, B., 2015. Growth and Respira-

tion in Blue Mussels (Mytilus spp.) from Different Salinity Regimes. J. Shellfish Res. 34, 373–

382. https://doi.org/10.2983/035.034.0220

Maar, M., Saurel, C., Landes, A., Dolmer, P., Petersen, J.K. 2015. Growth potential of blue mus-

sels exposed to different salinities in the Baltic Sea evaluated by a Dynamic Energy Budget

model. J. Mar. Sys. 148: 48-55.

Maar, M., Larsen, M.M.., Tørrring, D.B., Petersen, J.K. 2018. Bioaccumulation of metals (Cd,

Cu, Ni, Pb and Zn) in suspended cultures of blue mussels exposed to different environmental

conditions, Estuar. Coast. Shelf Sci. 201: 185-197.

Nielsen, P., Cranford, P.J., Maar, M., Petersen, J.K. 2016. Magnitude, spatial scale and optimi-

zation of ecosystem services from a nutrient extraction mussel farm in the eutrophic Skive Fjord,

Denmark. Aquacult. Envir. Interact. 8: 311-329.

Petersen, J.K., Timmermann, K., Carlsson, M.S., Holmer, M., Maar, M., Lindahl, O. 2012. Mus-

sel farming can be used as mitigation tool – a reply. Mar. Pollut. Bull. 64: 452-454.

Riisgård, H.U., Bøttiger, L., Pleissner, D., 2012. Effect of Salinity on Growth of Mussels, Mytilus

edulis, with Special Reference to Great Belt (Denmark). J. Mar. Sci. 2, 167–176.

https://doi.org/10.4236/ojms.2012.24020

Riisgård, H.U., Kittner, C., Seerup, D.F., 2003. Regulation of opening state and filtration rate in

filter-feeding bivalves (Cardium edule, Mytilus edulis, Mya arenaria) in response to low algal

concentration. J. Exp. Mar. Biol. Ecol. 284, 105–127. https://doi.org/10.1016/S0022-

0981(02)00496-3

Riisgård, H.U., Mulot, M., Pleissner, D., 2014. Effect of Salinity-Changing Rates on Filtration Ac-

tivity of Mussels from Two Sites within the Baltic Mytilus Hybrid Zone: The Brackish Great Belt

(Denmark) and the Low Saline Central Baltic Sea. J. Mar. Sci. 4, 101–109.

https://doi.org/10.4236/ojms.2014.42011

Taylor, D., Saurel, C., Nielsen, P., Petersen, J.K. 2019. Production characteristics and optimiza-

tion of mussel mitigation culture. Front. Mar. Sci. 6 (689)

https://doi.org/10.3389/fmars.2019.00698

Taylor, D., Larsen, J., Buer, A-L., Friedland, R, Holbach, A., Petersen, J.K., Nielsen, P.,

Ritzenhofen, L., Saurel, C., Maar. M. 2021. Mechanisms influencing particle depletion in and

around mussel farms in different environments. Ecol. Ind. 122, 107304.

Tjørnløv, RS, Holbach, AH, Timmermann K (In prep). Predicting risk of eider predation on mus-

sels in Danish coastal areas – implications for mussel farming site-selection.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

3. Potentiale og barrierer for dyrkning af tang

Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Teis Boderskov og Marianne Thomsen

Der er i denne analyse taget udgangspunkt i de fjernelsespotentialer og de teknologier, der er

beskrevet i det marine virkemiddelkatalog (Bruhn m.fl. 2020). Til analysen er der brugt kendt vi-

den (ultimo 2020), der kan implementeres i 3. generations vandplaner, dvs. i perioden 2021-

2027 og der refereres udelukkende til vandplanområder.

3.1 Biologiske-fysiske barrierer

En rumlig model for sukkertangs vækst og næringsoptag i interaktion med det omgivende miljø,

som inddrager variationer i geografiske miljøparametres betydning for årsvariationen i vækst og

vævsindhold af kulstof, kvælstof og fosfor, er under udvikling i projektet Økotang. Modellen er

baseret på en kobling mellem vækstmodeller udviklet i Norge, og FLEXSEM modellen (Broch et

al. 2019; Larsen et al. 2020). Modellen forventes klar til test i 2021, og kan herefter levere esti-

mater for N fjernelsespotentialet i danske farvande på samme måde, som det nu kan modelle-

res for muslinger (Holbach et al. 2020).

Indtil den endelige model for vækst og næringsoptag for sukkertang er færdigudviklet, er der an-

vendt en foreløbig, vejledende model, som beskriver sammenhæng mellem salinitet og vækstef-

fektivitet af sukkertang til estimering af virkemiddelpotentialet i danske farvande, og som har

biomasse produktionspotentiale som output (se Appendiks A). Idet den endelige model kan ind-

drage N indhold i tangen, vil den også have N fjernelsespotentiale som output.

Saltholdighed.

Sukkertang vokser optimalt ved saltholdigheder over 25 PSU. Væksten reduce-

res gradvist ved lavere saltholdigheder og ved saltholdigheder under 16 PSU antages væksten

at reduceres til under 50% af den optimale vækst (Broch et al. 2019). Idet saltholdigheden er

den primære faktor, som vil udelukke vækst af sukkertang i et givent vandområde, er den anset

som den primære biologisk/fysiske barriere. Salinitetsgrænserne for vækst og produktion dan-

ner baggrund for foreløbige produktionsestimater og indgår som et væsentligt element i den

danske model for vækst af sukkertang (under udvikling). De reelle produktions- og fjernelsespo-

tentialer kan først udregnes efter, denne vækstmodel er færdigudviklet og testet, idet vækst er

betinget af interaktioner mellem saltholdighed og andre faktorer, som temperatur, lys og næ-

ringstilgængelighed (Druehl 1981; Forbord et al. 2020). Idet saliniteten i danske farvande kyst-

nært og i fjordsystemer kontrolleres af en mængde faktorer på både regional og lokal skala er

det vigtigt at vurdere de enkelte vandområders egnethed på helt lokal skala forud for anlæg-

gelse af dyrkningsanlæg.

Vanddybde.

Da sukkertang dyrkes på kunstigt substrat, er produktionen i princippet uafhængig

af havbundens dybde og kan etableres fra vandkanten til relativt stor dybde, kun begrænset af

forankringsteknikker. Dog vurderes vanddybder fra 0-3 m at være for lavvandede til produktion i

større skala. I Danmark er tangdyrkningsanlæg primært etableret på dybder fra 5 m til 11 m

(Bruhn et al. 2020; Boderskov et al. 2020), dog er givet tilladelse til et enkelt anlæg på 1-2 m

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

dybde. Anlæg kan dog placeres på dybere vand ved anvendelse af et andet infrastruktur de-

sign. På Færøerne etableres f.eks. anlæg på dybder mellem 50 og 70 m (Bak et al. 2018). På

anlæggene i Danmark dyrkes sukkertang i de øverste vandlag, hvor der er mest lys – typisk fra

0 til 5 m dybde. Vurdering af optimal vanddybde for dyrkning af sukkertang er afhængig af flere

hensyn: 1.

Vandets klarhed

(sigtdybde/ekstinktionskoefficient). I vandområder med stor klar-

hed/sigtdybde vil den dybere lysnedtrængning give mulighed for et øget dyrkningsvolumen ver-

tikalt, med vækst af sukkertang i en større del af vandsøjlen, og man kan derved potentielt opnå

et højere arealspecifikt udbytte. 2.

Vanddybde,

der kan besværligøre anlægsetablering. Større

vanddybder vil fordyre anlægsudgiften til ankerliner og evt. anvendelse af alternative foran-

kringstyper såsom stålankre eller betonelementer. Udfordringerne i forhold til forankring er ikke

forskellige fra anlæggelse af muslingeanlæg, der vil møde samme udfordringer på større vand-

dybder. Dog anses stor vanddybde ikke som en barriere for tangdyrkning i danske farvande,

hvor der er relativt lavvandet. Derimod skal vanddybden minimum være 3 m, for de større an-

læg som pt er testet i danske farvande.

Lys.

Sukkertang kræver lys for at vokse. Tilgængeligheden af lys for den enkelte plante reduce-

res både med dybde og tæthed af sukkertangen (stocking density), som afhænger både af så-

ningen på substratet, substrattype og substraters indbyrdes placering i anlægget. Væksten for

sukkertang er mættet omkring 60-70 µmol fotoner m

-2

-1

, og lyskompensationspunktet er mel-

lem 2-20 µmol fotoner m

-2

-1

(Bartsch et al. 2008; Fortes and Luning 1980, Han & Jones, 2007).

Derfor er sukkertangs vækst begrænset af lys under 60-70 µmol fotoner m

-2

-1

, og ved lys un-

der 20 µmol fotoner m

-2

-1

, vil væksten af sukkertang være kraftigt reduceret/ophøre. Sukker-

tang forekommer på dybder >20 m i danske farvande, men væksten er her kraftigt reduceret.

Generelt forventes sukkertang at kunne dyrkes med optimalt udbytte i alle vandområder med

tilstrækkelig saltholdighed ned til ca. 3 m dybde, og i åbne vandområder med høj sigtbarhed

ned til ca. 5 m dybde (Schmedes and Boderskov 2013). I Limfjorden og andre fjordområder,

hvor sigten er forringet, kan optimalt udbytte kun forventes i det øverste vandlag ned til 1-2 m

dybde (Bruhn et al. 2016).

Principielt kan sukkertang optimalt dyrkes helt tæt i ét lag horisontalt, hvor de optimale lysbetin-

gelser er til stede (som en mark). Dog kan nuværende dyrkningsteknikker ikke imødekomme

dette. Derfor bruges i øjeblikket teknikker, hvor arealudbyttet øges ved at dyrke sukkertangen

vertikalt på liner eller net (Boderskov et al. in prep. Zhang et al. submitted).

Eksponering.

I Danmark har vi gode erfaringer med dyrkning af sukkertang på langliner i rela-

tivt eksponerede indre farvande (Kattegat ud for Grenå). Eksponering af strøm og bølger er til

en vis grad gavnligt for dyrkning af sukkertang, da vandbevægelse både sørger for mere effek-

tivt næringsoptag, bedre fordeling af lys mellem de individuelle sukkertangplanter, og mindre

grad af aflejring af sediment og påvækst af andre marine organismer (biofouling), som vil

svække tangplanternes evne til optag af lys og næring, og reducere biomassens kvalitet. Samti-

dig kan eksponering dog være en udfordring i forhold til sammenfiltring af liner og tang, og dette

bør man tage højde for i design af dyrkningsanlæg. Ligeledes vil eksponering give udfordringer i

forhold til anlægsudgifter og drift, idet slitage på dyrkningssystemer i eksponerede farvandsom-

råder må forventes at være højere, ligesom tilsyn kan besværliggøres. Nuværende dyrkningssy-

stemer er ikke egnede til lokaliteter, der er kraftigt bølgeeksponeret, såsom den jyske vestkyst.

Beskyttede lokaliteter vil derfor være at foretrække i første del af en opskalering for at minimere

anlægsudgifter og undgå havarier. Dyrkning langs den jyske vestkyst er endnu ikke afprøvet og

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

vil formentlig kræve anlæg af en anden udformning end pt testet i danske farvande pga. bølge-

eksponering, vanddybde og strømforhold. Der er dog udvikling i gang i den hollandske og belgi-

ske del af Nordsøen, som vi vil kunne lære af, og potentialet for dyrkning af sukkertang i stor

skala langs den jyske vestkyst er stort, idet vækstfaktorer som salinitet, lys, næring og tempera-

tur er gunstige. At indfri dette potentiale vil kræve investeringer til anlæg, forskning og udvikling.

Temperatur.

Med hensyn til temperatur er væksten af sukkertang optimal mellem 5-15 °C, og

aftager ved temperaturer under 5 °C og over 20 °C (Fortes and Luning 1980; Gerard et al.

1987; Nepper-Davidsen et al. 2019; Davison and Davison 1987). Da sukkertang naturligt vokser

fra oktober til april, vil vandtemperaturen typisk være indenfor dette interval. Derfor forventes

det ikke, at temperaturen vil påvirke de enkelte vandområders potentiale for dyrkning af sukker-

tang, men omvendt kan det heller ikke udelukkes, at temperaturforskelle mellem vandområder

kan have betydning for det endelige udbytte.

Næringsstoffer.

Tilsvarende forholder det sig med koncentrationerne af makronæringsstoffer,

N og P, som typisk er begrænsende for produktionens størrelse i de enkelte vandområder og

derfor påvirker de beregnede dyrkningspotentialer væsentligt. Lave koncentrationer af tilgænge-

lige næringsstoffer kan direkte begrænse væksten af sukkertang, mens høje koncentrationer

indirekte kan begrænse produktionen pga. begroning med bl.a. epifytter og filtrerende organis-

mer som muslinger og søpunge, som kan nødvendiggøre en tidlig høst af biomassen (Bruhn

m.fl., 2016. Boderskov m.fl., 2021). Begroning af tangen kan øge virkemiddeleffektiviteten (Ma-

rinho m.fl., 2016), men reducere kvaliteten og dermed værdien af biomassen. Typiske nærings-

stofkoncentrationer i danske farvande er ikke begrænsende for selve muligheden for tangdyrk-

ning, idet sukkertang kan vokse i både eutrofe og oligotrofe miljøer (Boderskov et al. 2021).

Vævsindholdet af N og P i sukkertang afhænger af tilgængeligheden af N og P, og svarer til

0,55-4,65% N af tørstof-indholdet, og 0,07-0,13 % P af tørstof afhængig af dyrkningssted og

høsttidspunkt (Boderskov et al. 2021a). At N og P indholdet i sukkertangen varierer med en fak-

tor ~10, er således bestemt af lokale miljøforhold (Bruhn et al. 2020).

I figur 3.1 og Appendiks A er angivet de enkelte vandområdes produktionspotentiale for sukker-

tang på baggrund af saliniteten på en skala fra 0-1, svarende til 0-100 % af det optimale produk-

tionspotentiale med nuværende teknologi (2254 kg DM/ha/år og 82 kg N/ha/år, Zhang m.fl. i re-

view). Områder med vanddybder fra 0-3 m er ikke inkluderet, da det skønnes at være for lav-

vandet til tangdyrkning i større skala.

Det er vigtigt at påpege, at der i de områder, der her er klassificeret som mindre egnede til dyrk-

ning af sukkertang forekommer naturlige bestande af sukkertang. Dette skyldes, at saliniteten

ofte er højere på havbunden, hvor de naturlige bestande vokser, end i de øverste vandlag, hvor

tangdyrkningen foregår. Endvidere forekommer der områder med upwelling, hvor næringsstof-

fer og vand med en højere salinitet strømmer op fra bundvandet til overfladevandet. En vurde-

ring af vækstpotentialet i disse områder kræver en rumlig model med inddragelse af områdets

hydrografi.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Figur 3.1a. Danske vandområder med angivelse af produktionspotentialet for sukkertang på en

skala fra 0-1, svarende til 0-100% af det maksimale potentiale. Vanddybder fra 0-3 m er ikke inklu-

deret (grå), da de skønnes at være for lavvandede til produktion i større skala. Produktionspotenti-

alet er beregnet på baggrund af de enkelte vandområders salinitet. En mere omfattende modelle-

ring af NP fjernelsespotentialet er under udarbejdelse.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Figur 3.1b. Zoom kort over Kattegat-Bælthavet, Limfjorden samt Isefjorden og Roskilde Fjord med

angivelse af produktionspotentialet for sukkertang på en skala fra 0-1, svarende til 0-100% af det

maksimale potentiale. Vanddybder fra 0-3 m er ikke inkluderet (grå), da de skønnes at være for lav-

vandede til produktion i større skala. Produktionspotentialet er beregnet på baggrund af de enkelte

vandområders salinitet. En mere omfattende modellering af NP fjernelsespotentialet er under udar-

bejdelse.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Udover salinitet er der som beskrevet ovenfor andre fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der

kan påvirke produktionspotentialet for sukkertang, og som inkluderes i den model for tang-

vækst, der er under udarbejdelse.

3.2 Administrative barrierer

Tilladelser til opdræt.

Etablering af dyrkningsanlæg eller udførelse af aktiviteter på søterritoriet

kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, som forvalter administrationsgrundlaget for det danske sø-

territorie. Ansøgninger kan udfyldes online (https://kyst.dk/soeterritoriet/anlaeg-og-aktiviteter-

paa-soeterritoriet/ansoeg-om-tilladelse/) og skal indeholde en række oplysninger, bl.a. oplysnin-

ger om ejere, evt. repræsentanter, tilladelse til offentliggørelse af oplysninger, anlæggets place-

ring, beskrivelser af anlægget og arbejdsmetoder, samt information om behov for uddybning el-

ler opfølgning. En række nødvendige bilag skal foreligge (søkort/matrikelkort med indtegnet an-

læg, plan- og skitsetegning af anlægget, målsatte snittegninger og oversigtskort, samtykkeer-

klæringer fra ejere af alle berørte matrikler). Derudover skal der stilles en økonomisk garanti,

hvis Kystdirektoratet bliver nødsaget til at forestå oprydning i området i tilfælde af konkurs eller

betalingsstandsning. Hvis anlægget påtænkes anlagt i et Natura 2000 område eller i områder

med forekomst af arter, der er beskyttede efter EU’s naturforvaltningsdirektiver (Bilag IV arter),

skal særlige hensyn tages for at minimere påvirkning af områdets dyr, planter og naturtyper, og

en konsekvens- eller VVM-vurdering kan være nødvendig.

Udover at identificere de bedst egnede områder til tangdyrkning ud fra ønsker om max N-fjer-

nelse eller biomasse produktion, skal området også udvælges i konkurrence med andre aktivite-

ter på havet i det danske søterritorie. Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at anlægge

tangdyrkningsanlæg, hvor der i forvejen er aktiviteter på søterritoriet f.eks. sejlruter, sejlrender,

klappladser, kapsejladsområder. Udover at identificere de bedst egnede områder til tangdyrk-

ning ud fra ønsker om max N-fjernelse eller biomasse produktion, skal området også udvælges i

konkurrence med andre aktiviteter på havet i det danske søterritorie. Det vil som udgangspunkt

ikke være muligt at anlægge tangdyrkningsanlæg, hvor der i forvejen er aktiviteter på søterrito-

riet f.eks. sejlruter, sejlrender, klappladser, kapsejladsområder. Det første udkast til Danmarks

første havplan er udarbejdet af Søfartsstyrelsen og blev d.30.3.2021 sendt i offentlig høring

(https://havplan.dk/da/page/search). Havplanen skal udgøre grundlaget for koordineringen af de

mange anvendelser af Danmarks havområde på en måde, der kan understøtte betingelserne

for bæredygtig beskyttelse og udnyttelse af havarealerne og vækst i Det Blå Danmark. I dette

udkast er ikke udlagt specifikke områder til tangdyrkning. Myndighedernes vurdering har været,

at branchen på nuværende tidspunkt er bedre tjent med ikke at indgå i planlægningen. Dette

betyder, at kommercielle tanganlæg ikke vil have forrang på udlagte placeringer, men heller

ikke vil være begrænset til disse. Tanganlæg vil fortsat som i dag kunne placeres overalt, så-

fremt det ikke strider mod andre interesser. Dette vil blive afklaret gennem en høring ligesom

tidligere. Høringsfasen afsluttes d. 30.9.2021.

Hensyn til eksisterende vegetation på havbunden.

Tangdyrkningsanlæg vil skygge for den

eksisterende vegetation såsom ålegræs og/eller flerårige tangskove, som er biologiske indikato-

rer for kvaliteten af vandmiljøet. Således bør man tage højde for at etablere tanganlæg på

større dybde end ålegræssets dybdegrænse, og eventuelt på dybder større end ålegræssets

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

potentielle dybdegrænse, som er den dybde ålegræsset forventes at kunne brede sig ud til, for-

udsat at vandmiljøet forbedres til god økologisk tilstand, hvilket er selve målet i de kommende

vandplaner.

Kontrol af næringsstoffjernelse.

Kontrol med næringsstoffjernelse er relativt simpel, og kan

ske ved kontrol af tre parametre: Volumen af høstet tang (vådvægt), tørstofindhold (% tørstof af

vådvægt) og indhold af næringsstof (% N/P af tørstof). Høstvolumen kan indrapporteres til Fi-

skeristyrelsen og analyser kan laves hos akkrediterede laboratorier, hvor både tørstof og NP-

analyser er standardanalyser. Idet både tørstof- og NP-indhold i sukkertang varierer i tid og

rum, vil kontrol i en indledende fase skulle bygge på konkrete analyser af hver høst, mens man

ad åre vil opbygge viden for hvert dyrkningsområde, hvor akkumuleret information om tørstof-

og NP-indhold kan danne basis for en sæsonoversigt, som kan verificeres ved stikprøvekontrol.

Kontrollen af næringsstoffjernelse ved tangdyrkning og høst bør fungere på nøjagtig samme

måde og med samme kontrolmyndighed som for kontrol af næringsstoffjernelse ved produktion

af muslinger.

Tilladelser vedrørende forarbejdning.

Hvis en virksomhed vil høste, markedsføre eller forar-

bejde tang, f.eks. koge, marinere eller pakke tang i modificeret atmosfære, skal virksomheden

være registreret hos Fødevarestyrelsen og overholde reglerne på fødevareområdet. Virksomhe-

den skal lave en risikoanalyse for tang og træffe de nødvendige foranstaltninger. Risikoanalyser

omfatter bl.a. mikrobiologi, kemi, og skadelige stoffer (arsen, iod, cadmium og andre tungmetal-

ler, samt kainsyre). Derudover skal det godtgøres om tangarten er egnet til konsum, og om ar-

ten er omfattet af EU’s novel food lovgivning, som gælder for tangarter, man ikke har tradition

for at spise i Nordeuropa (Fødevarestyrelsens hjemmeside).

Der er særlige krav til økologisk tang i EU’s økologiforordninger

(https://tangnu.dk/2021/01/21/okologisk-tang/). Desuden skal både høst ved dyrkning af tang i

akvakultur og indsamling af vildtvoksende tang, der ønskes markedsført som økologisk, anmel-

des til og økologikontrolleres af Fødevarestyrelsens Team Akvakultur, Vejle (Fødevarestyrel-

sens hjemmeside).

3.3 Logistiske barrierer

Eksisterende opdrætsanlæg.

Gennem de sidste 10 år har Kystdirektoratet behandlet 11 an-

lægsansøgninger. Ifølge Kystdirektoratet er pt. tre anlæg i drift (Karlby Klint ved Grenå (20 ha)

(forskningsanlæg med tre hovedliner á 200 m i drift), Kysing (to hovedliner á 200 m) og Rørvig

(0,4 ha)), mens tre er under behandling (Hjarnø Hage (100 ha), Skagen (6,6 ha) og Nykøbing

Sjælland (3,64 ha)). Formentlig kan hele kapaciteten på disse anlæg bringes i anvendelse til

tangdyrkning som marint virkemiddel inden 2027.

Opbygning af anlæg.

Nye anlæg kan relativt hurtigt etableres, såfremt vejrforholdene tillader

det og entreprenørerne har ledig kapacitet. Etablering af anlæg kræver rolige vejrforhold, og der

er pt få aktører i Danmark, der har kompetencerne til at anlægge tangdyrkningsanlæg. Præcist

hvor mange vides ikke. Ét firma (Østerbyens industriservice v. Frank Tousgaard) har specialise-

ret sig i at etablere både tang- og muslingeanlæg, og et nyt firma (Nordic Algae) udvikler dyrk-

ningsmetoder til dyrkning af sukkertang. Dog må det forventes, at flere andre marine aktører så-

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

som f.eks. ørred- og muslingeproducenter også har kompetencerne til at udføre en sådan an-

lægsopgave. Anlæggene er typisk etableret som lineopdræt af muslinger med 200 meter langli-

ner placeret med 10 m mellemrum, forankret med skrueankre. Langlinerne balanceres i vand-

søjlen ved bøjer og vægte (typisk beton), og de podede tangliner fasthæftes med snor på langli-

nen. Udsætning af sporeliner times, så man i videst muligt omfang undgår påslag af muslinger

eller andre fassiddende marine organismer (Boderskov m. fl. 2021). Der eksperimenteres med

dyrkning på andre anlæg, såsom f.eks. rør+net systemer som SmartFarm anlæg, der også an-

vendes til muslingedyrkning, og som forventes at kunne øge arealudbyttet for sukkertang, der i

øjeblikket er lavt i forhold til muslinger. Dette kræver mere udvikling både med hensyn til såning

og høst af netstrukturer, fremfor liner.

Det vurderes ikke, at anlægstid eller materialetilgængelighed vil begrænse etablering af dyrk-

ningsanlæg i kommende vandplanperiode. Nuværende dyrkningspraksis baseres på brug af

små både, og derfor skal geografisk placering af anlæg i forhold til havnefaciliteter og forarbejd-

ningsanlæg tages i betragtning. Det er væsentligt at tage højde for, at tangdyrkning følger en

vækstsæson, hvor podede liner hænges ud i efteråret og tangen høstes det efterfølgende

forår/forsommer. Produktion af podede liner skal igangsættes ca. et år forud for høst. Denne

sæsonafhængighed skal tænkes ind i etableringsfasen og i forventninger til høsttidspunkter.

Investeringsbehov.

De samlede etableringsomkostninger for et traditionelt langline anlæg (18

ha) forankret med skrueankre, og med standard lovpligtige markeringsbøjer, er i forbindelse

med udarbejdelse af virkemiddelkataloget (Bruhn et al. 2020) estimeret til 786.000 DKK. Denne

pris inkluderer bl.a. også investeringsomkostninger til en truck (100.000 DKK), som i realiteten

kun bruges få uger om året, og også kunne lejes ind. Herudover kræves en båd med udstyr til

håndtering og høst (bl.a. hauler, stjernehjul, hydraulisk spil). Både kan evt. deles mellem aktører

i samme område, eller lejes ind i de perioder, der er behov. Køb af såliner eller etablering af

klækkeri til egen produktion af såliner er ikke inkluderet i etableringsomkostningerne.

Drift.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er en barriere i opskalering af tangdyrkning. I øjeblikket

er fire mindre kommercielle aktører engageret i tangdyrkning i både mindre og større skala, men

viden og erfaring med tangdyrkning er stadig primært forankret på vidensinstitutioner som AU

og DTU Aqua. Dog vil personale beskæftiget på havet med f.eks. muslingeproduktion, havbrug

eller fiskere kunne uddannes i løbet af få år til at varetage den havbaserede del af en tangpro-

duktion. Flere tanganlæg vil kunne forvaltes af centrale aktører, idet drift fra udsætning til høst

ikke kræver dagligt tilsyn. Men de arbejdstunge perioder med udsætning af sporeliner og høst

vil skulle planlægges inden for de enkelte havområder og vil evt. kræve ansættelse af sæsonar-

bejdere. Dyrkningsprincipperne for sukkertang er for nuværende udfordret af at være baseret på

små både, og med en høj grad af manuel håndtering. Derfor må nuværende anlæggelse tilveje-

bringes i nær kontakt til eksisterende havneområder, der kan begrænse sejladsen.

Sporeliner.

En anden barriere for tangdyrkning i Danmark pt er tilgængelighed af og prisen på

sporeliner. Der har tidligere eksisteret en kommerciel producent i Danmark, Seaweed Seed

Supply, men firmaet gik konkurs i 2016. I Holland hos firmaet Hortimare er det muligt at købe

liner podet med dansk sukkertang. Kapacitet til en omfattende produktion af sporeliner i Dan-

mark kan relativt nemt og hurtigt etableres, da den nødvendige viden og teknologi eksisterer

hos flere relevante vidensinstitutioner (DTU Aqua, DTU Fødevareinstituttet, AU), og produktio-

nen er ikke voldsomt pladskrævende. Det nødvendige investeringsbehov kendes ikke, men kan

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

beregnes. Anlægsudgifter vil primært omfatte kølefaciliteter, samt indkøb af tanke og lyskilder.

Udgifter til liner, pumper og filtre er lave. Driftsomkostninger til køling, lys og beluftning er relativt

høje, set i forhold til de samlede produktionsomkostninger, og en central fælles sporelinepro-

duktion vil formentlig være den mest omkostningseffektive løsning. Produktion af sporeliner skal

igangsættes ca. 1 år forud for forventet høst, og er sæsonmæssigt bundet af, at liner skal ud-

sættes i efterår/vinter. Denne sæsonmæssighed skal medtages i planlægning (Boderskov et al.

2021b).

Forarbejdning.

Der er endnu ikke kommercielle forarbejdningsanlæg til specifikt at håndtere

tang i Danmark. Danish Marine Protein i Skive, der kan tørre og formale forskellige (marine) bio-

masser, vil kunne tørre og formale 30 ton tang om dagen. Som alternativ til tørring og formaling,

kan metoder som f.eks. fermentering hurtigt og effektivt stabilisere våd tangbiomasse. Euro-

pean Protein har i 2020 forarbejdet omkring 450 ton tang, mod 150 ton året før, men i det øje-

blik markedet vokser, kan kapaciteten øges. Såfremt det bliver økonomisk rentabelt at anvende

tang som virkemiddel, forventes denne begrænsning at kunne imødekommes.

Begrænsningerne i afstand fra produktionsområde til forarbejdning kendes ikke pt. Investerings-

behov i relation til forarbejdningsanlæg kendes heller ikke for nuværende.

Aftagerkæden og konkurrence.

I øjeblikket mættes det danske marked for sukkertang til kon-

sum og foder af tang dyrket i Norge og på Færøerne. Begge steder er pt en produktionskapaci-

tet på 150 ton frisk tang år

-1

, med forventning om opskalering til 500 ton i 2021 på Færøerne og

tilsvarende i Norge. Prisen for sukkertang fra Færøerne og Norge ligger på ca. 15-20 kr. kg

-1

, og

i nogle tilfælde er aftagere i Danmark bundet af kontrakter, hvor det ikke er muligt at købe fra

andre producenter, herunder danske.

3.4 Sociale barrierer

I Danmark er der endnu ikke foretaget studier af borgeres holdninger til tangdyrkning, men et

svensk studie viser, at opfattelsen af tangdyrkning er mere positiv end overfor akvakultur gene-

relt og mere positiv end overfor både opdræt af både fisk og muslinger (Thomas m.fl. 2018).

Som det gælder for muslingeopdræt og anden akvakultur, kan brugere af og beboere i kystom-

råder ud til tangdyrkningsanlæg på forskellige måder blive påvirket af tangdyrkningsaktiviteter.

De potentielle negative følger af tangopdræt inkluderer:

Visuelle gener, primært i form af bøjer og farvandsafmærkninger, og særligt i perioder

med udsætning og høst, også aktivitet med både.

Risiko for affald på kysten i form af løsrevet og opdrevne elementer fra dyrkningsan-

lægget (bøjer, tovværk, tang).

Konkurrence/konflikt med andre aktiviteter til havs, f.eks. fiskeri og lystsejlads.

Generelt kan sociale barrierer imødekommes ved forskellige strategier:

Borgerinddragelse, oplysning, gennemsigtighed og at relevante myndigheder tager an-

svar for at udvikle målsætninger for bæredygtig forvaltning er væsentlige for borgernes

holdning (Gegg og Wells 2019; Thomas m.fl. 2018).

God arealplanlægning, som sikrer udvælgelse af egnede områder til udlægning af tang-

anlæg, og forhindrer og forebygger konflikter mellem aktiviteter på havet.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

God forvaltningspraksis af tanganlæg som forebygger tab af materialer, minimerer vi-

suel forurening og sikrer godt arbejdsmiljø og sikkerhed på anlæggene.

Uddannelse og oplæring af lokal arbejdskraft til sæsonarbejde på tanganlæg.

Så vidt muligt kobling af tangdyrkning med lokale muligheder for forarbejdning og af-

sætning.

3.5 Litteratur

Bak UG, Mols-Mortensen A, Gregersen O (2018) Production method and cost of commercial-

scale offshore cultivation of kelp in the Faroe Islands using multiple partial harvesting. Algal Re-

search 33:36-47. doi:https://doi.org/10.1016/j.algal.2018.05.001

Bartsch I, Wiencke C, Bischof K, Buchholz CM, Buck BH, Eggert A, Feuerpfeil P, Hanelt D, Ja-

cobsen S, Karez R, Karsten U, Molis M, Roleda MY, Schubert H, Schumann R, Valentin K,

Weinberger F, Wiese J (2008) The genus Laminaria sensu lato: recent insights and develop-

ments. European Journal of Phycology 43 (1):1-86.

Boderskov T, Rasmussen MB, Bruhn A (2021a) Obtaining spores for the production of Saccha-

rina latissima: seasonal limitations in nature, and induction of sporogenesis in darkness. Journal

of Applied Phycology. https://doi.org/10.1007/s10811-020-02357-0

Boderskov T, Nielsen MM, Rasmussen MB, Balsby TJS, Macleod A, Holdt SL, Sloth JJ, Bruhn

A (2021b) Effects of seeding method, timing and site selection on the production and quality of

sugar kelp,

Saccharina latissima:

a Danish case study. Algal Research 53: 102160.

Broch OJ, Alver MO, Bekkby T, Gundersen H, Forbord S, Handå A, Skjermo J, Hancke K

(2019) The Kelp Cultivation Potential in Coastal and Offshore Regions of Norway. 5 (529).

doi:10.3389/fmars.2018.00529

Bruhn A, Flindt MR, Hasler B, Krause-Jensen D, Larsen MM, Maar M, Petersen JK, Timmer-

mann K (2020) Marine virkemidler - Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for videns-

grundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 122 - Videnskabelig

rapport nr 368 http://dce2audk/pub/SR368pdf

Bruhn A, Tørring DB, Thomsen M, Canal Vergés P, Nielsen MM, Rasmussen MB, Eybye KL,

Larsen MM, Balsby TJS, Petersen JK (2016) Impact of environmental conditions on biomass

yield, quality, and bio-mitigation of

Saccharina latissima

Aquaculture Evironmental Interactions

8:619-636.

Druehl LD (1981) Geographic distribution. In: Lobban CS, Wynne MJ (eds) The biology of sea-

weeds. Blackwell Scientific, Oxford.

Forbord S, Matsson S, Brodahl GE, Bluhm BA, Broch OJ, Handå A, Metaxas A, Skjermo J,

Steinhovden KB, Olsen Y (2020) Latitudinal, seasonal and depth-dependent variation in growth,

chemical composition and biofouling of cultivated Saccharina latissima (Phaeophyceae) along

the Norwegian coast. J Appl Phycol 32 (4):2215-2232. doi:10.1007/s10811-020-02038-y

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Fortes MD, Luning K (1980) Growth-Rates of North-Sea Macroalgae in Relation to Tempera-

ture, Irradiance and Photoperiod. Helgolander Meeresunters 34 (1):15-29.

Gegg P, Wells V (2019) The development of seaweed-derived fuels in the UK: An analysis of

stakeholder issues and public perceptions. Energy Policy 133:110924.

doi:https://doi.org/10.1016/j.enpol.2019.110924.

Larsen J, Mohn C, Pastor A, Maar M (2020) A versatile marine modelling tool applied to arctic,

temperate and tropical waters. PLOS ONE 15 (4):e0231193. doi:10.1371/journal.pone.0231193

Schmedes PS, Boderskov T (2013) Cultivation of two kelp species,

Laminaria digitata

and

Sac-

charina latissima,

in Danish waters - geographic variation in growth and biochemical composi-

tion. Masters thesis, Århus University.

Thomas JBE, Nordström J, Risén E, Malmström ME, Gröndahl F (2018) The perception of aqua-

culture on the Swedish West Coast. Ambio 47 (4):398-409. doi:10.1007/s13280-017-0945-3

Zhang X, Boderskov T, Bruhn A, Thomsen M. Blue growth and bioextraction potentials of Danish

Saccharina latissima

aquaculture — A model of eco-industrial production systems mitigating ma-

rine eutrophication and climate change. Submitted to Algal Research.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

4. Potentiale og barrierer for ålegræstransplantering

Mogens R Flindt, Troels Lange og Paula Canal-Vergés

SDU anbefaler at ålegræstransplantation benyttes som marint virkemiddel til ålegræsretablering

og er den metode, der analyseres her. Med metoden høstes ålegræsskud fra sunde donorbede

i nærområdet, hvor rodstænglen efterfølgende fastgøres i bunden (se Bruhn m.fl. 2020).

Den væsentligste barriere for ålegræstransplantering er, at miljøtilstanden i udplantningsområ-

derne skal kunne understøtte den vegetative tilvækst. Der er udviklet et GIS-screeningsværktøj

baseret på eksisterende viden og data om de fysiske og biologiske forhold, som påvirker chan-

cerne for succesfuld transplantation af ålegræs. Disse fysiske og biologiske barrierer beskrives

nedenfor og kriterierne anvendt i screeningsværktøjet er beskrevet i Appendiks B. GIS-værktø-

jet var efterfølgerne kørt med DHI’s Vandplanssimuleringsresultater. Dette har dog ikke været

muligt i alle vandområder, idet alle lag ikke var tilgængelige (Appendiks B, Figur B1).

4.1 Biologiske-fysiske barrierer

Med udgangspunkt i de vigtigste biologiske-fysiske barrierer er der udviklet en GIS-model (se

bilag B), der beskriver potentielle arealer, hvor ålegræstransplantation er mulig. Resultaterne er

samlet i figur 4.1 og de biologiske-fysiske barrierer, som begrænser ålegræstransplantation er

beskrevet nedenfor.

Eksponering.

I forhold til eksponering, er det typisk storme som begrænser ålegræssets re-

etableringspotentiale i fjorde og kystområder. Det skyldes, at ålegræsbestandene i dag primært

findes på lavere vanddybder end tidligere, og derved oftere bliver udsat for et større bølgepres.

På nogle af de mere eksponerede kyststrækninger er der endnu ikke tilstrækkeligt bundnær

lysintensitet til at understøtte retablering af dybere ålegræsbestande, mens der på lavere vand-

dybder er for stort bølgepres. Sådanne områder fremstår i dag som nøgenbundarealer, og er i

princippet blevet uegnede for ålegræsretablering. Hvor udstrakte ålegræsenge tidligere beskyt-

tede bunden mod erosion og tab af finkornet materiale (silt og sand), kan bølgekraften, efter ta-

bet af ålegræs, skabe erosion af fine partikler, hvorved kyststrækninger afhængigt af overflade-

geologien kan blive for grovkornet til ålegræsretablering. Det er i de senere år dokumenteret

(Valdemarsen et al. 2010, Flindt et al. 2016, Kuusemae et al. 2016, Canal-Vergés et al. 2016,

Flindt et al. 2021, Canal-Vergés et al. 2021) at meget strøm- og/eller bølgepres er et problem

for den naturlige retablering af ålegræs. Det samme er ikke ligeværdigt tilfældet ved transplan-

tationer, hvor der sker mekanisk forankring af skuddene. Eksempelvis overlevede de nytrans-

planterede skud i Horsens Fjord kraftige efterårsstorme fra nord-vest i 2017. Der vil dog være

områder, hvor kraftigt og højfrekvent bølgepres umuliggør både naturlig retablering og trans-

plantationer, idet naturlige årsskud og nyligt transplanterede skud ikke får tid til at rodfæstes.

Bølger og strømhastigheders pres på sedimenter kan beskrives som kraften i Pascal eller N m

. Tærskelværdien, indikeret ved den forskydningsspænding der skaber erosion (Thau ), af-

krit

hænger udover bølgernes pres også af sedimentforholdene (Amos et al. 2004, Lundkvist et al.

2007, Flindt et al. 2016).

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

I det udviklede GIS-værktøj (Flindt et al. 2016) er den modellerede udbredelse som e præsente-

ret i appendiks B. Her analyseres det maksimale bølgepres, idet en enkelt kraftig hændelse kan

ødelægge det naturlige retableringspotentiale. I værktøjet med fokus på skudtransplantationer i

fjorde og kystnære områder, er denne parameter udeladt, da skuddene monteres med individu-

elle ankre, som er dokumenteret velfungerende.

Bundforhold.

I analysen af bundforholdene indgår sedimentpuljer af glødetabet og/eller den

specifikke våde masse af sedimentet (Wet bulk density). Ved glødetabsværdier under 2%, un-

derstøtter sedimentforholdene gode retableringsforhold, mens værdier mellem 2-5% LOI udgør

tærskelværdien for naturlig retablering af ålegræs, mens transplanterede skud med anker vil

kunne retableres ved glødetabsværdier op til 5%. Ved højere værdier er bundforholdene så

mudrede, at sedimentet har for lav forankringskapacitet for ålegræsretablering (figur B2, appen-

dix B, Canal-Vergés 2021). Områder med højt organisk sedimentindhold er desuden kilde til re-

suspension, hvor det suspenderede organiske materiale med høj lyssvækkelse, skaber periodi-

ske dårlige lysforhold (Lundkvist et al. 2007, Canal-Vergés et al. 2010, 2014). Beregninger/må-

linger af frekvensen af resuspension kan benyttes som indikator for en kombination af fysisk

pres på retablerede ålegræsbede og på de bundnære lysforhold, da højfrekvent resuspension

vil påvirke den bentiske produktivitet i områder. Kombineres information om meget lave LOI se-

dimentpuljer og højt bølgepres kan det endvidere udledes, at kystområder potentielt er for grov-

kornede/stenede til at understøtteålegræsvækst.

Lysforhold.

Lysforhold ved havbunden er en central parameter for ålegræssets habitater, både

i naturlige og transplanterede bede. De bundnære lysforhold skal i dagtimerne gennemsnitlig

være omkring 200 µE m

-2

-1

(Appendix B). Dette er i forhold til litteraturværdier et højt lyskrav.

Men mange af litteraturværdierne er baseret på fysiologiske studier af rensede ålegræsblades

lysrespons på fotosynteseprocessen, og er ikke opgjort som det lyskrav, ålegræsskud har for at

realisere signifikant vegetativ nettotilvækst (forøge antallet af skud i vækstsæsonen).

Saltholdighed.

Ålegræs kan vokse ved saltholdigheder >5 PSU. Ved lave saltholdigheder (< 5

PSU) kan man godt finde ålegræs, men deres vækst vil være påvirket. Områder med lave salt-

holdigheder vil derfor være mindre egnet til transplantation.

Vanddybde.

Ålegræs er en ”subtidal” art, som ikke tåler længere tids udtørring. Det anbefales

derfor at transplantationsaktiviteter udføres på dybder >1 m.

Potentialer for ålegræstransplantering.

Der er anvendt en GIS-baseret screeningsmetode til

identificering af områder som er egnede til ålegræstransplantation (se appendiks B). Metoden

bygger på modelgenererede datalag for lys, fysisk eksponering (frekvens af resuspension), ilt-

forhold, bundforhold, ballistiske påvirkninger fra makroalger og DIN koncentration mm og dæk-

ker i princippet alle danske vandområder. I flere, især mindre vandområder mangler der dog et

eller flere datalag, hvorfor der ikke er foretaget analyser for alle danske vandområder. Nedenfor

ses resultaterne fra udvalgte områder. Resultater viser arealer med optimalt, god og begrænset

potentielt for ålegræstransplantationer.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Figur 4.1. Potentialer for ålegræstransplantering (bruttoareal) i udvalgte vandområder fastlagt med

GIS model og modelgenererede datalag for lys, frekvens af resuspension, iltforhold, bundforhold,

ballistiske påvirkninger fra makroalger og DIN koncentration. Datalag er genereret ud fra DHI’s

Vandplanssimuleringsresultater. A, Limfjorden model. B, Mariager Fjord model. C, NBF model. D,

Odense Fjord model. E, Roskilde Fjord model. F, Smålandsfarvandet model. Bemærk at Isefjorden

ikke er analyseret. Grøn markering angiver områder med potentiale for transplantering og rød angi-

ver områder, hvor lysforholdene er på grænsen til at kunne understøtte transplantering. Oversigt

over vandområder, som indgår i analysen kan ses i appendix B.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Næringsstoffer.

Ved transplantationsforsøg langs eutrofieringsgradienter, er det lykkedes at

opstille en signifikant korrelation mellem DIN-koncentrationer og den vegetativ tilvækst/tab af

ålegræsskud (SDUs virkemiddelprojekt Storskala transplantation af ålegræs og NOVAGRAS).

Her ligger tærskelværdien i vækstsæsonen på ca. 3 µM DIN. Væsentlig højere DIN-koncentrati-

oner resulterer i risici for udpræget epifytvækst på ålegræsbladene, samt for store forekomster

af opportunistiske makroalger, som overlejrer de transplanterede ålegræsskud og derved svæk-

ker lysintensiteten. Ved tærskelværdien begrænses epifyt- og opportunisternes realiserede

vækstrater til <�½ V

max

Mange fjorde er fosforbegrænsede (DIP) i forårsperioden. Ved yderligere at reducere P-belast-

ningen til fjordene kan perioden med fosforbegrænsning øges. Dette vil betyde, at produktionen

af let nedbrydelige opportunistiske makroalger i foråret begrænses, således at en mindre bio-

masse bringes ind i vækstsæsonen, hvilket reducerer udskygning og risici for senere iltsvinds-

pres. I tabel B.1 er tærskelværdien for DIP-koncentrationen angivet til 10 µg DIP l

-1

, hvilket re-

sulterer i at f.eks.

Ulva sp.

realiserer <�½ V

max

(Flindt et al. 1997, Salomonsen et al. 1997, Salo-

monsen at al. 1999).

Iltsvind. Ålegræs er relativ robust overfor korte iltsvindshændelser (se Bilag B). Så længe der

er målbart ilt i bundvandet (0.5-2 mg O

-1

) overlever de transplanterede ålegræsskud. Derimod

vil længerevarende iltsvind resultere i tab af ålegræs, også nyligt transplanteret ålegræs. I 1997

i Roskilde Fjord og i 2018 i det Sydfynske Øhav blev der i feltkampagner målt totalt iltfrie forhold

(0.00 mg O

-1

) igennem flere uger. Her endte det med store permanente tab af lavvandsbe-

stande i Roskilde Bredning, Lejre Vig og omkring Tåsinge. Iltsvind udgør en risiko i de første

uger efter ålegræstransplantation, hvor de ny-transplanterede skud er specielt følsømme, indtil

de har dannet nye rødder, og deres egenproduktion af ilt er velfungerende.

Biologiske presfaktorer.

Opportunistiske makroalger er i mange eutrofe systemer en væsent-

lig presfaktor på den naturlige ålegræsretablering såvel som i nyligt transplanterede områder.

Store biomasser af opportunistiske makroalger vil resultere i, at disse overlejrer de transplante-

rede ålegræsskud og derved svækker lysintensiteten og ålegræssets mulighed for at realisere

vækstpotentialet (Valdemarsen et al. 2010). Store biomasser af opportunistiske makroalger vil

under nedbrydning skabe høje iltforbrug som også potentielt er en presfaktor på ålegræs. Tær-

skelværdien er omkring 10 g C-biomasse m

-2

, hvilket svarer til 200 g vådvægt m

-2

. Denne areal-

specifikke biomasse er ikke i stand til at udskygge ålegræsbede, mens biomasser >26 g C m

-2

(= 500g vådvægt m

-2

) potentielt skaber svækkede lysforhold. De fleste opportunistiske makroal-

ger vokser desuden ikke-fasthæftet, og transporteres bundnært omkring ved lave strømha-

stigheder. Her resuspenderes store mængder af sediment som resulterer i suboptimale lysfor-

hold i nærfeltet (Flindt et al. 2007, Canal-Vergés et al. 2010, 2014). Modellen indeholder endnu

ikke epifytter, men disse har samme vækstkrav for lys og næringssalte som opportunistiske ma-

kroalger, og store biomasser af opportunistiske makroalger fungerer også som en proxy for

epifyt-forekomster.

Flerårige makroalger skaber i nogle systemer et voldsomt ballistisk pres på retablerings-proces-

sen. Makroalgerne forankres ofte på mindre sten, som slæbes rundt af strøm og bølger, hvor

transportprocessen resulterer i tab af nye ålegræsskud og fragmentering af modne ålegræs-

bede. Transportprocessen resulterer også her i resuspension af store mængder af sediment,

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

der forringer lysforholdene i nærfeltet (Valdemarsen et al. 2010, Flindt et al. 2007, Canal-Vergés

et al. 2010, 2014).

Sandormes fouragering medfører tab af årsskud og frø (Valdemarsen et al. 2011, Sousa et al.

2017). Ved høje sandormetætheder er der ikke længere noget retableringspotentiale. SDU-stu-

dierne har resulteret i muligheden for at definere en tærskelværdi for koeksistens mellem åle-

græs og sandorm på < 25 sandorm m

-2

. I denne kortlægning er sandormetætheder ikke inddra-

get i analysen, da der ikke er tilgængelige data.

Fraværet af ålegræsbede er en barriere for naturlig retablering af ålegræs (Flindt et al. 2016),

hvor den langsomme vegetative arealmæssige tilvækst og den frøbaserede hurtigere produk-

tion af årsskud er nødvendig. Ved aktiv restaurering er det imidlertid ikke en forudsætning at der

eksisterer veludviklede ålegræsbede i området, da transplantationerne over 2-3 år vil sikre nye

ålegræsarealer. Derfor er tilstedeværelsen af eksisterende ålegræsbede ikke blevet betragtet

som en vigtig parameter i det nyudviklede lokalitetsværktøj. Dog vil tilstedeværelsen af ålegræs-

bede i de nærliggende omgivelser understøtte transplantationer, idet eksisterende modne åle-

græsbede er frøproducerende og derfor potentielt vil bidrage med frøbaserede årsskud. Dette

rejser spørgsmålet om der er behov for ålegræsretablering i områder, hvor der allerede eksiste-

rer ålegræs? Dette er tilfældet i mange fjorde, hvor ålegræsbestanden er stærkt reduceret, og

hvor den naturlige retablering ikke fungerer. Her vil punktvise transplantationer sikre, at der

kommer frøproducerende bestande som kan understøtte en fremtidig naturlig retablering og de

associerede essentielle arealbaserede økosystemtjenester.

Undersøgelser, som kvalificerer udpegning af optimale transplantationsområder.

Udover

udpegningen af egnede områder ved brug af det udviklede GIS-værktøj, anbefales det at GIS-

analysen efterfølges af nedenstående aktiviteter for at optimere udpegningen af endelige stor-

skalarestaureringsområde:

1. En grundig analyse af orthofoto af områderne (2000-2019), hvor den overordnede sedi-

mentmobilitet og makroalgedynamik registreres.

2. Droneoverflyvning, hvor der opnås en overordnet kortlægning af området med en til-

standsanalyse af nærfeltets moderbede i forhold til presfaktorer og fragmentering.

3. Besigtigelse ved snorkling/dykning, hvor miljø- og naturtilstandsindikatorer registreres:

a. Bundforhold (stenet, mudret/leret/siltet).

b. Dækning/biomasse af opportunistiske makroalger i nærfeltet (indikerer eutrofie-

ringspres og potentielt iltsvind).

c. Registrering af epifytter på ålegræsbede og flerårige makroalger (indikerer eut-

rofieringspres).

d. Dækning/biomasse af flerårige makroalger i nærfeltet (risiko for ballistisk pres)

e. Vurdering af epifauna og synlig bundfauna (muslinge- og sandormetætheder).

f. Lysforholdene vurderet ved PAR-loggere, mens systemiske temporale lysforhold

undersøges i NOVANA-datasæt fra nærfeltet.

4. Findes områdernes miljø- og naturtilstand stadig at have potentiale for retablering af

ålegræs, gennemføres der sedimentanalyser (kornstørrelsesanalyse, vandindhold, tør-

stof, LOI, C-, N- og P-indhold).

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

5. Samtidig gennemføres småskala testtransplantationer, hvor der

a. Opsættes loggere til måling af turbiditet, lysintensitet, iltkoncentrationer, salinitet

og temperatur.

b. Testtransplantationerne følges højfrekvent mht. skuddannelse og skudtab.

6. Ovenstående data (1-5) kobles, og baseret på resultaterne bliver områder med højest

retableringspotentiale valgt.

4.2 Administrative barrierer

Tilladelser til udplantning/opgravning af ålegræsbede.

Der skal søges begrundet tilladelse

hos Kystdirektoratet for at udplante ålegræs. Formularen findes på Kystdirektoratets hjemme-

side (https://kyst.dk/soeterritoriet/anlaeg-og-aktiviteter-paa-soeterritoriet/ansoeg-om-tilladelse/).

Der skal derimod ikke søges tilladelse til at høste skud fra eksisterende moderbede. Her er der

ingen forvaltningspraksis, hvilket må formodes at blive et krav ved udbredt anvendelse af om-

plantning af ålegræs som virkemiddel. Derfor har SDU udarbejdet en procedure for skudhøst,

som sikrer, at moderbedene ikke belastes: 1) der høstes aldrig fra randen af donorbede for at

undgå potentiel fragmentering af disse, 2) der høstes i den midterste del af bedet, og de hø-

stede bånd (gaps) der skabes skal kunne lukkes i løbet af samme vækstsæson. Det er SDU’s

erfaring at høstede bånd på op til 40-50 cm lukkes af den vegetative vækst i bedene.

Transplantationerne foregår normalt i lavvandede områder (ca. 1.5 meter) med tilstrækkelig ly-

sunderstøttelse, og er derfor ikke i konflikt med eksisterende sejlrender eller klappladser som

forekommer på større dybder.

Kontrol af næringsstoffjernelse.

SDU har i virkemiddelsprojekterne udviklet en procedure for

at kvantificere massen af immobiliseret kulstof, kvælstof og fosfor (Flindt et al. 2020, Lange et

al. 2020 a, b). Metoden baserer sig på målinger af ændringer i C, N, P sedimentpuljer, ålegræs-

biomasse, bladproduktion, tæthed og biomasse af bundfauna og mobil fauna. Ved evt. imple-

mentering af udplantning af ålegræs som N/P-virkemiddel vil denne metode kunne anvendes

evt. efter udarbejdelse af standardforskrift.

4.3 Logistiske barrierer

Tilgængelighed af donorbede.

I forbindelse med de marine virkemiddelprojekter eksisterer der

en aftale mellem SDU og MST om, at der benyttes donorbede fra nærområder, og at der ikke

blev foretaget 1/1 transplantationer, men at der blev brugt lave skudtætheder ved storskala-

transplantation. Dette skyldes 1) at eventuelle fejlslagne storskala transplantationer får mindre

effekt på eksisterende ålegræsbestande, og 2) at de realiserede økosystemtjenester i form af

C-, N- og P-immobilisering bliver større i anlæg med lav skudtæthed. I virkemiddelprojektet var

den gennemgående skudtæthed i de transplanterede områder 4 skud m

-2

som typisk resulte-

rede i 400 skud m

-2

efter 1 år og 900-1000 skud m

-2

efter 2 år. Den lave skudtæthed medfører,

at presset på donorbede minimeres, idet anlæggelse af 1 ha nye ålegræsbede blot kræver

40.000 skud fra moderbede. Med en generel skudtæthed på 1000-2000 skud m

-2

i donorbede,

skal der derfor høstes 20-40 m

-2

fra disse. Små donorbede kan potentielt understøtte retable-

ringsaktiviteter på 8-10 ha år

-1

Indenfor rammerne af dette projekt, er det ikke muligt at specificere donorbestande i specifikke

vandområder, men det er ikke SDU’s indtryk, at dette er en barriere i fremtidige restaurerings-

projekter.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Udplantning.

Med en grundig introduktion til storskala transplantationsprocesserne kan mange

konsortier/kommuner begynde deres egne ålegræs-retableringsprojekter. Der er endnu ingen

danske entreprenører, som er påbegyndt ålegræstransplantering. Tids- og ressourceforbrug

ved transplantering bestemmes overvejende af, hvilket transplantations-setup der benyttes, og

hvilken transplantationstæthed der vælges. SDU’s erfaringer er, at det med hjælp fra frivillige

amatører (skoleelever, gymnasieelever, lystfiskere, sejlere, dykkere, DOF’ere, DN’ere etc.) ta-

ger en mindre gruppe 3-4 uger at transplantere 1 ha med en skudtæthed på 4 m

-2

De første danske erfaringer (Brun et al. 2020) indikerer, at det typisk tager 2-3 år inden en

transplantationsaktivitet via efterfølgende vegetativ vækst har udviklet sig til nye tætte robuste

ålegræsbede. Udplantningerne bør foretages tidligt i vækstsæsonen – maj-juni – så skuddene

har tid til at rodfæstes og tætnes ved at skabe 3-5 nye skud med rodstængler inden efterårets

kraftigere vindbegivenheder starter.

Drift.

Der er ingen drift forbundet med transplantering af ålegræs, idet det forudsættes, at der

ikke skal foretages indhegning, fjernelse af skudankre eller anden form for beskyttelse af de

transplanterede bede i en implementering af ålegræstransplantering som N/P-virkemiddel.

4.4 Sociale barrierer

I de første transplantationsprojekter (Odense Fjord, Lunkebugten på Tåsinge, Horsens Fjord og

Vejle Fjord) har der ikke været erkendte sociale barrierer. Der er dog ikke foretaget nogen mål-

rettet undersøgelse, men lokalbefolkningen/samfundet har altid udvist stor interesse og det har

været muligt at få opbakning til citizen science aktiviteter, hvor lystfiskere, sportsdykkere, miljø-

medarbejdere har assisteret med storskala transplantationer.

4.5 Litteratur

Amos, C., Cappucci, S., Bergamasco, A., Umgiesser, G., Bonardi, M., Cloutier, D.,Flindt, M.R.,

De Nat, L., Cristante, S., 2004. The stability of tidal flats in VeniceLagoon – the results of in situ

measurements using two benthic annular flumes. J. Mar. Syst. 51 (November (1–4)), 211–241.

Bruhn A, Flindt MR, Hasler B, Krause-Jensen D, Larsen MM, Maar M, Petersen JK, Timmer-

mann K (2020) Marine virkemidler - Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for videns-

grundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 122 - Videnskabelig

rapport nr 368 http://dce2audk/pub/SR368pdf

Canal-Vergés, P, Vedel, M, Valdemarsen, T, Kristensen, E & Flindt, MR 2010, 'Resuspension

created by bedload transport of macroalgae: implications for ecosystem functioning' Hydrobiolo-

gia, vol. 649, no. 1, pp. 69-76. https://doi.org/10.1007/s10750-010-0259-y

Canal-Vergés, P, Potthoff, M, Thorbjorn, F, Rasmussen, EK & Flindt, MR 2014, 'Eelgrass re-

establishment in shallow estuaries is affected by drifting macroalgae – evaluated by Agent-

based modelling' Ecological Modelling, vol. 272, pp. 116-128.

Canal-Vergés, P, Petersen, JK, Rasmussen, EK, Erichsen, A & Flindt, MR 2016, 'Validating GIS

tool to assess eelgrass potential recovery in the Limfjorden (Denmark)' Ecological Modelling,

vol. 338, pp. 135-148. https://doi.org/10.1016/j.ecolmodel.2016.04.023

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Canal-Vergés, P, Lee, KM, Erichsen, AC, Kuusemäe k., Timmermann, K, Flindt, RF. 2021. Ap-

plication of the Danish EPA’s Marine Model Complex and Development of a Method Applicable

for the River Basin Management Plans 2021-2027. Improved growth conditions in selected es-

tuaries based on 30% reductions in land based nutrient loads. Miljø- og Fødevarministe-

riet,Technical note.

Canal-Vergés, P, Frederiksen, L, Lundkvist, M, Flindt MR. (2021) Development of biological

sediment stability improves the anchoring capacity for eelgrass. Manuscript in preparation.

Flindt, M.R., Carrer, M., Salomonsen, J., Bocci, M., Kamp-Nielsen, L., 1997. Loss, growth and

transport dynamics of Chaetomorpha aeraa and Ulva rigida in theLagoon of Venice during an

early summer field campaign. Ecol. Modell. 102,133–142.

Flindt, M., Kristensen, E., Valdemarsen, T.B., 2011. Svigtende reetablering af ålegræs i fjorde.

Vand & Jord, 18, 17-20.

Flindt, MR, Rasmussen, EK, Valdemarsen, T, Erichsen, AC, Kaas, H & Canal-Vergés, P 2016,

'Using a GIS-tool to evaluate potential eelgrass reestablishment in estuaries' Ecological Model-

ling, vol. 338, pp. 122-134. https://doi.org/10.1016/j.ecolmodel.2016.07.005

Flindt, MR, Kuusemae, K, Lange, T, Wendländer, NS, Aaskoveb, N, Winter, S, Sousa, AI, Ras-

mussen EK, Canal-Vergés, P, Connolly, RM, Kristensen, E. (2021) Sand-capping of muddy

sediment improves benthic light conditions and sediment anchoring capacity to support recov-

ery of eelgrass (Zostera marina). Manuscript submitted for publication.

Kuusemäe, K, Rasmussen, EK, Canal-Vergés, P & Flindt, MR 2016, 'Modelling stressors on the

eelgrass recovery process in two Danish estuaries' Ecological Modelling, vol. 333, pp. 11-42.

https://doi.org/10.1016/j.ecolmodel.2016.04.008

Lange, T., 2020a. Development and Test of Measures Supporting Recovery of

Eelgrass (Zostera marina) in Estuaries. PhD thesis, University of Southern Denmark.

Lange, T., Wendländer, N., Svane, N., Steinfurth, R., Nielsen, B., Rasch, C., Kristensen, E.,

Flindt, M.R., 2020b. Storskala-transplantation af ålegræs metoder og perspektiver. Vand og

Jord. Nr 1. 2020.

Lundkvist, M., Grue, M., Friend, P., Flindt, M.R., 2007a. The relative contributions of physical

and microbiological factors to cohesive sediment stability. Cont. ShelfRes. 27, 1143–1152.

Salomonsen, J., Flindt, M.R., Geertz-Hansen, O., 1997. Significance of advectivetransport of

Ulva lactuca for a biomass budget on a shallow water location.Ecol. Modell. 102, 129–132.

Salomonsen, J., Flindt, M.R., Geertz-Hansen, O., 1999. Modelling advectivetransport of Ulva

lactuca i(L) n the sheltered bay, Møllekrogen, Roskilde Fjord, Denmark. Hydrobiologia 397,

241–252.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Sousa, A., Valdemarsen, T., Lillebø, A.I., Jørgersen L., Flindt, M.R. 2017 A new marine meas-

ure enhancing Zostera marina seed germination and seedling survival. Ecological engineering

104, 131:140.

Valdemarsen, T. B., Wendelboe, K., Egelund, J. T., Kristensen, E. & Flindt, M., 2011, Burial of

seeds and seedlings by the lugworm Arenicola marina hampers eelgrass (Zostera marina) re-

covery. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology. 410, p. 45-52.

Valdemarsen, T., Canal-Vergés, P., Kristensen, E., Holmer, M., Kristiansen, M.D., Flindt, M.R.,

2010. Vulnerability of Zostera marina seedlings to physical stress. Marine ecology. Progress se-

ries (Halstenbek) 418, 119-130.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

5. Effekter af marine virkemidler i relation til Vand-

områdeplaner

Karen Timmermann og Anders Erichsen

I forbindelse med vandområdeplanerne for tredje planperiode bliver der for hvert vandområde

beregnet målbelastninger for kvælstof (N) og fosfor (P) og tilhørende reduktionsbehov for N og

P, som skal sikre, at det enkelte vandområde kan opnå god økologisk tilstand. Beregningerne

tager udgangspunkt i årlige fosfor og kvælstoftilførsler fra dansk opland (statusbelastning/base-

line belastning) til de marine recipienter, samt de forventede ændringer i miljøtilstand, som følge

af ændringer i de direkte næringsstoftilførsler fra det lokale danske opland (Erichsen et al., in

prep).

I beregningerne indgår alle kendte næringsstoftilførsler samt antagelser om fremtidige reduktio-

ner i andre næringsstofkilder (f.eks. fra andre vandområder/lande og atmosfæren) og deres ef-

fekter på miljøtilstanden. Statusbelastning, målbelastning og indsatsbehov, som indgår i vand-

planerne, adresserer imidlertid alene de lokale danske landbaserede næringsstoftilførsler og må

ikke forveksles eller sammenlignes med den samlede næringsstoftilførsel til et vandområde eller

den samlede næringsstoftilførsel, som understøtter god økologisk tilstand. Indsatsbehovet kan

derfor heller ikke sammenlignes med nødvendige reduktioner i den totale næringsstoftilførsel

eller næringsstofmængde i et givet marint vandområde.

De beregnede indsatsbehov i vandområdeplanerne danner grundlag for en dimensionering af

terrestriske virkemidler, som over tid kan reducere de lokale tilførsler af næringsstoffer og un-

derstøtte opnåelse af god økologisk tilstand. Der er i beregningerne af indsatsbehovet taget

højde for, at den fulde økosystemrespons af næringsstofreduktioner indtræffer med en vis tids-

forsinkelse, uden at man dog kan sige, hvornår den fulde effekt indtræffer. Tidsforsinkelsen

skyldes, at det tager tid (år) fra terrestriske virkemidler er implementeret til effekterne slår fuldt

igennem på belastningerne og derudover tager det tid (år), fra målbelastningen er opnået til den

fulde økosystemrespons indtræffer.

Selvom både terrestriske og marine virkemidler har til formål at bidrage til at opnå god økologisk

tilstand i de marine vandområder, er der flere grundlæggende forskelle, som betyder, at man

ikke umiddelbart kan sammenligne deres effekter (Timmermann et al. 2016, Bruhn et al. 2020).

F.eks. er marine virkemidler langt fra den primære forureningskilde, hvilket bl.a. betyder, at næ-

ringsstoffer kan påvirke grundvand, vandløb og søer før de fjernes/immobiliseres i den marine

recipient. I denne sammenhæng er den væsentligste forskel, at terrestriske virkemidler bidrager

til reduktion af tilførsler fra lokal, dansk opland tæt ved kilden (og den andel som er indeholdt i

beregningerne af indsatsbehovet), hvor marine virkemidler på forskellig vis bidrager til at

fjerne/binde næringsstoffer i den marine recipient, uanset hvor næringsstofferne kommer fra

(sediment, atmosfære, andre vandområder, andre lande). De tilførte næringsstoffer vil således

have en økologisk effekt fra de tilføres et givent vandplanområde til de bliver optaget i biomas-

sen involveret i virkemidlet. Derudover kan marine virkemidler direkte påvirke f.eks. kvalitetsele-

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

menter både positivt og negativt samt påvirke næringsstofdynamikken (f.eks. retentionen og se-

dimentationen) i kystvande. De økologiske effekter af at fjerne 1 kg kvælstof via et marint virke-

middel er derfor ikke den samme som en reduktion af kvælstoftilførslen med 1 kg.

Derudover vil effekten af marine virkemidler afhænge af, hvor i vandområdet de placeres, idet

effekterne vil være størst umiddelbart i nærheden af virkemidlerne, hvorimod effekter af landba-

serede virkemidler er størst ved ferskvandsudløbet. For muslinger og ålegræs kan der, ud over

N/P-effekten, også være en direkte effekt på de biologiske indikatorer (f.eks. klorofyl-a og åle-

græs), der bestemmer den økologiske tilstand, hvilket yderligere komplicerer en sammenligning

med terrestriske virkemidler og vandplanernes indsatsbehov.

Samlet set betyder disse faktorer, at effekten af marine virkemidlers N- og P-fjernelse/immobili-

sering ikke er direkte sammenlignelig med effekten af landbaserede virkemidler, og N/P-fjernel-

sen kan ikke direkte sammenlignes med det indsatsbehov, der er beregnet for det enkelte vand-

område og som skal sikre opnåelse af god økologisk tilstand. Det betyder ligeledes, at det be-

regnede indsatsbehov ikke direkte kan danne grundlag for en dimensionering af marine virke-

midler.

For at kunne anvende og dimensionere marine virkemidler som bidrag til opnåelse af god øko-

logisk tilstand, skal der skabes et forvaltningsmæssigt grundlag til håndtering af effekterne fra

marine virkemidler. Det er i dette projekt ikke muligt at udvikle et forvaltningsgrundlag som mu-

liggør håndtering og dimensionering af marine virkemidler i alle vandområder, men nedenfor

skitseres nogle overordnede metoder, som, efter en operationalisering, kan anvendes til vurde-

ring af effekter af marine virkemidler i relation til opnåelse af miljømål i vandområdeplanerne.

5.1 Semi-kvantitativ metode til sammenligning af marine virkemidlers

N/P-fjernelse og vandplanernes indsatsbehov

I et givet vandområde kan marine virkemidler binde/fjerne en mængde N og P, som med pas-

sende forbehold kan beregnes ud fra virkemidlets arealspecifikke effektivitet og det totale areal

anvendt til virkemidlet i vandområdet. I situationer, hvor de marine virkemidler primært fjerner N

og P, som kommer fra dansk opland, vil effekten af N/P-fjernelsen tilnærmelsesvis være sam-

menlignelig med de økologiske effekter af en reduceret tilførsel af N og P fra land og dermed

sammenlignelig med det beregnede indsatsbehov. Det svarer i praksis til mere lukkede vand-

områder, hvor den landbaserede danske andel af næringsstofferne vil være dominerende.

Dette er imidlertid ikke tilfældet i mere åbne vandområder, hvor andelen af N og P fra det lokale

opland er mindre. En væsentlig del af det N/P der her fjernes ved høst af tang og muslinger

stammer således fra andre lande/atmosfære og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med

indsatsbehovet fra dansk opland.

I de marine vandplansmodeller er effekter af andre lande, atmosfærebidrag samt transport- og

interne næringsstofprocesser (herunder f.eks. intern belastning) inkluderet via ”dosis-respons

relationer”, som beskriver sammenhængen mellem de enkelte kilder (atmosfære, andre lande)

og miljøtilstanden i et givent vandområde. Hvis dosis-respons for en given kilde er stor, vil en

ændring i kildens bidrag medføre stor effekt i miljøtilstand og hvis dosis-respons er lille vil den

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

samme ændring i kildens bidrag medføre lille ændring i miljøtilstand. Man kan, med nogen for-

sigtighed, anvende forholdet mellem de beregnede dosis-respons relationer til at oversætte ef-

fekter af marine virkemidler til effekter af reduktion fra dansk opland.

I vandområder som domineres af næringsstoffer fra dansk opland (dvs. dosis-respons fra dansk

opland udgør tæt på 100% af den samlede dosis-respons) vil kvælstoffjernelsen via marine vir-

kemidler svare til en fjernelse af dansk kvælstof og dermed kan fjernelsen sammenlignes med

det beregnede indsatsbehov. Omvendt vil en lille dosis-respons andel (f.eks. 20%) indikere, at

vandområdet er domineret af andre kvælstoftilførsler. I en sådan situation vil effektiviteten af det

marine virkemiddel skulle transformeres fra total-kvælstof fjernet, til andelen af dansk kvælstof

fjernet, før en sammenligning med indsatsbehovet. Ved passende forbehold kan den danske

del af det fjernede kvælstof i ovenstående eksempel beregnes som 0,2*total kvælstofmængde

fjernet via marint virkemiddel.

Metoden tager ikke højde for effekter af fjernelsen af f.eks. kvælstof fra andre lande, ligesom di-

rekte effekter på f.eks. kvalitetselementer og ændringer i f.eks. retention ikke er inkluderet. Det

er således alene en metode, der med forbehold kan relatere N/P-fjernelsen/immobiliseringen

via marine virkemidler til det beregnede reduktionskrav i næringsstoftilførsler, men som ikke

adresserer de samlede økologiske effekter af virkemidlerne i relation til marin miljøkvalitet, som

er det, der i sidste instans er afgørende for evt. målopfyldelse.

5.2 Kvantitativ vurdering af marine virkemidlers økologiske effekt ift.

opnåelse af god økologisk tilstand

Effekten af marine virkemidler kan belyses kvantitativt med mekanistiske modeller, som inklude-

rer parametriseringer af virkemidlernes interaktion med omgivelserne, herunder virkemidlernes

præcise placering samt f.eks. muslingers filtrering og deponering af fækalier, næringsoptag i

tang og ålegræssets effekt på resuspension. Via modellerne kan man beregne dosis-respons

kurver, som kvantificerer virkemidlernes effekt på udvalgte indikatorer på samme måde, som er

gjort i vandplansmodellerne til belysning af effekterne af landbaserede reduktioner (Timmer-

mann et al. 2019).

Med denne metode kvantificeres den fulde effekt af marine virkemidler ift. opnåelse af god øko-

logisk tilstand. Metoden kan således håndtere effekter af virkemidlernes næringsstoffjernelse fra

både danske og udenlandske kilder samt effekter som ikke er indeholdt i den direkte N/P-fjer-

nelse, herunder virkemidlernes direkte effekter på kvalitetselementer (Timmermann et al. 2019;

Rasmussen 2017).

Derudover tager metoden højde for, at effekten af marine virkemidler afhænger af, hvor i vand-

området de er placeret og inkluderer også eventuelle sæsoneffekter, som skyldes, at de marine

virkemidler ikke er lige effektive hele året.

Via mekanistiske modeller vil det således være muligt direkte at inkludere effekter af marine vir-

kemidler i kvalificeringen af vandplanerne og metoden muliggør scenarieberegninger med inklu-

dering af både terrestriske og marine virkemidler og dermed mulighed for dimensionering af ma-

rine virkemidler ift. opnåelse af god økologisk tilstand. Metoden giver en større sikkerhed på ef-

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

fekterne af marine virkemidler end den semi-kvantitive metode og tillader dermed en større præ-

cision i virkemidlernes lokale betydning. Desuden kan metoden kombineres med beregninger af

vandområdernes bærekapacitet, som sætter et biologisk loft for det totale potentiale for dyrk-

ning af muslinger og tang i det enkelte vandområde.

5.3 Reduktion i tidsforsinkelse i opnåelse af god økologisk tilstand

(GØT)

Da marine virkemidler er placeret direkte i det marine vandområde har de andre effekter på det

marine miljø end landbaserede virkemidler. De kan således supplere og understøtte effekter af

landbaserede virkemidler. Et væsentligt element heri er, at marine virkemidler kan reducere

tidsforsinkelsen fra implementeringen af landbaserede virkemidler til den fulde økosystemeffekt

indtræffer. Tidsforsinkelsen skyldes, at det tager tid (år) fra terrestriske virkemidler er implemen-

teret til effekterne slår fuldt igennem på belastningerne og derudover tager det tid (år) fra målbe-

lastningen er opnået til den fulde økosystemrespons indtræffer, dvs. målbelastningen understøt-

ter opnåelse af GØT, men sikrer ikke opnåelse af GØT indenfor en given tidshorisont. Denne

forsinkelse skyldes primært, at det tager tid for marine økosystemer at indstille sig i en ny lige-

vægt. F.eks. skal der opnås ligevægt mellem næringsstoftilførsler fra land og den interne belast-

ning fra sedimenterne og det mere refraktære organiske stof, som er akkumuleret i sedimen-

terne skal nedbrydes eller eksporteres. Derudover skal organismer som f.eks. ålegræs bruge tid

på at sprede sig. De forskellige kvalitetselementer og støtteparametre, som anvendes til vurde-

ring af den økologiske tilstand, har forskellig tidsforsinkelse. F.eks. vil klorofyl respondere rela-

tivt hurtigt på ændringer i næringsstoftilførsler, men den fulde effekt af en længerevarende næ-

ringsstofreduktion på klorofyl opnås først, når der er opnået steady-state mellem næringsstoftil-

førsler og den interne belastning. Dette kan tage 5-10 år i mange danske fjorde (afhængigt af

vandudvekslingen), mens det i nogle systemer f.eks. Østersøen, kan tage flere årtier. Lysned-

trængning responderer langsommere end klorofyl på ændringer i næringsstoftilførsler og den

fulde effekt af næringsstofreduktioner for lysnedtrængningen slår først igennem når det akku-

mulerede refraktionære organiske stof er reduceret.

Marine virkemidler vil, i modsætning til terrestriske virkemidler, have en umiddelbar effekt på

den marine recipient, så snart de er implementeret. De kan dermed bidrage til reduktion i tids-

forsinkelse i opnåelse af GØT. Ligeledes kan marine virkemidler bidrage til reduktion i tidsforsin-

kelsen fra målbelastningen er opnået til GØT indtræffer. Alle marine virkemidler vil f.eks. kunne

optage kvælstof og fosfor frigivet fra sedimenterne og dermed bidrage til reduktion i effekterne

fra den interne belastning. Udplantning af ålegræs vil bl.a. kunne reducere den naturlige spred-

ningstid af ålegræs og dermed bidrage til hurtigere etablering af ålegræs ved den lysbestemte

dybdegrænse. Muslinger kan via partikelfiltrering fjerne (også refraktionære) organiske partikler,

som ellers ville forblive i systemet i længere tid. Dermed kan de marine virkemidler bidrage di-

rekte og hurtigere til f.eks. forbedrede lysforhold, lavere klorofylkoncentrationer og ålegræsud-

bredelse end det sker gennem N og P fjernelse, hvor der ofte er en tidsforsinkelse før de fulde

økologiske effekter af en reduktion indtræffer.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

6. Samlet oversigt over potentialer og barrierer

De marine virkemidlers arealspecifikke effektivitet i forhold til binding/fjernelse af kvælstof er for

alle virkemidlerne undersøgt ved feltstudier og rapporteret i Bruhn et al., 2020. Fysiske, kemiske

og biologiske forhold vil imidlertid kunne reducere den arealspecifikke effektivitet af virkemid-

lerne, og derfor vil virkemidlernes potentiale variere både indenfor og imellem vandområder.

6.1 Vandområder med optimalt virkemiddelpotentiale

Kortlægning af virkemiddelpotentialer i de enkelte vandområder (se kort i kap. 2, 3 og 4 samt

GIS-filer) er baseret på modelekstrapolering af NOVANA-data, hvilket betyder, at potentialerne

skal opfattes som en screening, som bør valideres med målinger, før en evt. implementering.

Derudover inkluderer potentialerne ikke potentielle tabsprocesser (f.eks. prædation) og der er

ikke beregnet et samlet maximalt potentiale pr. vandområde, idet dette vil kræve omfattende

modelanalyser. I nedenstående tabel ses en oversigt over vandområder, hvor der kan findes

arealer > 20 ha, som ud fra et fysisk-biologisk perspektiv er optimale ift. virkemiddeleffektivitet.

For tang og ålegræs svarer 20 ha ca. til et standard opdrætsanlæg for muslinger. Det vil være

praktisk muligt at implementere virkemidlerne på mindre arealer, men på det foreliggende data-

grundlag kan små arealer ikke udpeges, idet den rumlige opløsning af miljødata er for grov.

Tabel 6.1: Vandområder med arealer > 20 ha, som er biologisk optimale til implementering af ma-

rine virkemidler. For muslinger og tang angives vandområder, med arealer > 20 ha, som har en ef-

fektivitet > 75% af max effektiviteten. For ålegræs angives vandområder med arealer > 20 ha, som

har forventet optimal transplantations succes. IU (Ikke Undersøgt) angiver at vandområdets poten-

tiale ikke er undersøgt, pga. manglende datagrundlag. Analysen er lavet på baggrund af modeleks-

trapolerede NOVANA-data, som bør valideres før implementering, og er alene baseret på udvalgte

faktorer, som kan begrænse den biologiske anvendelighed. Andre barrierer, som kan begrænse

arealeffektiviteten, omkostningseffektiviteten og/eller egnede arealer, f.eks. tabsprocesser, ekspo-

nering, anden brug af havet, bæreevne, mv. er

ikke

inkluderet. Ligeledes er der ikke taget højde for,

om der er et indsatsbehov til de enkelte vandområder.

Vandom-

råde ID

Vandområde

Navn

Roskilde Fjord ydre

Roskilde Fjord indre

Nordlige Øresund

Korsør Nor

Basnæs Nor

Holsteinborg Nor

Isefjord ydre

Skælskør Fjord og Nor

Sejerø Bugt

Kalundborg Fjord

Smålandsfarvandet syd

Karrebæk Fjord

Dybsø Fjord

Muslingeopdræt

Tangdyrkning

Ålegræs trans-

plantering

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

113

114

119

120

121

Avnø Fjord

Guldborgsund

Hjelm Bugt

Grønsund

Fakse Bugt

Præstø Fjord

Stege Bugt

Stege Nor

Østersøen Bornholm

Østersøen Christiansø

Nærå Strand

Lillestrand

Lindelse Nor

Kløven

Bredningen

Gamborg Fjord

Aborg Minde Nor

Holckenhavn Fjord

Kerteminde Fjord

Kertinge Nor

Nyborg Fjord

Helnæs Bugt

Lunkebugten

Langelandssund

Odense Fjord ydre

Odense Fjord Seden Strand

Storebælt SV

Storebælt NV

Genner Bugt

Åbenrå Fjord

Als Fjord

Als Sund

Augustenborg Fjord

Haderslev Fjord

Juvre Dyb

Avnø Vig

Hejlsminde Nor

Nybøl Nor

Lister Dyb

Flensborg Fjord indre

Flensborg Fjord ydre

Vesterhavet syd

Knudedyb

Grådyb

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

122

123

124

125

127

128

129

130

131

132

133

136

137

138

139

140

141

142

144

145

146

147

154

157

Vejle Fjord ydre

Vejle Fjord indre

Kolding Fjord indre

Kolding Fjord ydre

Horsens Fjord ydre

Horsens Fjord indre

Nissum Fjord Ydre

Nissum Fjord mellem

Nissum Fjord Felsted Kog

Ringkøbing Fjord

Vesterhavet nord

Randers Fjord indre

Randers Fjord ydre

Hevring Bugt

Anholt

Djursland øst

Ebeltoft Vig

Stavns Fjord

Knebel Vig

Kalø Vig

Norsminde Fjord

Århus Bugt og Begtrup Vig

Kattegat Læsø

Bjørnholms Bugt Riisgårde

Bredning Skive Fjord og Lovns

Bredning

Hjarbæk Fjord

Mariager Fjord indre

Mariager Fjord ydre

Isefjord indre

Kattegat Nordsjælland

Køge Bugt

Jammerland Bugt og Musholm

Bugt

Smålandsfarvandet åbne del

Nakskov Fjord

Femerbælt

Rødsand og Bredningen

Fåborg Fjord

Det Sydfynske Øhav

Lillebælt syd

Lillebælt Bredningen

Århus Bugt syd Samsø og Nord-

lige Bælthav

Skagerrak

Kattegat Ålborg Bugt

158

159

160

165

200

201

204

206

207

208

209

212

214

216

217

219

221

222

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

224

225

231

232

233

234

235

236

238

Nordlige Lillebælt

Nordlige Kattegat Ålbæk Bugt

Lillebælt Snævringen

Nissum Bredning

Kaas Bredning og Venø Bugt

Løgstør Bredning

Nibe Bredning og Langerak

Thisted Bredning

Halkær Bredning

Estimater af virkemidlernes potentialer for næringsstof fjernelse/immobilisering og identifikation

af vandområder med optimalt potentiale er baseret på modelestimater af udvalgte parametre og

bør derfor betragtes som en screening, som bør valideres med lokalspecifikke data og analyser.

Ligeledes bør lokalspecifikke forhold, som kan påvirke den biologiske og/eller forvaltningsmæs-

sige anvendelighed af virkemidlerne inddrages før en evt. implementering. Virkemiddelpotentia-

lerne er alene kvantificeret ud fra den arealspecifikke næringsstoffjernelse og er således ikke en

beskrivelse af de direkte og indirekte effekter af virkemidlerne på f.eks. kvalitetselementer eller

ift. opnåelse af ”god økologisk tilstand”. Da effekterne af marine virkemidler på flere måder ad-

skiller sig fra effekterne af landbaserede virkemidler, er det ikke umiddelbart muligt at sammen-

ligne marine virkemidler med landbaserede virkemidler ligesom det ikke er umiddelbart muligt,

at sammenligne vandområdeplanernes indsatsbehov med effekterne af marine virkemidler.

6.2 Barrierer for implementering af marine virkemidler

Der er en række biologiske, administrative, logistiske og sociale barrierer, som dels kan redu-

cere den arealspecifikke effektivitet af virkemidlerne og del kan begrænse implementeringen af

virkemidler, både i det enkelte vandområde og/eller begrænse den maksimale implementering

på national skala. I tabel 6.2 nedenfor er de væsentligste potentielle barrierer for de enkelte ma-

rine virkemidler angivet.

Marine virkemidler er testet i danske farvande og deres effekt i form af næringsstof fjernelse/im-

mobilisering er dokumenteret om end i varierende omfang. Derimod er brugen af marine virke-

midler som en del af vandområdeforvaltningen ikke afprøvet i danske farvande. Vurderinger af

virkemidlernes effektivitet og de mulige barrierer er derfor forbundet med usikkerhed ved imple-

mentering på niveau af vandområder.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Tabel 6.2: Oversigt over de væsentligste fysisk-biologiske, administrative, logistiske og sociale

barrierer, som kan forhindre/forsinke/reducere implementering og/eller reducere effektiviteten af

virkemidlerne og som er behandlet i denne rapport. Barriererne har forskellig betydning for imple-

menteringen af de forskellige virkemidler, ligesom viden om de enkelte barrierer er forskellige mel-

lem virkemidlerne. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne barrierernes betydning mellem

virkemidlerne alene ud fra tabeloversigten. Udover de nævnte barrierer, vil der også skulle etable-

res et forvaltningsgrundlag, herunder mulighed for håndtering af effekter og evt. betalingsmodel-

ler.

Barrierer

Fysisk-Biologiske barri-

erer inkluderet i kort-

lægning

Muslingeopdræt

Føde (klorofyl)

Salt

Vanddybde

Temperatur

Tangdyrkning

Salt

Vanddybde

Ålegræstransplantering

Lys

Resuspensionsfrekvens

Sediment forhold (OM)

DIN/DIP

Makroalger

Temperatur

Ilt

Sandorme

Epifytter

Græsning

Tilladelser til udplantning

Manglende regler for høst af

skud i donorbede

Kontrol af N/P-fjernelse/immobi-

lisering

Kvalificeret arbejdskraft

Tilgængelighed af donorbede

Udplantningskapacitet/hastighed

Finansieringsmodel

Fysisk-Biologiske barri-

erer, som ikke er inklu-

deret i kortlægningen

Administrative

(f.eks. tilladelser, anden

brug af havet, beskyt-

tede områder, kontrol

behov)

Logistiske

(f.eks. investeringsbe-

hov, know-how, råmate-

rialer, mm)

Prædation

Føde/bærekapacitetsbegræns-

ning

Tilladelser til opdræt

Konsekvensvurdering i N2000

områder

Anden brug af havet

Kontrol af N/P-fjernelse

Tilladelse til forarbejdning

Investeringsbehov

Beskyttelse mod tab

Forarbejdningsmuligheder

Sociale

(f.eks. visuel forure-

ning, anvendelse af

kystzonen)

Visuel forurening

Anden brug af havet

Evt. affald ved kyst

Lys

DIN/DIP

Temperatur

Begroning

Tilladelser til opdræt

Konsekvensvurdering i N2000

områder

Anden brug af havet

Kontrol af N/P-fjernelse

Tilladelse til forarbejdning

Investeringsbehov

Kvalificeret arbejdskraft

Erfaring med drift

Tilgængelighed af sporeliner

Aftagerkæde/forarbejdningsmu-

ligheder

Visuel forurening

Anden brug af havet

Evt. affald ved kyst

Ingen

De marine virkemidler har forskellig TRL (Technological Readiness Level, dvs. hvor langt man

er kommet med implementering af teknologien) bl.a. fordi der er forskelligt erfaringsgrundlag for

de forskellige marine virkemidler og ligeledes forskellig praktisk kapacitet for implementering.

Virkemidlerne er desuden delvist forskellige i virkemåde og primær effekt. Såfremt det politisk

og administrativt besluttes at anvende marine virkemidler kan det, på baggrund af resultaterne

for virkemidlernes potentiale og effekt og de faktiske muligheder for implementering som ansku-

eliggjort i nærværende barriereanalyse, anbefales at:

Opdræt af muslinger afprøves som en del af vandområdeplanlægningen i fuld forvalt-

ningsskala i nogle udvalgte vandområder – f.eks. i Limfjorden og Mariager Fjord - før

der sker en evt. videre implementering i andre potentielt egnede vandområder.

Der gennemføres forsøg i 1-2 vandområder til demonstration af stabil produktion i fuld

skala med signifikante mængder på hele anlæg over 1-3 sæsoner af opdræt af tang

som virkemiddel.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Udplantning af ålegræs indgår i 3. generations vandområdeplaner primært som natur-

genopretning til styrkelse af et vigtigt biologisk kvalitetselement. I flere vandområder ud-

plantes ca. 3 ha/år igennem planperioden og indsatsen vurderes primært i relation til

forbedring af arealdækning og dybdeudbredelse (og dermed målopfyldelse jf. GØT) og

N/P immobilisering.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Appendiks A. Potentialekort for tang som marint

virkemiddel

Michael Bo Rasmussen, Helge Juul Schou, Teis Boderskov og Annette Bruhn

Kriterier for beregninger, kort, GIS-filer og tabeller

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at ekstrapolere potentialerne for fjernelse af N og P

for sukkertang fra de tre vandområder, der er beskrevet i virkemiddelkataloget (Bruhn et al.

2020), fordi vi endnu ikke har en færdig og verificeret rumlig model, der kan koble vækst, miljø-

forhold og NP-fjernelse.

For at beregne virkemiddelpotentialet (potentiale for fjernelse af N og P) for sukkertang i de

danske vandområder kræves en rumlig model, der tager højde for sukkertangs vækst, tørstof-

indhold og indhold af N og P, i relation til miljøvariable som salinitet, tilgængelighed af nærings-

stoffer (N og P), lys og temperatur – og interaktioner mellem vækst og de sæsonmæssige varia-

tioner i de nævnte miljøvariable i danske farvande. Aarhus Universitet arbejder i øjeblikket på at

udvikle og teste en rumlig model, der er tilpasset danske farvande. Modellen bygger dels på

vækstmodeller med inspiration fra internationale studier (Broch et al. 2019; Broch and Slagstad

2012; van der Molen et al. 2018; Venolia et al. 2020), og på FLEXEM-modellen, som bl.a. er an-

vendt til at estimere vækst og NP-fjernelsespotentiale for muslingeopdræt (Larsen et al. 2020;

Holbach et al. 2020). Modellen udarbejdes som led i projektet Økotang, som afsluttes i 2021.

Idet den rumlige FLEXEM-model, der kobler produktionspotentiale og NP-fjernelse ved dyrkning

af sukkertang i danske farvande ikke er færdigudviklet og testet, er estimaterne for sukkertangs

virkemiddelpotentiale i denne rapport udelukkende baseret på sukkertangs produktionspotenti-

ale i forhold til den mest fundamentale vækstparameter – saltholdighed. Fordi sukkertangs ind-

hold af N og P varierer med en faktor 10 i tid og rum i danske farvande, vil produktionspotentia-

let ikke reelt afspejle virkemiddelpotentialet. I næringsrige vandområder som f.eks. Limfjorden

vil produktionspotentialet underestimere N-fjernelsen, pga. høje N koncentrationer i tangen,

mens det højere produktionspotentiale i åbne områder i Kattegat vil overestimere N fjernelsen i

denne type vandområder pga. relativt lave vævskoncentrationer af N i sukkertang dyrket i mere

åbne næringsfattige havområder (Bruhn et al. 2020; Boderskov et al. 2021a).

Idet denne rapport er udarbejdet forud for færdiggørelse og verificering af den rumlige model for

sukkertangs vækst, produktions- og NP-fjernelsespotentiale, er beregninger, kort, GIS-filer og

tabeller relateret til produktionspotentialet af sukkertang i danske farvande i det følgende et fo-

reløbigt, forsimplet estimat udelukkende baseret på følgende kriterier:

1. Salinitet, som den primære begrænsende faktor for vækst og dermed produktionspoten-

tiale i danske farvande.

2. En hav-baseret dyrkningsperiode på 7 måneder fra oktober til maj.

3. Placering af dyrkningslinerne i de øverste 0-3 m af vandsøjlen.

Der er i denne rapport, og de tilhørende kort, tabeller og GIS-filer, ikke beregnet NP-fjernelses-

potentialet for sukkertang, og ikke taget højde for konkurrerende aktiviteter på havet, så som

sejlads, fiskeri, råstofindvinding, eller naturbeskyttelse og ålegræsområder mm. som kan have

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

indflydelse på arealanvendelsen inden for de enkelte vandområder. Dette medfører, at de be-

regnede arealer skal ses som bruttoarealer/potentielle arealer, som er velegnede til produktion

af sukkertang, og at arealerne kan blive reduceret i omfang, når de andre aktiviteter i vandområ-

derne skal tilgodeses f.eks. i forbindelse med en forvaltning af de marine arealer som led i pro-

cessen omkring havplanen.

Produktionspotentialet af sukkertang i danske vandområder

Sukkertang (Saccharina

latissima)

er den eneste tangart, der dyrkes i større mængder i havet i

Danmark. Sukkertang dyrkes kommercielt til konsum og foder. Sukkertang optager og indbyg-

ger næringsstoffer fra det omgivende vand i sin biomasse under væksten. Ved dyrkning og ef-

terfølgende høst af tang fjernes derved kvælstof (N) og fosfor (P) fra det marine miljø.

Normalt foregår den hav-baserede fase af produktion over en periode på ca. 7 måneder fra ok-

tober til maj. Den traditionelle metode til dyrkning af sukkertang er dyrkning på liner (Boderskov

et al. 2021a; Bruhn et al. 2020).

Produktionspotentialet af sukkertang er undersøgt over en årrække i tre forskellige vandområ-

der i Danmark: Limfjorden, Horsens yderfjord og Kattegat ud for Grenå (Figur 1) (Boderskov et

al. 2021a; Nielsen 2015; Bruhn et al. 2016; Marinho et al. 2015). Med de nuværende produkti-

onsmetoder ligger produktionspotentialet på 8,2 ± 5,4 ton vådvægt (vv) ha

-1

år

-1

, bergenet på

baggrund af et gennemsnit for Limfjorden, Horsens Fjord og Kattegat på henholdsvis 4,8 ± 3,1;

11,4 ± 8,3 og 8,4 ± 4,8 ton vv ha

-1

år

-1

(Bruhn et al. 2020). Best Case Scenario beregninger, der

tager højde for optimering af høstudbyttet i de enkelte områder baseret på nuværende erfarin-

ger estimerer produktionspotentialet til 15,4 ton vv ha

-1

år

-1

, med henholdsvis 9,3; 25,2 og 11,8

ton vv ha

-1

år

-1

i Limfjorden, Horsens Fjord og Kattegat (Bruhn et al. 2020).

Figur A.1. Høstudbytte fra tre dyrkningsområder i danske farvande: Limfjorden, Horsens Fjord

og Kattegat ud for Grenå. De hvide søjler viser gennemsnit fra forskellige dyrkningssæsoner (gen-

nemsnit ± SD), mens de grå søjler viser Best Case scenarier, hvor høstudbyttet er optimeret ved

timing af udsætning af spireliner og høsttidspunkt. Tallene er baseret på faktisk høstudbytte pr. m

line og antagelsen, at der kan høstes tilsvarende på 5000 m line pr ha (Bruhn et al. 2020).

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Den mængde N og P, der fjernes ved tangdyrkning, afhænger af høstudbyttet (vådvægt), tør-

stofindhold og N og P indholdet af den høstede tang. Idet både N og P og tørstofindholdet varie-

rer betydelig over året og mellem lokaliteter, vil N og P fjernelsen afhænge af høsttidspunktet og

dyrkningsområdet (Bruhn et al. 2016; Zhang and Thomsen 2019). Baseret på dyrkningsresulta-

ter fra Limfjorden, Horsens Fjord og Grenå i årene 2011-2019 kan den gennemsnitlige kvælstof

fjernelse ved tangdyrkning beregnes op til 47,3 kg N pr. ha. Den tilsvarende fjernelse af fosfor

er beregnet op til 5,2 kg P pr. ha (Bruhn et al. 2020).

Salinitet

I danske farvande kontrolleres saliniteten overordnet af mødet mellem høj-salint vand fra Nord-

søen og lav-salint vand fra Østersøen (Figur A.2.a). Herudover kontrollerer meteorologien posi-

tionen af skillelinjen mellem høj- og lavsalint vand. På mindre skala kystnært og i fjordsystemer

er saliniteten styret af en mængde andre faktorer f.eks. lokale ferskvandskilder, der ikke er taget

højde for i kort og tabeller i denne rapport. I forbindelse med evaluering af dyrkningspotentiale i

Norge for sukkertang har Broch et al. (2019) foreslået en ligning, der beskriver saltindholdets

effekt på væksten for sukkertang, hvor, fsalinity = salinitetens effekt på vækst, S = saliniteten

(‰). Ligningen foreskriver, at et saltindhold >25 ‰ er optimalt for væksten, hvorefter et reduce-

ret saltindhold påvirker væksten negativt i forskellig grad. Ud fra ligningen vil et saltindhold på

under 16 ‰ dermed reducere væksten med 50 %. Overfører man dette index til danske forhold

fås følgende rumlige fordeling af ”egnetheden” i de danske farvande (figur A.2.b).

Figur A.2. a) Saltholdigheden i de danske farvande i de øverste 2 m af vandsøjlen som gennemsnit

fra 2010-2017 i månederne oktober-april (baseret på NOVANA-data), og b) Produktionspotentiale af

sukkertang i danske farvande på en skala 0 -1, hvor 1 = optimal produktion (100%) baseret på den

gennemsnitlige salinitet 2010-2017 i månederne oktober-april, baseret på Broch et al 2019.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

I figur A.3 er angivet de enkelte vandområdes produktionspotentiale for sukkertang på baggrund

af saliniteten på en skala fra 0-1, svarende til 0-100 % af det optimale produktionspotentiale.

Områder med vanddybder fra 0-3 meter er ikke inkluderet, da det skønnes at være for lavvan-

det til tangdyrkning i større skala.

Det er vigtig at påpege, at der i de områder, der her er klassificeret som mindre egnede til dyrk-

ning af sukkertang forekommer naturlige bestande af sukkertang. Dette skyldes, at saliniteten

ofte er højere på havbunden, hvor de naturlige bestande af sukkertang vokser, end i de øverste

vandlag, hvor tangdyrkningen foregår. Endvidere forekommer der områder med upwelling, hvor

næringsstoffer og vand med en højere salinitet strømmer op fra bundvandet til overfladevandet.

En vurdering af vækstpotentialet i disse områder kræver en rumlig model med inddragelse af

områdets hydrologi.

Figur A.3. Danske vandområder med angivelse af produktionspotentialet for sukkertang på en

skala fra 0-1, svarende til 0-100% af det maksimale potentiale. Vanddybder fra 0-3 m er ikke inklu-

deret (grå), da de skønnes at være for lavvandede til produktion i større skala.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Øvrige miljøfaktorer med indflydelse på produktionspotentiale

Salinitetens effekt på produktionen vil påvirke det forventede udbytte i samspil med en lang

række andre faktorer, som en fuld rumlig model vil inkludere (som tidligere beskrevet). Produkti-

onspotentialet baseret udelukkende på saliniteten skal derfor vurderes med dette forbehold.

Lys og dybde

Dyrkningen af sukkertang foregår normalt fra 0-3 m’s dybde og selv om produktionspotentialet

typisk aftager med dybden vurdere vi, at lysforholdene fra oktober til april ikke er afgørende for

hvorvidt en produktion af sukkertang i det øverste vandlag af de enkelte vandområder er mulig,

men at lyset, afhængig af vandets klarhed, har indflydelse på produktionens størrelse.

Temperatur

Mht. temperatur er væksten af sukkertang optimal mellem 5-15 °C, og aftager ved temperaturer

under 5 °C og over 20 °C (Fortes and Luning 1980; Gerard et al. 1987; Nepper-Davidsen et al.

2019; Davison and Davison 1987). Idet den fase, hvor sukkertangen vokser i havet er fra okto-

ber til april, vil vandtemperaturen typisk være indenfor dette interval. Derfor forventes ikke, at

temperaturen vil påvirke de enkelte vandområdes potentiale for dyrkning af sukkertang, men

omvendt heller ikke udelukke, at temperaturforskelle mellem vandområder kan have betydning

for det endelige udbytte.

Næringsstoffer

Tilsvarende forholder det sig med koncentrationerne af makronæringsstoffer, N og P, som nok

kan være begrænsende for produktionens størrelse i de enkelte vandområder, men ikke for mu-

ligheden for tangdyrkning. Afhængig af tilgængeligheden af N og P kan vævsindholdet i sukker-

tangen variere med en faktor 10, og derfor påvirke NP fjernelsespotentialet væsentligt (Bruhn et

al. 2020).

Litteratur

Bartsch I, Wiencke C, Bischof K, Buchholz CM, Buck BH, Eggert A, Feuerpfeil P, Hanelt D, Ja-

cobsen S, Karez R, Karsten U, Molis M, Roleda MY, Schubert H, Schumann R, Valentin K,

Weinberger F, Wiese J (2008) The genus Laminaria sensu lato: recent insights and develop-

ments. European Journal of Phycology 43 (1):1-86.

Boderskov T, Nielsen MM, Rasmussen MB, Balsby TJS, Macleod A, Holdt SL, Sloth JJ, Bruhn

A (2021b) Effects of seeding method, timing and site selection on the production and quality of

sugar kelp,

Saccharina latissima:

a Danish case study. Algal Research 53: 102160.

Broch OJ, Alver MO, Bekkby T, Gundersen H, Forbord S, Handå A, Skjermo J, Hancke K

(2019) The Kelp Cultivation Potential in Coastal and Offshore Regions of Norway. 5 (529).

doi:10.3389/fmars.2018.00529

Broch OJ, Slagstad D (2012) Modelling seasonal growth and composition of the kelp Saccha-

rina latissima. J Appl Phycol 24 (4):759-776. doi:10.1007/s10811-011-9695-y

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Bruhn A, Flindt MR, Hasler B, Krause-Jensen D, Larsen MM, Maar M, Petersen JK, Timmer-

mann K (2020) Marine virkemidler - Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for videns-

grundlag. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 122 - Videnskabelig

rapport nr 368 http://dce2audk/pub/SR368pdf

Bruhn A, Tørring DB, Thomsen M, Canal Vergés P, Nielsen MM, Rasmussen MB, Eybye KL,

Larsen MM, Balsby TJS, Petersen JK (2016) Impact of environmental conditions on biomass

yield, quality, and bio-mitigation of Saccharina latissima Aquaculture Evironmental Interactions

8:619-636.

Davison IR, Davison JO (1987) The effect of growth temperature on enzyme activities in the

brown alga Laminaria saccharina. British Phycological Journal 22 (1):77-87.

doi:10.1080/00071618700650101

Fortes MD, Luning K (1980) Growth-Rates of North-Sea Macroalgae in Relation to Tempera-

ture, Irradiance and Photoperiod. Helgolander Meeresunters 34 (1):15-29.

Gerard VA, Dubois K, Greene R (1987) Growth responses of 2

Laminaria saccharina

popula-

tions to environmental variations Hydrobiologia 151:229-232. doi:10.1007/bf00046134

Holbach A, Maar M, Timmermann K, Taylor D (2020) A spatial model for nutrient mitigation po-

tential of blue mussel farms in the western Baltic Sea. Science of The Total Environment

736:139624 doi:https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2020.139624

Larsen J, Mohn C, Pastor A, Maar M (2020) A versatile marine modelling tool applied to arctic,

temperate and tropical waters. PLOS ONE 15 (4):e0231193. doi:10.1371/journal.pone.0231193

Marinho G, Holdt S, Birkeland M, Angelidaki I (2015) Commercial cultivation and bioremediation

potential of sugar kelp, Saccharina latissima, in Danish waters. J Appl Phycol 27 (5):1963-1973

doi:10.1007/s10811-014-0519-8

Nepper-Davidsen J, Andersen DT, Pedersen MF (2019) Exposure to simulated heatwave sce-

narios causes long-term reductions in performance in Saccharina latissima. Marine Ecology

Progress Series 630:25-39.

Nielsen MM (2015) Cultivation of large brown algae for energy, fish feed and bioremediation.

PhD thesis Aarhus University Department of Bioscience Denmark 170 pp.

van der Molen J, Ruardij P, Mooney K, Kerrison P, O'Connor NE, Gorman E, Timmermans K,

Wright S, Kelly M, Hughes AD, Capuzzo E (2018) Modelling potential production of macroalgae

farms in UK and Dutch coastal waters. Biogeosciences 15 (4):1123-1147. doi:10.5194/bg-15-

1123-2018

Venolia CT, Lavaud R, Green-Gavrielidis LA, Thornber C, Humphries AT (2020) Modeling the

Growth of Sugar Kelp (Saccharina latissima) in Aquaculture Systems using Dynamic Energy

Budget Theory. Ecological Modelling 430:109151

doi:https://doi.org/10.1016/j.ecolmodel.2020.109151

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Zhang X, Thomsen M (2019) Biomolecular Composition and Revenue Explained by Interactions

between Extrinsic Factors and Endogenous Rhythms of Saccharina latissima. Marine Drugs 17

(2):107.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Appendiks B: Potentiale for ålegræstransplantering

SDU har udviklet udkast til et groft GIS-baseret screenings værktøj til områder med potentiale til

ålegræs transplantationer (med brug af skudtransplantationer teknik). Værktøjet, er baseret på

samlet viden fra og har brugt nogle at de samme tematiske lag som er præsenteret i Flindt

(2016, Tabel 1). Endvidere er der justeret på DIN-tærskelværdien, idet den sidste SDU-analyse

baseret på ca. 35 småskala-transplantationer over DIN-gradienter i fjorde er inkluderet i analy-

sen.

GIS-værktøjet blev efterfølgerne kørt med DHI’s Vandplanssimuleringsresultater. Dette har dog

ikke været muligt i alle vandområder, idet alle lag ikke var tilgængelige (Figur B.1).

Figur B.1. Oversigt over områder, som er dækket af DHI’s vandplansmodeller og som efterfølgende

er anvendt i GIS-analysen til identificering af egnede lokaliteter til ålegræstransplantation. Områder

som indgår i GIS-analysen er markeret med grøn.

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Tabel B.1. De individuelle presfaktorer og deres tærskelværdier fra Flindt et at 2016 og det nye åle-

græs transplantationer GIS-værktøj. I grå farver alle parameter inkluderet i Flindt et al. 2016, men

indgår ikke i denne analyse. DIN-tærskelværdien har være opdaterede fra Flindt et al 2016.

Parameter (GIS lag)

Enhed

N m-2

-1

µg N l

µg P l

-1

Frekvens

-1

µE m

-2

Periode

gC m

-2

gWW m

-2

gC m

-2

Ringe

>10

>150

>30

>Daglige

0-100

<0,5

3 Uge

>26

>50

-1

Ålegrætransplantationpotential

Dårlig begrænset

Godt

0,7-1

0,5-0,7

0,2-0,5

5-10

75-150

2-5

40-75

1-2

25-40

5-10

Halvårlig

300-400

1,5-2

Månedlige

<28

Optimalt

0-0,2

0-1

0-25

0-5

<Halvårlig

>400

<Månedlige

>28

Sediment LOI

DIN *

DIP

Resuspension

Bentiske lys

Dybde

O2 begrænsning

Op. Macroalger

ikke-op. Macroalger

Sandorm

Ålegræs

15-30

10-15

Daglige Månedlige

100-200 200-300

0,5-1

-1

2 Uge

1-1,5

ugentlig

<14

Det er her vigtigt at pointere, at SDU normalt anbefaler og selv gennemfører en længere suite af

aktiviteter inden der igangsættes omkostningstunge virkemiddelaktiviteter (sand-capping og åle-

græsrestaurering). Disse model-GIS-baserede potentialekort er blot første step i denne analyti-

ske udvælgelsesproces. Model/GIS-resultaterne vil derfor normalt ikke stå alene, og disse skal

derfor behandles med ordentlige faglige forbehold.

Én af de helt centrale parametre i GIS-modellen er sedimenternes indhold af organisk materiale

(LOI), som bl.a er afgørende for ålegræssets forankringsevne. I analysen af bundforholdene

indgår sedimentpuljer af det organiske materiale og/eller den specifikke våde masse af sedi-

mentet (Wet bulk density). Ved LOI-værdier under 2%, understøtter sedimentforholdene gode

retableringsforhold, mens værdier mellem 2-5% LOI udgør tærskelværdien for naturlig retable-

ring af ålegræs, mens transplanterede skud med anker vil kunne retableres ved LOI værdier op

til 5%. Ved højere LOI-værdier er bundforholdene så mudrede, at sedimentet har tabt foran-

kringskapacitet for ålegræs (figur B2 Canal-Vergés 2021).

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

100

100 125

Lab. exp.

Field. exp.

U* = 259.9*e

-0.042*WC

R² = 0.91; P<0.01

Eelgrass uprooting (cm s

-1

)

Water content (%)

WC = 23.7*LOI

0.45

R² = 0.87; P<0.001

LOI [%]

100

Sediment water content (%)

Figur B.2. Sammenhængen mellem LOI og Vandindhold (venstre) og forankrings-kapaciteten for

ålegræs fra rent sand (20% vandindhold) til flydende mudder (90% vandindhold) målt i felten og la-

boratoriet.

Litteratur

Flindt, MR, Rasmussen, EK, Valdemarsen, T, Erichsen, AC, Kaas, H & Canal-Vergés, P 2016,

'Using a GIS-tool to evaluate potential eelgrass reestablishment in estuaries' Ecological Model-

ling, vol. 338, pp. 122-134. https://doi.org/10.1016/j.ecolmodel.2016.07.005

Marine virkemidler: Potentialer og barrierer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren er enig i, at fangsten af 1000 kg muslinger fjerner cirka 10 kg kvælstof i Limfjorden

Danmarks

Tekniske

Universitet

DTU Aqua

Kemitorvet

2800 Kgs. Lyngby