MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt

Evaluering af den politiske aftale af 25. juni 2020

Indledning

I december 2018 indgik den daværende regering (V, K og LA) en aftale med Dansk Folkeparti om styrket

kontrol af dyretransporter. Aftalen var et resultat af, at der var sket en betragtelig stigning i antallet af ek-

sporterede grise fra 2007 til 2017, uden at det havde medført en tilsvarende stigning i Fødevarestyrelsens

kontrol med dyretransporter. Styrelsen havde samtidig konstateret en lang række usanktionerede overtræ-

delser af reglerne fra 2012 til 2018. Det medførte, at Rigsrevisionen igangsatte en undersøgelse af, om Miljø-

og Fødevareministeriet havde gennemført en effektiv kontrol af lange grisetransporter fra 2008-2018. Rigs-

revisionens opfølgning blev endeligt afsluttet i februar 2024.

Indsatserne i den politiske aftale af 2018 blev som aftalt evalueret, og Folketinget modtog resultatet i april

2020. Evalueringen beskrev bl.a. Fødevarestyrelsens arbejde med at udvikle et nyt kontrolkoncept med hen-

blik på, at kontrolkonceptet skulle behandles politisk medio 2020. Dette medførte

”Politisk

aftale mellem

regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om et helhedsorienteret, mere risikoba-

seret og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter”

(herefter ”aftalen”)

af 25. juni 2020. Aftalen inde-

holder otte overordnede områder:

Helhedsorienteret kontrolkoncept

Styrket kontrol af logbøger

Stikprøvekontrol ved pålæsning (indladningskontrol) og aflæsning af dyr

Styrket eksportsyn

Ny prioriteret indsats i form af dybdegående kontrol

Ny model for opfølgning og sanktionering

Datadrevet kontrol

Internationalt samarbejde

Aftalen omfatter en økonomisk ramme for de første fire år fra 2020 til 2024. I efteråret 2024 har Fødevare-

styrelsen derfor evalueret sin implementering af aftalen og de opnåede resultater baseret på en både kvali-

tativ og kvantitativ gennemgang af de indsatser, som er iværksat inden for hvert af de otte overordnede

områder. Data i evalueringen er udtrukket af Fødevarestyrelsens systemer i løbet af 2024. Der kan være visse

forskelle til tidligere oplyste tal.

Denne evaluering er opbygget sådan, at udviklingen i transport af dyr ud af Danmark siden 2018 samt Føde-

varestyrelsens udarbejdelse af nye regler for indvendig højde ved transport af grise under 40 kg først præ-

senteres. Herefter følger en samlet opsamling på evalueringens resultater og anbefalinger, hvorefter styrel-

sens implementering af aftalen inden for hvert område gennemgås detaljeret, herunder hvilken effekt den

vurderes at have haft, og hvorvidt der er behov for yderligere tiltag. Hvert afsnit afrundes med en opsamling,

hvor der fremsættes anbefalinger, hvis det er relevant.

Termen ’eksportsyn’ forstås som syn af dyr i forbindelse med udførsel til øvrige EU-medlemslande

eller forud for eksport til tredjelande, dvs. certi-

ficeringssyn. Certificeringssyn omfatter: Kontrol af dyrenes identifikation, kontrol for sygdomme og andre forhold, der attesteres for i dyresund-

hedscertifikatet. Desuden omfatter certificeringssynet en vurdering af dyrenes transportegnethed.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Udvikling i transport af dyr ud af Danmark

Siden 2018 er antallet af dyr transporteret ud af Danmark steget, mens antallet af transporter ud af Danmark

har ligget nogenlunde stabilt, jf. tabel 1. Det gælder også for den periode, hvor Fødevarestyrelsen har imple-

menteret elementerne i aftalen. For grise ligger antallet af transporterede dyr stabilt på ca. 13-15 mio. dyr

om året fordelt på 26-28.000 forsendelser ud af Danmark. Der er både tale om eksport til tredjelande og

udførsel af dyr til andre medlemsstater.

Tabel 1. Transport af dyr ud af Danmark

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024*

Antal dyr transporteret (mio.)

- heraf grise

Antal transporter ud af Danmark (1.000)

- heraf grise

* Data omfatter perioden 1. januar til 30. september 2024 og kan derfor ikke sammenlignes direkte med de øvrige år. Hvis tenden-

sen fra de første tre kvartaler fortsætter året ud, vil tallene ligge på nogenlunde samme niveau som i de foregående år, dog mulig-

vis højere for antallet af grise transporteret.

Det bemærkes, at en del af stigningen i antallet af dyr transporteret fra Danmark i 2021 til 2022 skyldes nye

krav til syn af forsendelser med fisk som følge af implementeringen af EU’s dyresundhedslov. Der er således

sket en stigning i registreringen af forsendelser med fisk, så der fra 2022 fremgår betydeligt flere antal dyr og

forsendelser af fisk i Fødevarestyrelsens data. Styrelsen har dog ikke grund til at antage, at det reelle antal

fisk transporteret eller forsendelser med fisk er steget. Også transport af fjerkræ ud af Danmark steg fra 2021

til 2022. Faldet i antallet af transporterede dyr ud af Danmark i 2023 skyldes primært fisk og fjerkræ.

Regler om indvendig højde ved transport af grise under 40 kg

I den politiske aftale fra december 2018 fremgår, at den nuværende tabel for krav til indvendig højde i be-

kendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport skal udvides til også at gælde grise med en gennemsnits-

vægt under 40 kg, da eksporten af grise under 40 kg er blevet meget udbredt de senere år. Udvidelsen af

tabellen skulle ske på baggrund af en rapport fra Aarhus Universitet om forhold for transport af smågrise.

Denne rapport forelå i sommeren 2022, og Fødevarestyrelsen har på den baggrund indarbejdet præciserende

regler om indvendig højde i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Ændringen trådte i kraft

1. juli 2024 og finder anvendelse fra den 1. april 2031.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Opsamling og anbefalinger

Evalueringen viser samlet set, at Fødevarestyrelsen har indført et nyt helhedsorienteret, mere risikobaseret

og datadrevet kontrolkoncept til at styrke kontrollen af dyretransporter i overensstemmelse med aftalen af

25. juni 2020. Styrelsen har desuden udviklet dataværktøjer til at indsamle og analysere kontroldata, og disse

data anvendes til løbende at justere kontrollen og kontroltrykket med henblik på at foretage så effektiv en

kontrol som muligt målrettet de mest risikofyldte områder.

Inden for hvert af aftalens otte overordnede områder viser evalueringen, at Fødevarestyrelsen har imple-

menteret hensigterne i aftalen. Som eksempler kan nævnes udviklingen og anvendelsen af risikomodeller til

udpegning til stikprøvekontrol, dataunderstøttelse af forhåndsvalideringen af logbøger samt risikoscoring

heraf til brug for udpegning til returlogbogskontrol.

Som det fremgår af aftalen, indebærer det nye kontrolkoncept væsentlige ændringer, hvorfor det løbende

må vurderes, om der er behov for at justere indsatsen, så den ønskede effekt opnås.

På baggrund af de indsamlede data om virksomheders regelefterlevelse har Fødevarestyrelsen vurderet, at

der ikke har været grundlag for at iværksætte en særlig indsats for virksomheder med dårlig regelefterlevelse

(VDR). I stedet har det vist sig at have en større effekt at iværksætte tiltag rettet mod et helt område frem

for enkelte virksomheder. Et eksempel er, at der som en ny sanktionsmulighed er indført et kørselsforbud til

transportvirksomheder, der ikke indsender returlogbogen på anmodning. Forbuddet er gældende, indtil an-

modningen er efterkommet. Tidligere blev ca. 80 pct. af de anmodede dokumenter fremsendt til tiden. Efter

kørselsforbuddet er indført, fremsendes ca. 98 pct. til tiden.

Det har også vist sig unødvendigt at indsætte bestemmelser i lov om hold af dyr og dyrevelfærdsloven til at

understøtte inddrivelsen af gebyrer, da Fødevarestyrelsen ikke oplever problemer med gebyrinddrivelsen.

Selvom antallet af transporter med dyr ud af Danmark har ligget nogenlunde stabilt de senere år, kan udvik-

lingen hurtigt ændre sig. Den overordnede anbefaling i denne evaluering er derfor, at Fødevarestyrelsen

fortsat har fokus på at udvikle, udbygge og anvende sine dataværktøjer, så udviklingen på området for dyre-

transporter kan følges, og at en fortsat effektiv og målrettet kontrol dermed kan sikres.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

1. Helhedsorienteret kontrolkoncept

Aftaleteksten

”Transportkæden er kendetegnet ved at have flere forskellige aktører og flere forskellige kontrolsituatio-

ner.

Kontrolindsatserne skal derfor være sammenhængende. Med andre ord skal eksisterende og nye kontrol-

indsatser på transportområdet spille sammen og iværksættes i forhold til hele transportkæden, ligesom

kontrollen skal ske efter en risikobaseret tilgang, hvor risikomodellen for kontrollen løbende videreudvik-

les, i takt med at flere data bliver gjort tilgængelige.

Et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept indeholder et kontrolhjul delt op

i tre segmenter:

Basiskontrol, dybdegående kontrol og opfølgende kontrol.

Basiskontrollen

er med til at sikre, at virksomhederne bliver godkendt og autoriseret, og at der er fortsat

høj dyrevelfærd og -sundhed i hele transportkæden. Udviklingen i regelefterlevelsen og virksomhedernes

aktiviteter følges tæt, og kontroltrykket for stikprøvekontrollen tilpasses, hvis det viser sig nødvendigt.

Den dybdegående kontrol

er med til at sikre, at kontrol og vejledning bliver tilrettelagt fleksibelt og mål-

rettet. Dermed bliver relevante risici og anmeldelser om kontrolbehov udefra håndteret, ligesom der kan

fokuseres på virksomheder med problemer.

Den opfølgende kontrol

er med til at hjælpe virksomheder, der overtræder reglerne med at komme tilbage

på sporet ved gebyrbelagte opfølgende kontroller. Det skal medvirke til varig forbedring af regelefterle-

velsen.

Overordnet er det en forudsætning for det nye kontrolkoncept

–

og den efterfølgende løbende udvikling

–

at transportområdet er dataunderstøttet på en helhedsorienteret måde. Det er derudover en forudsæt-

ning, at kontrollen er administrativt understøttet bl.a. i form af vejledninger, faglige afklaringer, undervis-

ning og kompetenceudvikling samt løbende opsamling og anvendelse af data i kontrollen. Dermed opnås

den største effekt af indsatsen samt en ensartet og effektiv administration.”

Fødevarestyrelsens implementering

1.1. Kontrolkonceptet for dyretransporter

Fødevarestyrelsen iværksatte den 1. oktober 2020 sit kontrolkoncept for dyretransporter som direkte op-

følgning på aftalen. Der er tale om et helhedsorienteret kontrolkoncept på linje med Fødevarestyrelsens øv-

rige kontrolkoncepter. Det betyder, at kontrolkonceptet for dyretransporter består af en kombination af flere

kontrolindsatser, hvor en målrettet myndighedsindsats skal få så mange virksomheder som muligt til at forstå

og følge reglerne gennem vejledning og kontrol.

Der blev samtidig indført en ny sanktionerings- og opfølgningsmodel for dyretransporter. Alle relevante sank-

tionsmuligheder i Fødevarestyrelsens værktøjskasse skal anvendes med det formål at skabe ændret adfærd

og højere grad af regelefterlevelse. Sanktionerings- og opfølgningsmodellen evalueres i afsnit 6.

Kontrolkonceptet medfører

en sammenhængende kontrol

illustreret ved et kontrolhjul, jf. figur 1 nedenfor.

Hjulet er inddelt i otte kontrolindsatser, fordelt på tre overordnede segmenter, hvor indsatserne er indbyrdes

afhængige. Kontrolkonceptet binder de forskellige elementer i kontrollen sammen. Det kan skabe gode ef-

fekter

–

også på tværs af indsatserne, bl.a. fordi data fra én kontrolsituation kan inddrages i en anden kon-

trolsituation. Kontrolkonceptet tager desuden højde for, at de enkelte aktører kan optræde flere steder i

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

transportkæden og således mødes af forskellige kontrolindsatser afhængigt af, hvor i kæden aktøren befin-

der sig.

Figur 1. Fødevarestyrelsens kontrolhjul for veterinærområdet, herunder dyretransporter

De tre segmenter i kontrolhjulet:

1) Basiskontrol (det grønne segment) sikrer, at alle nye virksomheder bliver godkendt og autoriseret,

samt at transportkæden holdes i gang med en fortsat høj dyrevelfærd og -sundhed og en god under-

støttelse af kontrol med både indenlandske og udenlandske transporter. Basiskontrol består af fire

kontrolindsatser:

a. Autorisation, godkendelse og registrering (bl.a. autorisation af transportvirksomheder)

b. Rekvireret basiskontrol (forhåndsvalidering og returkontrol af logbøger, eksportsyn af bl.a.

transportegnethed og syn i forbindelse med slagtning)

c. Frekvensbaseret basiskontrol (tilsyn med faciliteter på sammenbringningsvirksomheder)

d. Stikprøvebaseret basiskontrol (ved på- og aflæsning; risikomodeller understøtter udpegning

for grise

–

se også afsnit 1.3 og 3)

2) Dybdegående kontrol (det blå segment) omfatter målrettet og dybdegående kontrol og vejledning,

der sikrer fleksibel håndtering af relevante risici og anmeldelser. Dybdegående kontrol består af tre

kontrolindsatser:

a. Kontrol efter anmeldelse (på baggrund af henvendelser via Contact Point samt bistand til

politiet ved vejkontroller)

b. Prioriteret indsats (se også afsnit 5)

c. Kampagnekontrol

3) Opfølgende kontrol (det røde segment) skal hjælpe virksomheder med overtrædelser tilbage på spo-

ret ved effektiv opfølgning. En sanktion medfører én opfølgende målrettet og gebyrbelagt kontrol.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

I forbindelse med indførelse af kontrolkonceptet blev der udarbejdet en intern kontrolindsatsvejledning og

en række one-pagere om kontrolkonceptet, ligesom Fødevarestyrelsens veterinærenheder

og Kødkontrol-

len

blev undervist i konceptet. Vejledningen, one-pagere og undervisningsmateriale er tilgængeligt for alle

medarbejdere via Fødevarestyrelsens intranet, og det samme er en række andre vejledninger relateret til

kontrol af dyretransporter, herunder til eksportsyn og stikprøvekontrol baseret på dyrearter, opdateret mel-

lem 2021 og 2023.

Kontroltyperne på transportområdet, deres omfang og indhold fremgår af tabel 1.1.

Tabel 1.1. Oversigt over kontroltyper, omfang og indhold på transportområdet

Kontroltype

Autorisation af transport-

virksomheder

Kontrollens omfang

100 pct. Det kræver en autorisation at

transportere dyr lovligt.

Kontrollens indhold

Ansøgning skal indeholde uddannelses- og kompe-

tencebeviser, godkendelsescertifikater for køretø-

jer, dokumentation for monteret GPS og kontakt-

muligheder til chauffør/ledsager samt beredskabs-

planer til brug i nødsituationer.

At den planlagte forsendelse er realistisk og i over-

ensstemmelse med transportforordningen (se af-

snit 2).

Kontrol af dyrenes transportegnethed (se afsnit 4).

AM/PM-kontrol: Syn af det levende dyr forud for

slagtning, herunder transportegnethed (AM) samt

kontrol af slagtekroppen og organer (PM).

At forsendelsen har fundet sted som planlagt og i

overensstemmelse med transportforordningen (se

afsnit 6.1).

Kontrol af dokumenter, transportmiddel, trans-

portegnethed, læssetæthed og højde over dyrene,

håndtering af dyrene samt høje eller lave tempera-

turer på ruten.

Politiets vejkontroller: Kontrol af dyrenes velfærd

og forhold på lastbilerne. Fødevarestyrelsen yder i

de fleste tilfælde veterinærfaglig bistand.

Henvendelser fra Contact Point: Opfølgning på

overtrædelser begået af danske operatører i andre

EU-lande.

Afhænger af de udvalgte områder.

Forhåndsvalidering af logbø-

ger

Eksportsyn

Syn ved ankomst til slagteri

100 pct. for forsendelser ud af Danmark

med en varighed over otte timer. Ingen

krav ved nationale forsendelser.

100 pct. for forsendelser ud af Danmark.

100 pct.

Returkontrol af logbøger

Stikprøvekontrol ved på- og

aflæsning

100 pct. af logbøger med danske trans-

portvirksomheder; op til 30 pct. med

udenlandske transportvirksomheder

Gradvist reduceret fra 10 pct. i 2020 til 5

pct. i 2024 (se afsnit 3)

Kontrol efter anmeldelse

Politiets vejkontroller: Ca. 900 om året.

Henvendelser fra Contact Point: Ca. 15

om året

Prioriterede indsatser

100 om året

Tabel 1.2 nedenfor viser en samlet oversigt over antallet af kontroller på transportområdet, og andelen, der

har udløst sanktioner, opgjort som sanktionsprocenter, fra indførelsen af kontrolkonceptet 1. oktober 2020

til 30. september 2024. Opgørelsen omfatter ikke antal dyr, men derimod antal forsendelser, der er kontrol-

leret. Det bemærkes, at sanktionsprocenter for autorisation af transportvirksomheder og forhåndsvalidering

af logbøger ikke kan opgøres meningsfuldt, da konsekvensen ved ikke at leve op til de fastsatte krav vil være,

at en transportvirksomhed ikke får sin autorisation og dermed ikke lovligt kan transportere levende dyr, eller

at logbogen ikke forhåndsvalideres, så den planlagte forsendelse ikke kan afgå.

Udfører kontrol med transport af dyr i besætninger og på sammenbringningsvirksomheder.

Udfører kontrol med transport af dyr ved ankomst til slagterier.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Tabel 1.2. Oversigt over antal kontroller og andel med sanktioner (sanktionsprocenter)

BASISKONTROL

1. okt-31. dec

2020

Antal

Sankti-

onspct.

Autorisation af

transportvirk-

somheder

Forhåndsvalide-

ring af logbøger

Eksportsyn

Syn ved ankomst

til slagteri

Returkontrol af

logbøger**

Stikprøvekontrol

ved på- og af-

læsning

2021

Antal

2022

Antal

2023

Sankti-

onspct.

1. jan-30. sep

2024

Antal

Sankti-

onspct

101

Sankti-

Antal

Sankti-

onspct.

Godkendelser og autorisationer

149

316

189

7.401

7.388

24.141

1.522

1,0 pct.

0,5 pct.

22,1

pct.

8.0 pct.

26.894

29.612

115.817

12.092

Rekvireret kontrol

27.288

0,8 pct.

0,4 pct.

31.382

114.382

0,6 pct.

0,3 pct.

18,7

pct.

13,6

pct.

30.526

32.377

98.609

14.360

0,8 pct.

0,7 pct.

14,7

pct.

18,0

pct.

24.492

27.054

73.531

10.386

0,7 pct.

0,3 pct.

8,1 pct.

274

2.182

11,4

12.296

pct.

Stikprøvebaseret kontrol

16,2

2.390

pct.

2.365

1.340

21,3

pct.

Kontrol efter an-

meldelse***

Prioriterede ind-

satser

170

7,1 pct.

904

DYBDEGÅENDE KONTROL

Kontrol efter anmeldelse

11,8

871

11,0

pct.

Prioriterede indsatser

9,2 pct.

100

21 pct.

OPFØLGENDE KONTROL

Opfølgende kontrol

2,8 pct.

1.270

3,7 pct.

837

10,6

pct.

25,7

pct.

101

7,1

Opfølgende kon-

127

0,8 pct.

1.231

1.703

1,8 pct.

1.436

1,9 pct.

trol

* Data omfatter sanktioner relateret til lovgivningsområdet transport, dvs. transportegnethed. Der kan dog også være enkelte sank-

tioner, som vedrører andre lovgivningsområder pga. registreringsmetoden i DiKo. Se afsnit 1.2 om DiKo.

** Opgørelsen viser, antallet af logbøger returkontrolleret det pågældende år, uagtet hvornår transporten har fundet sted. En log-

bog for en transport kørt i 2021, der er returkontrolleret i 2022, indgår således i tallet for 2022.

*** Antal omfatter både politiets vejkontroller og opfølgning på henvendelser fra andre landes myndigheder via Contact Point.

Sanktionsprocent omfatter kun politiets vejkontroller, da opfølgninger på Contact Point-henvendelser kun udgør mellem 1 og 15

kontroller. Politiet opgør ikke data løbende, hvorfor der ikke kan angives data for vejkontroller for 2024 endnu. Data for 2024 om-

fatter således kun Contact Point-henvendelser.

Som tabel 1.2 viser, gennemføres der flest syn, når forsendelserne ankommer til slagteri. Sanktionsprocen-

terne ved denne kontrol ligger stabilt meget lavt. Også sanktionsprocenterne ved eksportsyn er stabilt lave.

For begge disse kontroltyper er antallet af kontroller højt. Omregnet i antal er der sanktioneret ved mellem

ca. 340 og 690 syn ved ankomst til slagteri og ca. 180 og 260 eksportsyn. Sammenlignet med sanktionspro-

centerne ved den stikprøvebaserede kontrol og ved prioriterede indsatser, som generelt har de højeste sank-

tionsprocenter, er der ved disse kontroller sanktioneret ved mellem ca. 320 og 340 stikprøvekontroller og ca.

7-26 prioriterede indsatser. Der gives således sanktioner ved nogenlunde det samme antal kontroller ved

kontroltyperne syn ved ankomst til slagteri, eksportsyn og stikprøvekontrol, selvom sanktionsprocenterne er

noget højere ved stikprøvebaseret kontrol.

De høje sanktionsprocenter ved den stikprøvebaserede kontrol og de prioriterede indsatser er imidlertid ikke

overraskende. Ved de stikprøvebaserede kontroller kontrolleres der for flere forhold end ved eksempelvis

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

eksportsynet, og de prioriterede indsatser gennemføres inden for områder, hvor der vurderes at være et

særligt behov. Der henvises til afsnit 3 om stikprøvebaserede kontroller og afsnit 5 om prioriterede indsatser

for yderligere uddybning af disse kontroller.

Returkontrol af logbøger har også forholdsvis høje sanktionsprocenter, der svinger fra 11,4 pct. til 22,1 pct. i

de opgjorte år, dog 8,1 pct. i de første tre kvartaler af 2024, mens politiets vejkontroller har sanktionspro-

center på ca. 11 pct. Det bemærkes i den forbindelse, at opgørelsen over vejkontroller er indhentet fra poli-

tiet og ikke nødvendigvis er sammenlignelig med Fødevarestyrelsens opgørelser, bl.a. fordi sanktionstyperne

er forskellige

Tabellen viser også, at der er sket en stigning i antallet af opfølgende kontroller, særligt fra 2022 til 2023.

Dette hænger naturligt sammen med antallet af sanktioner.

1.2 Dataunderstøttelse af kontrolkonceptet for dyretransporter

Data vedrørende transport indsamles igennem Fødevarestyrelsens digitale systemer:

- Kontrolobjekt Registret (KOR)

- Digital Kontrol (DiKo)

- Eksportportalen

I KOR registreres oplysninger om transportvirksomheder og organisatorer, såsom navn, adresse, autorisation

mv., ligesom der her hentes oplysninger om besætninger, der får transporteret dyr.

I DiKo registreres oplysninger om udførte kontroller, f.eks. stikprøvebaseret kontrol, eller hvis der har været

overtrædelser i forbindelse med eksportsynet eller kontrol af logbøger.

I Eksportportalen håndteres oplysninger om anmodning af syn af dyr. Der hentes oplysninger fra EU-Kom-

missionens system TRACES

for certifikater og logbøger, f.eks. antallet af dyr som skal eksporteres, afgangs-

sted og bestemmelsessted mv.

Oplysningerne fra alle systemer samles i Datavarehus, hvor data sættes sammen på tværs af systemerne, så

f.eks. antallet af eksporter, som er sanktioneret, kan opgøres. Disse opgørelser bruges dels internt til at følge

med i udviklingen på et givent område, dels eksternt til f.eks. besvarelser af spørgsmål fra Folketinget.

1.3 Risikomodeller

1. januar 2020 begyndte Fødevarestyrelsen at anvende en risikomodel for transport af grise til brug for den

risikobaserede udpegning af transporter til stikprøvekontrol med følgende ni risikokriterier:

1. Ikke tidligere kontrolleret

2. Transportvirksomheder som primært kører fra sammenbringningsvirksomhed

3. Dokumentation af drøftelse

4. Kontrolobservationer

Politiet giver bødeforlæg som den primære sanktion. Dette har Fødevarestyrelsen ikke mulighed for på transportområdet.

TRACES står for TRAde Control and Expert System. Det er EU-Kommissionens online platform for sundheds- og plantesundhedscertificering, og

systemet anvendes bl.a., når man skal flytte levende dyr mellem medlemsstater.

Risikokriteriet omhandler, at overtrædelser, som ikke skyldes, at dyr er taget af transporten pga. embedsdyrlægens tilstedeværelse, som udgangs-

punkt ikke sanktioneres de første gange, men disse forhold tages med i risikoberegningen, da de indikerer, at planlægningen ikke er tilstrækkelig.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Tidligere sanktioner

Afgangstidspunktet

Antal dyr på transportmidlet

Transportens længde

Risikoscore logbog

I starten af 2022 blev risikomodellen evalueret og på den baggrund tilpasset ved at ændre vægtningen af de

forskellige kriterier. Punkt 1

”Ikke tidligere kontrolleret” blev erstattet af ”Har

virksomheden været kontrol-

leret inden for de seneste to år”,

og punkt 3

”Dokumentation af drøftelse” blev erstattet af ”Bagatelagtige

forhold”.

Den nuværende risikomodel for transport af grise blev således taget i brug den 1. april 2022 og

anvender i det store hele de samme risikokriterier som den oprindelige model.

Risikokriterierne bruges som grundlag for to forskellige risikoscorer, én for selve transporten og én for trans-

portvirksomheden. Disse to risikoscorer vægtes hhv. med 60 pct. og 40 pct. til en samlet risikoscore, som

kategoriseres som rød, gul eller grøn, hvor rød er transporter med højest risiko, gul er mellem risiko og grøn

er lavest risiko.

Grænsen for, hvornår en risikoscore bliver kategoriseret som rød, gul eller grøn, er administrativt fastsat af

Fødevarestyrelsen. Risikoscoren beregnes hver anden time, og udgangspunktet er, at planlæggerne i Føde-

varestyrelsens veterinærenheder dagen før transportens afgang udpeger de transporter, hvor der skal gen-

nemføres stikprøvekontrol ved pålæsning. Farven på den enkelte transport kan dog ændre sig med kort var-

sel, så farverne skal ses som en hjælp for de tilsynsførende til at prioritere deres kontroller. Hvis den tilsyns-

førende eksempelvis kan vælge mellem at kontrollere en rød og en grøn transport på stedet, bør den røde

således prioriteres.

Fødevarestyrelsen har også udviklet en risikomodel for transport af kvæg, som i foråret 2024 er introduceret

i en testfase. Det betyder, at modellen ikke er fuldt udrullet som udpegningsværktøj i kontrollen endnu, da

der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt kontroldata. Modellen bygger på de samme principper som risikomo-

dellen for transport af grise om beregning af risikoscoren på baggrund af en vægtning mellem kriterierne og

indeholder følgende fem risikokriterier:

1. Ikke tidligere kontrolleret

2. Tidligere sanktioner

3. Kalve

4. Antal dyr

5. Risikoscore logbog

Fødevarestyrelsen har vurderet, at det ikke er relevant at udvikle en risikomodel for fjerkræ, fordi der er

meget få aktører og relativt få kontroller i sammenligning med f.eks. antal kontroller på grise. Det betyder,

at der ikke på samme måde som for grise og kvæg kan indsamles tilstrækkeligt kontroldata til at danne basis

for en risikobaseret udpegning af transporter. Fødevarestyrelsens kontroludpegning forventes at kunne sikre

en repræsentativ kontrol, da der er tale om få aktører.

1.4. Opsamling og anbefalinger

Fødevarestyrelsen har i overensstemmelse med hensigterne i den politiske aftale implementeret et kontrol-

koncept, som indeholder et kontrolhjul med de tre segmenter ’basiskontrol’. ’dybdegående kontrol’ og ’op-

følgende kontrol’. Kontrollen understøttes af en

løbende opsamling og anvendelse af data, jf. den udvikling

og videreudvikling af risikomodellerne for grise og kvæg, samt kontrollen er administrativt understøttet i

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

form af bl.a. vejledninger, one-pagere og undervisningsmateriale om kontrolkonceptet, som er tilgængelige

på styrelsens intranet.

Det anbefales, at dataunderstøttelsen af kontrolkonceptet samt risikomodellerne for grise og kvæg fortsat

videreudvikles for at sikre en effektiv og målrettet kontrol.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

2. Styrket kontrol af logbøger

Aftaleteksten

”Forhåndsvalidering af logbøger for lange transporter bliver styrket ved, at blandt andet tidligere kontrol-

data vil indgå som led i forhåndsvalideringen. Således bliver processen omkring logbøger mere datadrevet

og dybdegående, idet den styrkede kontrol vil omfatte flere forhold tidligt i processen og før transportens

afgang. Aftaleparterne er enige i, at Fødevarestyrelsen i sin logbogskontrol skal have særligt fokus på

transporter af husdyr til 3. lande, herunder bekræftelse af hvilesteders autenticitet i

3. lande.”

Fødevarestyrelsens implementering

I 2021 styrkede Fødevarestyrelsen forhåndsvalideringen af logbøger med særligt fokus på temperaturer, af-

og pålæsning, transporter til tredjelande samt validering af hvilesteder

. Tidligere kontroldata indgår ved, at

der indhentes udtræk fra navigationssystem fra tidligere transporter, såfremt der er uenighed med organi-

sator om transporttiden, samt data om hvilesteders eksistens, beliggenhed og kapacitet ved opslag i TRACES.

Også samarbejdet mellem forhåndsvalideringen og kontrolenhederne om udpegning af stikprøvekontroller

ved pålæsning er siden 2021 blevet styrket for at udpege transporter med en risiko, der ikke kan påvises i

forhåndsvalideringen. Der er udarbejdet en sagsbehandlerinstruks for forhåndsvalideringen, som senest er

opdateret i december 2023.

Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at en logbog indsendt til forhåndsvalidering ikke er realistisk, bliver den

tilbagesendt til organisatoren, som anmodes om at indsende logbogen på ny med realistiske oplysninger.

Dette sker særligt ved for høje temperaturer på ruten, eller hvis den maksimalt tilladte transporttid overskri-

des. I 2023 har Fødevarestyrelsen påbegyndt en mere dialogbaseret sagsbehandling, hvor der tages telefo-

nisk kontakt til organisatoren, hvis der er tale om åbenlyse fejl, så logbogen kan ændres i stedet for at blive

sendt tilbage, f.eks. hvis der er angivet 15.000 minutter ved et 24 timers hvil i stedet for 1.500 minutter. Tabel

2.1 viser, hvor mange logbøger Fødevarestyrelsen har sagsbehandlet i forhåndsvalideringen, og hvor stor en

andel af dem, der ikke har kunnet forhåndsvalideres med de indsendte oplysninger.

Tabel 2.1. Oversigt over forhåndsvalidering af logbøger

1. okt-31. dec

2020

Ca. 8.000

6,6 pct.

2021

Ca. 30.000

6,9 pct.

2022

Ca. 28.900

6,0 pct.

2023

Ca. 31.300

3,2 pct.

1. jan-30. sep

2024

Ca. 25.300

4,4 pct.

Antal logbøger sagsbehandlet i for-

håndsvalideringen

Andel logbøger ikke forhåndsvalideret

med indsendte oplysninger

Som tabellen viser, har andelen af logbøger, der tilbagesendes, ligget stabilt på 6-7 pct. fra indførelsen af det

nye kontrolkoncept til 2022. I 2023 er der sket et markant fald, mens andelen af tilbagesendte logbøger er

steget en smule igen i de første tre kvartaler af 2024. En mulig forklaring på faldet kan være indførelsen af

den nye dialogbaserede tilgang.

Inden sagsbehandlingen af logbogen afsluttes, risikoscores den. Tabel 2.2 viser kategorierne for risikoscoring.

Risikoscoringen benyttes bl.a. af den embedsdyrlæge, der udfører transportegnethedssynet af de omfattede

I Rådets forordning (EF) 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport anvendes termen ’kontrolsteder’ om steder, hvor dyr hviler i mindst 24

timer i forbindelse med en lang transport. Hvilesteder anvendes dog i evalueringen, da denne term er anvendt i aftalen.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

dyr forud for eksporten. Ligeledes har risikoscoren betydning for hjemkaldelse til returkontrol. Alle logbøger

tilknyttet transporter udført af danske transportvirksomheder returkontrolleres, og op til 30 pct. af logbøger

med udenlandske transportvirksomheder returkontrolleres. Alle

logbøger med risikoscore ≥ 2

returkontrol-

leres, og logbøger med en identificeret risiko vedrørende temperatur bliver således altid hjemkaldt, da disse

får risikoscoren 6. Logbøger med risikoscore 0 til 1 returkontrolleres i forbindelse med tilfældig udvælgelse.

Hvis en logbog hjemkaldt til returkontrol er tilknyttet en transport med en varighed over 20 timer, hjemkaldes

GPS-data for den kørte transport i langt de fleste tilfælde, så det kan tjekkes og eventuelt sanktioneres, hvis

den maksimale transporttid er overskredet.

Tabel 2.2. Kategorier for risikoscoring af logbøger

Ingen risiko

Øvrige forhold

Prioriterede

indsatser

F.eks. kvæg,

kalve-, får- og

gedetranspor-

ter med ind-

lagte hvil

Risiko for over-

skridelse af

arealkrav

F.eks. stort an-

tal dyr eller

usikkerhed om

realiteten af

dyrenes vægt

Risiko ved kør-

sel

Risiko for over-

skridelse af

transporttiden

eller for, at ru-

ten ikke er rea-

listisk

Flere risikable

forhold på

samme tid

Forsendelser

med flere risi-

koparametre,

f.eks. både høje

temperaturer

og stort antal

dyr

Risiko ved tem-

peratur

Risiko for

høje/lave tem-

peraturer un-

dervejs på ru-

ten

Forsendelser

uden umiddel-

bar risiko

Forsendelser

med en trans-

porttid på over

tyve timer

I 2022 og 2023 viser data, at kun 10-14 pct. af logbøger med udenlandske transportvirksomheder blev udvalgt

til returkontrol trods hensigten om, at op til 30 pct. returkontrolleres. Der har derfor været fokus på at øge

hjemkaldelsesprocenten, og i perioden 1. januar til 31. august 2024 er 22 pct. af logbøger med udenlandske

transportvirksomheder hjemkaldt. Der ses således en stigende tendens. Fødevarestyrelsen vil fastholde dette

fokus på at sikre, at hjemkaldelsesprocenten for logbøger med udenlandske transportvirksomheder igen sti-

ger til op mod 30 pct.

Aftalens omtale af hvilesteder i tredjelande udsprang af en række eksempler på manglende verificering af og

kontrol med hvilesteder uden for EU, særligt i Rusland. Det førte i 2020 til, at Nederlandene, Østrig og flere

delstater i Tyskland forbød transporter til tredjelande, hvis dyrene skulle afholde hvil på hvilesteder i Rusland.

For alle transporter til tredjelande har Fødevarestyrelsen derfor fokus på, at transportforordningens regler

overholdes helt frem til bestemmelsesstedet. Der er således implementeret retningslinjer for, at organisator

skal fremsende skriftlig dokumentation på eksistensen og anvendeligheden af de planlagte hvilesteder med

en skriftlig bekræftelse fra landets officielle embedsværk. Dette kan evt. suppleres med billede- og videoma-

teriale fra det planlagte hvilested til at dokumentere, at hvilestedet i tredjelandet lever op til de krav, som er

fastsat i lovgivningen.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er der tæt dialog med organisator i forbindelse med forhåndsvalideringen

af transporter til tredjelande for at sikre opmærksomhed på eventuelle udfordringer med infrastruktur eller

andre ændringer for den planlagte transport. Ifølge data fra TRACES og Eksportportalen afgik sidste forsen-

delse med levende dyr til Rusland den 24. marts 2022. Antallet af forsendelser med levende dyr til Ukraine

faldt en smule fra 2021 til 2022, men er i dag tilbage på stort set samme niveau som før krigen.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Det bemærkes desuden, at EU-Kommissionens forslag til en ny transportforordning fremsat den 7. december

2023 omfatter en række stramninger til transporter til tredjelande.

Siden 1. september 2023 udsteder Fødevarestyrelsen et kørselsforbud, hvis transportvirksomhederne ikke

efter anmodning indsender returlogbogen til Fødevarestyrelsen. Hvis en transportvirksomhed har forbud

mod at køre, kan en logbog, hvor transportvirksomheden fremgår, ikke forhåndsvalideres. Kørselsforbuddet

er nærmere beskrevet i afsnit 6.1.

2.1. Opsamling og anbefalinger

Tiltagene til at styrke forhåndsvalideringen af logbøger, herunder den nye instruks, udgør vigtige værktøjer

til brug for den forudgående kontrol af transporter med dyr og understøtter den risikobaserede udpegning

til returkontrol. Processen omkring logbøger er dermed blevet mere datadrevet og dybdegående som ønsket

i den politiske aftale. Dertil kommer, at Fødevarestyrelsen har haft et særligt fokus på transporter af husdyr

til tredjelande, herunder bekræftelse af hvilesteders autenticitet i tredjelande.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

3. Stikprøvekontrol ved pålæsning (indladningskontrol) og aflæsning af dyr

Aftaleteksten

”Det nye

kontrolkoncept styrker stikprøvekontrollen på flere måder. Før 2019 blev der udført 100 indlad-

ningskontroller om året. Kontroltrykket bør i højere grad afspejle udviklingen på området, og derfor bliver

den styrkede kontrol fra 2019 og 2020 videreført i form af et øget antal kontroller af transporter, som

fører dyr ud af Danmark. Kontroltrykket vil fremadrettet dække alle relevante dyrearter. I 2021 vil kon-

troltrykket være 10 % for derefter at blive reduceret gradvist til 7,5 % i 2022 og 2023 og ende på 5 % i

2024 og de efterfølgende år.

Stikprøvekontrollen bliver styrket ved i højere grad at være baseret på data, da risikoscoringsmodellen

løbende bliver udviklet i takt med, at flere data gøres tilgængelige. På den måde kan kontrollen løbende

målrettes de mest risikofyldte aktører og transporter på området. En løbende udvikling af risikomodellen,

dataanalyser og evaluering er forudsætninger for en gradvis reduktion af kontroltrykket. Aftaleparterne

mødes en gang årligt - første gang ved udgangen af 2021 - med henblik på at få en status på og drøfte

fremdriften i den målrettede datadrevne kontrol.”

Fødevarestyrelsens implementering

Ved indførelsen af det nye kontrolkoncept den 1. oktober 2020 gjaldt det politisk fastsatte kontroltryk kun

for grise og kvæg. På grund af håndteringen af Covid-19 i mink i efteråret 2020 blev stikprøvekontroller imid-

lertid nedprioriteret i denne periode. For fisk blev stikprøvekontrollerne udskudt fra 2021 til 2022 på grund

af udbrud af fiskesygdommen IHN. Stikprøvekontrollerne for fjerkræ blev også udskudt, da der først skulle

gennemføres et pilotprojekt til kortlægning af, hvordan kontrollen skulle udføres. Pilotprojektet blev gen-

nemført i marts-maj 2022, hvorefter stikprøvekontrollerne blev påbegyndt pr. 1. juli 2022. Stikprøvekontrol-

ler for heste blev indført i 2021. Imidlertid oplevede Fødevarestyrelsen at køre forgæves til disse stikprøve-

kontroller, fordi styrelsen ikke har adgang til oplysninger om det præcise forsendelsestidspunkt af heste.

Aftalekredsen besluttede derfor i marts 2022, at der fra 2022 gennemføres 15-20 kontroller på heste om året

fordelt på ca. fem dage, som er målrettet større arrangementer (konkurrencer m.v.) eller ved grænsen. På

baggrund af kontroldata fra 2022 vedrørende små drøvtyggere og øvrige dyrearter (primært forsøgsdyr) be-

sluttede aftalekredsen desuden at indstille denne kontrol fra 2023.

I 2022 besluttede aftalepartierne at fastholde kontroltrykket ved stikprøvekontroller på 10 pct. i 2022 for

grise, kvæg og fjerkræ, indtil risikomodellen for grise blev evalueret og tilrettet, da den var afgørende for, at

stikprøvekontrollen ved pålæsning i højere grad kunne målrettes de mest risikofyldte forsendelser. Som

nævnt i afsnit 1.3 blev den reviderede risikomodel for grise taget i brug 1. april 2022, hvorefter kontroltrykket

for resten af 2022 blev sænket til 7,5 pct., for fjerkræ dog 5 pct. for hele året pga. opstart pr. 1. juli 2022, jf.

ovenfor.

Det bemærkes desuden, at antallet af kontroller, der skal være gennemført for at indfri det politisk fastsatte

kontroltryk, først kendes, når året er gået, fordi kontroltrykket er opgjort procentuelt ud fra antallet af for-

sendelser ud af Danmark. Da antallet af forsendelser ud af Danmark ikke kendes på forhånd, opererer Føde-

varestyrelsen i stedet med måltal for antallet af kontroller, der skal gennemføres for at indfri kontroltrykket.

Måltallene fastlægges ud fra antallet af forsendelser, der er afgået 12 måneder bagud. Antallet af kontroller

kan således justeres i løbet af året i forhold til antallet af forsendelser med henblik på at nå det fastsatte

kontroltryk. Det betyder dog også, at hvis der mod slutningen af året sker en uforudset stigning i antallet af

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

forsendelser, vil det være vanskeligt for Fødevarestyrelsen at tilpasse antallet af kontroller og indfri det poli-

tisk fastsatte kontroltryk.

Tabel 3.1 nedenfor viser en oversigt over det politisk fastsatte kontroltryk, Fødevarestyrelsens realiserede

kontroltryk og sanktionsprocenter opgjort pr. dyreart pr. år (for 2020 dog kun fra 1. oktober, hvor det nye

kontrolkoncept blev indført, og for 2024 kun for perioden 1. januar-30. september) for stikprøvekontroller

ved på- og aflæsninger på sammenbringningsvirksomheder og i besætninger. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der for kvæg, fisk og heste er tale om få kontroller, hvilket betyder, at sanktionsprocenten påvirkes

forholdsvis meget ved få sanktioner.

Tabel 3.1. Kontroltryk og sanktioneringsprocenter ved stikprøvekontroller

Grise

Kvæg

Fjerkræ

Fisk

Små drøvtryg-

gere og øv-

rige dyrearter

5 kontroller

fastlagt ud fra

årligt antal

forsendelser

Omlagt til 15-

20 kontroller

Heste

1. okt-31.

dec 2020

2021

2022

Politisk fastsat

kontroltryk

Realiseret kon-

troltryk

Sanktionspro-

cent

Politisk fastsat

kontroltryk

Realiseret kon-

troltryk

Sanktionspro-

cent

Politisk fastsat

kontroltryk

10 pct.

3,7 pct.

5,9

10 pct.

7,6 pct.

16,4

10 pct.

(jan-marts)

7,5 pct.

(april-dec)

8,13 pct. for

hele året

8,3 pct.

14,0 pct.

7,5 pct.

7,4 pct.

17,9 pct.

5 pct.

5,2 pct.

21,5 pct.

10 pct.

4,8 pct.

38,9

10 pct.

7,6 pct.

15,3

10 pct.

(jan-marts)

7,5 pct.

(april-dec)

8,13 pct. for

hele året

8,8 pct.

10,1 pct.

7,5 pct.

7,4 pct.

15,8 pct.

5 pct.

4,1 pct.

12,1 pct.

10 pct.

med op-

start 1.

juli, dvs.

5 pct. for

hele året

8,4 pct.

5,0 pct.

7,5 pct.

7,6 pct.

17,1 pct.

5 pct.

5,1 pct.

18,5 pct.

Udskudt

pga. IHN

20-25 kon-

troller

10 pct.

0,9 pct.

2023

1. jan-30.

sep 2024

Realiseret kon-

troltryk

Sanktionspro-

cent

Politisk fastsat

kontroltryk

Realiseret kon-

troltryk

Sanktionspro-

cent

Politisk fastsat

kontroltryk

Realiseret kon-

troltryk*

Sanktionspro-

cent*

22 kontrol-

ler

4,5 pct.

20-25 kon-

troller

26 kontrol-

ler

19,2 pct.

20-25 kon-

troller

16 kontrol-

ler

12,5 pct.

5 kontroller

0 pct.

15 kontroller

26,7 pct.

15-20 kontrol-

ler

18 kontroller

50 pct.

15-20 kontrol-

ler

19 kontroller

57,9 pct.

* Det realiserede kontroltryk og sanktionsprocenten i 2024 kan først opgøres endeligt, når året er gået. Der er således

tale om en foreløbig opgørelse.

Som tabel 3.1 viser, er det politisk fastsatte kontroltryk ikke realiseret i 2020, 2021 og 2023 for grise og kvæg.

I 2020 og 2021 skyldes det nødvendigheden af at prioritere andre opgaver, bl.a. håndtering af covid-19 og

dertilhørende restriktioner, fugleinfluenza og fiskesygdommen IHN. 2022 er dermed det første fulde kon-

trolår, hvor det aftalte kontroltryk er indfriet for alle dyrearter. I 2023 afviger det realiserede kontroltryk med

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

0,1 pct.enhed for kontroller med grise og kvæg. Afvigelsen skyldes, at antallet af eksporter steg mere end

forventet i løbet af året, jf. ovenfor. Data for de første tre kvartaler af 2024 antyder, at det politisk fastsatte

kontroltryk vil blive realiseret for alle dyrearter, hvis antallet af eksporter ikke stiger mere end ventet.

Sanktionsprocenterne for stikprøvekontrollerne er generelt set forholdsvis høje. Kontrollerne omfatter flere

emner: Kontrol af transportdokumenter og chaufførens kompetencebevis, kontrol af transportmidlets ind-

retning og brug samt kontrol af håndtering af dyrene og deres transportegnethed.

Data viser, at i den opgjorte periode har overtrædelserne ved transporter med grise, kvæg og fjerkræ over-

vejende vedrørt transportmidlerne samt dokumenter knyttet til transporten og i mindre grad dyrenes til-

stand. Transporter med grise er særligt sanktioneret for problemer med vandingssystemet, f.eks. fordi syste-

met var defekt, der ikke var påfyldt (nok) vand, eller der var slukket for vandet under pålæsning. For både

transporter med grise og kvæg er en forholdsvis stor andel af sanktionerne relateret til problemer med tem-

peratursystemet og ventilationssystemet på bilerne. For fjerkræ vedrører sanktionerne primært dokumen-

ter, for eksempel at chaufføren ikke har et kompetencebevis, men der er også sanktioneret for problemer

med ventilationssystemet samt i enkelte tilfælde for uforsvarlig eller hårdhændet behandling.

For fisk svinger sanktionsprocenten en del, hvilket skyldes, at der er tale om få kontroller. I 2022 er der givet

en sanktion ved én kontrol, i 2023 har fem kontroller resulteret i sanktioner, og frem til 30. september 2024

har to kontroller medført sanktioner. En af overtrædelserne vedrørte pålæsningsfaciliteterne, mens de øvrige

alle vedrørte dokumenter tilknyttet transporterne. For heste er sanktionsprocenterne generelt højere og lig-

ger over 50 pct. i 2023 og 2024 frem til 30. september. Langt hovedparten af overtrædelserne skyldes mang-

lende autorisationer for transportvirksomhederne, manglende godkendelsescertifikater for transportmid-

lerne og manglende kompetencebeviser for chaufførerne og er således ikke direkte relaterede til dyrenes

tilstand.

Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om en mangel ved et transportmiddel eller ved dokumenterne, der er

blevet sanktioneret, er af en sådan art, så transporten ikke kan afgå som planlagt, eller om dele af et trans-

portmiddel ikke kan benyttes til dyr. Mangler, der har betydning for dyrenes velfærd, vil altid skulle udbedres

inden afgang. Dyr, der ikke er transportegnede, bliver sorteret fra ved Fødevarestyrelsens syn og kan ikke

afgå som planlagt.

Erhvervet informeres om resultaterne af stikprøvekontrollerne på møder i Dialogforum for Transport, som

Fødevarestyrelsen løbende afholder med repræsentanter fra erhvervet og dyrevelfærdsorganisationer. Des-

uden indgår kontroldata i overvejelserne om, hvilke prioriterede indsatser der skal gennemføres i efterføl-

gende år, jf. afsnit 5.

3.1. Opsamling og anbefalinger

Fødevarestyrelsen indsamler, analyserer og evaluerer relevant kontroldata for alle dyrearter, og anvender

kontroldata for grise og kvæg til at videreudvikle og forbedre risikomodellerne. Dermed vurderes det, at Fø-

devarestyrelsen kan målrette den stikprøvebaserede kontrol ved på- og aflæsning mod de risikofyldte trans-

porter, og at der har været grundlag for at reducere kontroltrykket som forudsat i aftalen. Det bemærkes i

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

den forbindelse, at sanktionerne ved den stikprøvebaserede kontrol primært vedrører transportmidlerne og

dokumenterne knyttet til transporterne og i mindre grad dyrenes tilstand.

På den baggrund anbefales det, at Fødevarestyrelsen fastholder sit fokus på at følge kontroldata, så det lø-

bende vurderes, om der er behov for at ændre kontroltrykket og/eller indholdet i kontrollerne.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

4. Styrket eksportsyn

Aftaleteksten

”Det nye kontrolkoncept

viderefører fokus på transportegnethedssynet i forbindelse med eksportsyn, så-

ledes at dyrlægen har tilstrækkeligt tid til et grundigt syn af dyrene, f.eks. ved fortsat fremdrivning af grise

i mindre hold og langsomt tempo samt krav om, at grisene synes

fra begge sider.”

Fødevarestyrelsens implementering

I begge de politiske aftaler fra hhv. 2018 og 2020 har fokus været på den betragtelige stigning i antallet af

eksporterede grise. I dette afsnit indgår derfor kun data for grise.

Fødevarestyrelsen syner alle dyr, der transporteres ud af Danmark, for deres transportegnethed. Tabel 4.1

viser, hvor mange grise der er synet, og hvor mange der er sanktioneret for ikke at være transportegnet

fordelt på hhv. sammenbringningsvirksomheder (SBV) og ved direkte eksport fra besætninger siden imple-

menteringen af det nye kontrolkoncept og frem til 30. september 2024.

Tabel 4.1. Oversigt over antal grise synet og vurderet ikke transportegnet

Antal transporteret

Antal ikke transportegnet på SBV

Antal ikke transportegnet i besætning

(direkte eksport)

Samlet sanktionsprocent

1. okt-31. dec 2020

3.764.030

139

0,005 pct.

2021

14.699.574

597

255

0,006 pct.

2022

14.305.837

552

0,004 pct.

2023

15.488.430

651

0,005 pct.

1. jan-30. sep 2024

12.761.964

399

0,003 pct.

Som tabel 4.1 viser, var ca. 0,005 pct. af grisene ikke transportegnede i perioden. Det bemærkes, at det ikke

er muligt at sammenligne data fra den forudgående periode på grund af forskelle i registreringspraksis før og

efter 1. oktober 2020. Fødevarestyrelsen har oplevet en positiv tendens, hvor besætningsejerne er blevet

bedre til selv at sortere ikke-transportegnede dyr fra inden transporten. En mulig årsag kan være en ny trans-

portguide fra 2019 med klarere retningslinjer for, hvornår et dyr ikke er transportegnet. Guiden blev kom-

munikeret ud til besætningsejerne i samarbejde med branchen.

4.1. Tidsforbrug ved transportegnethedssyn

For at følge udviklingen i den tid, der bruges på synet, har Fødevarestyrelsen i 2021, 2023 og 2024 foretaget

tidsmålinger af den konkrete synstid, dvs. den tid embedsdyrlægen bruger på at syne grisene, når de passerer

forbi. Ved tidsmålingerne har der også været fokus på metoden for fremdrivningen af grisene, og om de blev

synet fra begge sider. Styrelsen har desuden gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt embedsdyrlæ-

gerne for at få indblik i deres vurdering af den tid, de har til rådighed ved eksportsyn.

Tidsmålingerne er i hvert af de tre år foretaget på ca. 100 tilfældigt udvalgte transporter med afgang fra hhv.

en SBV eller fra en besætning inden for en periode på 2-3 måneder. Vægtningen mellem målinger foretaget

på

SBV’er

og besætning er baseret på forsendelsesdata fra det forgangne halve år.

Tidsmålingerne er foretaget på samme måde i alle år og kan dermed sammenlignes. De er konkret foretaget

ved, at en af Fødevarestyrelsens medarbejdere har overværet de ca. 100 på- eller aflæsninger ved de tilfæl-

digt udvalgte transporter. Medarbejderen har målt tiden med et stopur, fra det første dyr i den fremdrevne

gruppe har passeret embedsdyrlægen, der foretager transportegnethedssynet, til det sidste dyr har passeret.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Tabel 4.2 viser det gennemsnitlige tidsforbrug pr. gris. Som det fremgår, er synstiden pr. gris steget fra 2021

til 2024 ved målingerne både på SBV’er og ved besætninger. På SBV’erne er der tale om en stigning på 34,1

pct., og ved forsendelser direkte fra besætninger på 19,6 pct. Synstiden er i alle år højere ved forsendelser,

der afgår fra besætning.

Tabel 4.2. Oversigt over antal målinger og tidsforbruget pr. gris

Sammenbringningsvirksomheder

Målinger

Tid (sekunder)

1,70

1,91

2,28

Direkte eksporter

Målinger

Tid (sekunder)

2,76

3,16

3,30

2021

2023

2024

Fødevarestyrelsen har desuden i 2018, 2019, 2021, 2022 og 2024 gennemført spørgeskemaundersøgelser

blandt embedsdyrlægerne, hvor de bl.a. er blevet spurgt til, om der kan laves en tilstrækkelig god faglig vur-

dering af grisenes transportegnethed. I alle årene har der været ca. 100 respondenter. Over årene er det gået

lidt op og ned med andelen af respondenter, der har erklæret sig enige/helt enige i udsagnene. Andelen steg

frem mod 2021, men faldt i 2022. I 2024 er den igen steget, hvilket er i god overensstemmelse med tidsmå-

lingerne foretaget i 2024.

4.2. Opsamling og anbefalinger

De gennemførte tidsundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser indikerer, at der over tid er sket en positiv

udvikling, der sikrer, at Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger har tilstrækkelig tid til at foretage et tilstrække-

ligt grundigt syn af dyrene. I forlængelse heraf anbefales det, at fokus på synstiden fastholdes, så der kan

sættes ind med relevante tiltag, hvis udviklingen vender.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

5. Ny prioriteret indsats i form af dybdegående kontrol

Aftaleteksten

”Der indføres som et nyt tiltag dybdegående kontroller i form af prioriteret indsats som supplement til

basiskontrollen. En prioriteret indsats kan ligesom en kampagnekontrol målrettes enten virksomheder

med øget behov for dybdegående kontrol og vejledning om reglerne eller risikoområder, f.eks. kontrol af

adgang til vand på transportmidlerne ved en varm sommer. Tiltaget har til formål at gøre kontrollen mere

fleksibel, idet der hurtigt vil kunne sættes ind over for særlige risikoområder. Der gennemføres op til 100

dybdegående kontroller om året. Det noteres desuden, at Fødevarestyrelsen i sin kontrol vil have særligt

fokus på spædekalves transportegnethed samt den generelle regelefterlevelse i forbindelse med trans-

port af spædekalve.”

Fødevarestyrelsens implementering

Jf. afsnit 1 er

prioriteret indsats

indført med det nye kontrolkoncept for dyretransporter som en kontrolind-

sats under kontrolsegmentet

dybdegående kontrol.

Der gennemføres som udgangspunkt to om året, som

udvælges af Fødevarestyrelsen, bl.a. på baggrund af erfaringer fra den almindelige kontrol, politisk og sam-

fundsmæssigt fokus samt lovgivning. De første prioriterede indsatser blev gennemført i 2021.

Tabel 5.1 nedenfor opsummerer resultaterne af de gennemførte prioriterede indsatser fra 2021 til 2023. I

2024 gennemføres én prioriteret indsats om indfangning af fjerkræ forud for nationale forsendelser, dvs.

typisk forud for forsendelser, der afgår til slagteri i Danmark. Der skal i alt gennemføres 100 kontroller. Pr.

30. september 2024 er der gennemført 70 kontroller med en sanktionsprocent på 7,1. Da der er tale om

relativt få kontroller, og sanktionsprocenten dermed er følsom over for små udsving, er det dog sandsynligt,

at sanktionsprocenten ændrer sig, når alle kontroller er gennemført.

Tabel 5.1. Prioriterede indsatser i perioden 2021-2024

Prioriteret indsats

Transport af spædekalve

År

2021

Antal kontrol-

ler

Sanktioner

Sanktionsprocent

pr. indsats

10,7 pct.

Sanktionsprocent

pr. år

- forbud: 1

- indskærpelser: 2

9,2 pct.

Transport ved varsling af

2021

8,3 pct.

ekstreme temperaturer

- forbud: 2

- indskærpelser: 2

Pålæsningstid

2022

5,7 pct.

- indskærpelser: 4

21 pct.

Temperaturovervågning

2022

56,7 pct.

og alarmsystemer

- indskærpelser: 17

Temperaturovervågning

2023

32,9 pct.

og alarmsystemer

- forbud: 1

- indskærpelser: 22

25,7 pct.

Transport af spædekalve

2023

9,7 pct.

- indskærpelser: 3

Note: Sanktioner og sanktionsprocent i tabellen omfatter kun forhold direkte relateret til den prioriterede indsats. I flere tilfælde er

der imidlertid også sanktioneret for andre forhold i forbindelse med kontrollen.

Som tabel 5.1 viser, var der i 2022 en meget høj sanktionsprocent på 56,7 ved den prioriterede indsats om

temperaturovervågning og alarmsystemer. Ved gentagelsen af indsatsen i 2023 faldt sanktionsprocenten til

32,9 pct., hvilket fortsat vurderes at være højt. Generelt er der tale om få kontroller, hvorfor udsving i antallet

af sanktioner har forholdsmæssig stor betydning for sanktionsprocenten. Ikke desto mindre vurderes det, at

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

der har været behov for at sætte særskilt fokus på temperaturovervågning og alarmsystemer. Resultaterne

blev senest drøftet på møde i dialogforum i september 2024.

I det følgende gennemgås de prioriterede indsatser ved transport af spædekalve i større detaljer, da spæde-

kalves transportegnethed og den generelle regelefterlevelse ved transport af spædekalve eksplicit er nævnt

i aftalen.

5.1. Transport af spædekalve

Der er gennemført dybdegående kontroller i form af prioriterede indsatser om transport af spædekalve i

både 2021 og 2023. Ved begge indsatser har der været fokus på kalvenes transportegnethed. Der blev givet

tre sanktioner i både 2021 og 2023.

I 2021 blev der sanktioneret med to indskærpelser om transportegnethed, idet kalve viste tegn på sult ved

pålæsning. Forbuddet i 2021 skyldtes manglende vilje til at efterkomme en henstilling om at frasortere to

ikke-transportegnede kalve.

I 2023 blev der givet en indskærpelse, da to kalve ikke havde fuldt helede navler. De to andre indskærpelser

skyldtes fejl i de tilknyttede dokumenter, da afgangssted ikke var korrekt udfyldt. I de konkrete tilfælde kunne

SBV’en ikke betragtes som afgangssted, hvis kalvene ikke havde seks timers uafbrudt hvil inden den videre

forsendelse, fordi deres oprindelsesbesætninger lå mere end 100 km væk fra SBV’en

Fødevarestyrelsen har på baggrund af indsatsen i 2021 observeret, at der er kommet øget fokus på kalvenes

transportegnethed samt fodring forud for den videre forsendelse. Indsatsen i 2023 har bidraget til at fast-

holde fokus på kalvenes transportegnethed forud for forsendelser, bl.a. i forbindelse med ophold på SBV.

Desuden er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at det har styrket forståelsen hos erhvervet af, at kalves hvil

inden pålæsning skal foregå uforstyrret.

5.2. Opsamling og anbefalinger

Fødevarestyrelsen har implementeret aftalen som forudsat ved at have indført dybdegående kontroller i

form af prioriterede indsatser. Indsatserne er gennemført inden for områder, hvor der har været en særlig

risiko, bl.a. baseret på erfaringer fra Fødevarestyrelsens øvrige kontroltyper, hvilket understøttes af, at der

er givet forholdsvis mange sanktioner, særligt vedrørende temperaturovervågning og alarmsystemer.

Det anbefales, at Fødevarestyrelsen fortsat udfører prioriterede indsatser efter behov, så der kan sættes

målrettet ind på risikofyldte områder.

Jf. artikel 2, litra r i forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport kan en SBV betragtes som afgangssted, hvis afstanden mellem

første pålæsningssted og SBV’en er under 100 km, eller dyrene har været opstaldet med strøelse og drikkevand i tilstrækkelige

mængder i mindst

seks timer inden afgangstidspunktet fra SBV’en.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

6. Ny model for opfølgning og sanktionering

Aftaleteksten

”Et centralt element i det nye kontrolkoncept er en ny sanktionerings-

og opfølgningsmodel. Den har pri-

mært til formål at ændre sanktionspraksis i en mere forebyggende retning, så virksomhederne i højere

grad får et incitament til at gøre en indsats for at forbedre regelefterlevelsen fremadrettet.

De generelle sanktionerings- og opfølgningsprincipper målrettes transportkæden, så der i højere grad bli-

ver anvendt forbud, påbud, gebyrfinansierede ekstra kontroller og andre virkemidler, som har en umid-

delbar, mærkbar konsekvens for virksomheden. Fokus er således på indsatser, som helt konkret påvirker

virksomheden til at forbedre regelefterlevelsen på netop dét område, hvor der har været konstateret

problemer.

I den nye model spiller de opfølgende kontroller den centrale rolle i forhold til den fremadrettede regel-

efterlevelse. Ved de ordinære kontroller vil den tilsynsførende kun skulle sanktionere på den konkrete

overtrædelse. Derved smidiggøres denne kontrol til gavn for både erhvervet og kontrollen. Hvis der ved

den ordinære kontrol bliver konstateret overtrædelser, vil det udløse ekstra gebyrfinansieret kontrol. Den

opfølgende kontrol bliver som udgangspunkt gennemført hos virksomheden, hvor kontrol og vejledning

målrettes den ansvarlige leder i virksomheden. Det giver et bedre grundlag for konkret at vurdere behovet

for yderligere tiltag i den aktuelle situation. Disse tiltag vil være baseret på en aktuel viden om virksom-

heden, dens kontrolhistorik og dens vilje/evne til at efterleve reglerne.

Udenlandske transportører vil i det omfang det er muligt inden for EU-reglerne blive sanktioneret efter

de samme principper som de danske transportører. Det betyder blandt andet, at udenlandske transpor-

tører tilsvarende bliver pålagt gebyrbelagt opfølgende kontrol efter anmærkninger, som typisk vil blive

gennemført som ekstra gebyrbelagt kontrol ved pålæsning i Danmark. Desuden vil konstaterede overtræ-

delser blive indberettet til hjemlandets myndigheder via de særlige Contact Points for transportområdet.

Af hensyn til at sikre det adfærdsregulerende element ved gebyret for ekstra kontrol samt at minimere

Fødevarestyrelsens tab på debitorer er det afgørende, at Fødevarestyrelsen har de nødvendige redskaber

til at sikre, at virksomhederne betaler gebyret. For at sikre dette, bør der hurtigst muligt indsættes be-

stemmelser i såvel lov om hold af dyr og dyrevelfærdsloven, som kan understøtte dette.

Erfaringer med kontrollen med dyretransporter viser, at en række virksomheder begår samme type over-

trædelse gentagne gange uden at vise tegn på at forbedre regelefterlevelsen fremadrettet. Derfor er der

behov for en særlig målrettet indsats over for virksomheder med dårlig regelefterlevelse (VDR), eftersom

de ikke udviser evne eller vilje til varige forbedringer.

Metodikken på fødevareområdet for virksomheder med dårlig regelefterlevelse er anvendt som inspira-

tion. Således vil en virksomhed som udgangspunkt blive kategoriseret som VDR, hvis der ved tre af de

seneste fire opfølgende kontroller vurderes at være behov for yderligere sanktioner, og det samtidig kon-

kret vurderes, at virksomheden mangler vilje eller evne til varigt at rette op på regelefterlevelsen. Forud

for virksomheden bliver en VDR vil Fødevarestyrelsen have fulgt eskaleringsprincippet i forbindelse med

sanktionering. En virksomhed, der kategoriseres som en VDR underkastes særlige virkemidler, fx skærpet

kontrol, tilpasset den konkrete virksomhed.”

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

Fødevarestyrelsens implementering

6.1. Ny sanktionerings- og opfølgningsmodel

Fødevarestyrelsen har implementeret en ny model for sanktionering og opfølgning målrettet transportkæ-

den på dyretransportområdet. Et væsentligt element i modellen er, at virksomhederne i højere grad får inci-

tament til at forbedre deres regelefterlevelse fremadrettet. Den justerede sanktionspraksis indebærer, at

styrelsen i højere grad anvender forvaltningsretlige sanktioner, som f.eks. indskærpelse, påbud og forbud,

som har en umiddelbar og mærkbar konsekvens for virksomhederne, fremfor politianmeldelser. På trans-

portområdet udløser sanktioner, tilsvarende styrelsens øvrige områder, gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Der er desuden udarbejdet en særlig opfølgningsmodel for hhv. danske og udenlandske virksomheder. For

de danske virksomheder indebærer modellen, at den opfølgende kontrol gennemføres som en fysisk kontrol

på virksomhedens hovedkontor og i dialog med den ansvarlige for virksomheden. I tilfælde af, at der på den

opfølgende kontrol vurderes at være behov for yderligere sanktioner, vil virksomheden f.eks. blive meddelt

et påbud om at udarbejde og implementere skriftlige procedurer, der sikrer fremadrettet regelefterlevelse.

Der vil i så fald blive fulgt op på, om påbuddet er efterkommet.

I opfølgningsmodellen for de udenlandske virksomheder er der taget højde for, at disse virksomheders hjem-

steder er ansvarlige for at iværksætte foranstaltninger, der sikrer, at de retter varigt op på regelefterlevelsen.

Opfølgningen gennemføres derfor som en særlig målrettet kontrol ved pålæsning. Hvis der konstateres gen-

tagne overtrædelser af reglerne, vil disse typisk blive håndteret med forvaltningsretlige sanktioner som f.eks.

forbud mod transport af dyr i Danmark, da dette har en umiddelbar og mærkbar effekt. Hvis en opfølgende

kontrol udløser en sanktion, medfører det en yderligere opfølgende målrettet kontrol ved pålæsning eller en

ekstra returlogbogskontrol. Endvidere vil overtrædelsen blive indberettet via Contact Point til de ansvarlige

myndigheder i virksomhedens hjemland, hvorefter disse myndigheder kan følge op på sanktionen. Dette sker

eksempelvis hvis transportvirksomheden ikke har en autorisation, eller chaufføren ikke har et kompetence-

bevis.

Tabel 6.1 viser fordelingen mellem sanktioner ved eksportsyn og stikprøvekontroller ved på- og aflæsning for

alle dyrearter opgjort for henholdsvis danske og udenlandske aktører. Data er medtaget fra 2019 for at vise

udviklingen efter indførelsen af det nye kontrolkoncept. Det er primært danske aktører, der kontrolleres i

forbindelse med eksportsyn, da danske transportvirksomheder typisk står for transporter fra besætninger til

SBV’er, mens udenlandske transportvirksomheder typisk kontrolleres ved stikprøvekontroller, da de trans-

porterer dyrene ud af landet.

Tabel 6.1. Oversigt over anvendte sanktioner ved eksportsyn og stikprøvekontroller for alle dyrearter

Danske aktører

Udenlandske aktører

2019

2020* 2021 2022 2023 2024** 2019

2020* 2021 2022 2023 2024**

Indskærpelse

339 275 (77)

300 256 351

264

99 69 (13) 232 255 319

195

Påbud

7 (0)

1 (0)

Forbud

15 (1)

38 (2)

Politianmeldelse

22 (1)

7 (2)

I alt

449 319 (79)

325 263 365

274 191 115 (17) 302 267 329

202

* Tallene i parentes viser antallet af sanktioner kun for perioden 1. okt.-31. dec. 2020.

** Data omfatter kun perioden 1. jan-30. sep 2024.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

For både danske og udenlandske aktører er antallet af politianmeldelser faldet markant i perioden. Antallet

af indskærpelser til danske aktører varierer lidt mere fra år til år og viser ikke en entydigt stigende tendens,

mens der ses en markant stigning fra 2020 til 2021 for udenlandske aktører og en mindre stigning i de føl-

gende år. Siden implementeringen af den nye sanktionerings- og opfølgningsmodel er der kun udstedt ét

påbud, og det var til en dansk aktør. Forbud anvendes også kun i mindre grad, men i noget større omfang

over for udenlandske aktører. Det bemærkes, at udviklingen i de anvendte sanktioner løbende følges i Føde-

varestyrelsens samarbejdsfora, som er nærmere beskrevet i afsnit 7, og at den enkelte tilsynsførende i den

konkrete situation vurderer, hvilken sanktion der vil være mest effektiv til at sikre regelefterlevelsen. Det kan

således ikke forventes, at påbud og forbud anvendes i samme omfang som indskærpelser.

Samlet set ligger antallet af sanktioner nogenlunde stabilt. For danske aktører er det faldet fra 2019 til et

nogenlunde stabilt niveau i de følgende år. For udenlandske aktører skete der et ret stort fald fra 2019 til

2020, hvorefter antallet af sanktioner ligger nogenlunde stabilt på et lidt lavere niveau end for danske aktø-

rer. For både danske og udenlandske aktører er det samlede antal sanktioner højest i 2023. Ved opfølgende

kontrol ligger sanktionsprocenten på mellem 0,8 og 3,7 pct., jf. tabel 1.1, hvilket anses for at være lavt. Sank-

tioner givet ved opfølgende kontroller indgår ikke i opgørelsen i tabel 6.1.

Tabel 6.2 viser fordelingen mellem de anvendte sanktionstyper ved returlogbogskontrol. Data fra 2019 er

medtaget for at vise udviklingen på området. Det bemærkes dog, at Fødevarestyrelsens praksis for at politi-

anmelde i forbindelse med returlogbogskontrollen er ændret på flere områder i den opgjorte periode, og

antallet af politianmeldelser er således ikke direkte sammenlignelige fra år til år. Eksempelvis blev flere for-

hold vedrørende den samme transportvirksomhed tidligere samlet i én politianmeldelse, men siden efteråret

2022 anmeldes som udgangspunkt ét forhold pr. politianmeldelse. Desuden er sanktioneringspraksis i retur-

logbogskontrollen ændret i 2022, så mindre overtrædelser sanktioneres med indskærpelser i stedet for poli-

tianmeldelser. Dette fremgår tydeligt af tabellen, hvor antallet af indskærpelser er steget markant fra 2022

til 2023, mens antallet af politianmeldelser tilsvarende er faldet. Det er særligt tydeligt for de udenlandske

transportvirksomheder.

Tabel 6.2. Oversigt over anvendte sanktioner ved returlogbogskontrol*

Danske transportvirksomheder

Udenlandske transportvirksomheder

2019 2020** 2021 2022 2023 2024*** 2019

2020** 2021 2022 2023 2024***

Indskærpelse

1 (0) 165 188 345

0 (0) 348 350 1615

539

Forbud

0 (0)

Politianmeldelse

193 634 (44) 233 231

14 942 1508 (293) 634 1532

144

I alt

193

635 398 419 405

94 942

1508 982 1882 1717

609

* Opgørelsen viser, antallet af logbøger returkontrolleret det pågældende år, uagtet hvornår transporten har fundet sted. En log-

bog for en transport kørt i 2021, der er returkontrolleret i 2022, indgår således i tallet for 2022.

** Tallene i parentes viser antallet af sanktioner kun for perioden 1. okt-31. dec 2020.

*** Data omfatter kun perioden 1. jan-30. sep 2024.

Fødevarestyrelsens data viser, at der i perioden 2021 til 2023 er givet flest sanktioner for manglende ind-

sendelse af GPS-data og manglende indsendelse af returlogbøger.

Kategorien ’forbud’ i tabel 6.2 dækker over, at

Fødevarestyrelsen fra den 1. september 2023 har indført en

ny sanktionsmulighed på logbogsområdet i form af et kørselsforbud for at forbedre regelefterlevelsen. Der

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

var for en række virksomheder tale om systematiske overtrædelser, og virksomhederne viste generelt ikke

tegn på forbedret regelefterlevelse, uanset at styrelsen politianmeldte virksomhederne i medfør af princip-

perne om eskalerende myndighedsudøvelse. Idet politianmeldelse af sagerne ikke havde den fornødne præ-

ventive effekt, justerede styrelsen sin sanktionspraksis på logbogsområdet. Kørselsforbuddet udstedes til

transportvirksomheder, der ikke indsender materiale til returkontrol, og har som konsekvens, at de ikke kan

anvendes til nye, lange forsendelser, før de har indsendt det efterspurgte materiale fra tidligere gennemførte

transporter.

Mellem 1. september 2023 og 30. september 2024 er der udstedt 43 kørselsforbud, hvoraf seks af dem var

aktive pr. 30. september 2024. Alle kørselsforbud er udstedt til udenlandske transportvirksomheder, og de

kørselsforbud, der er ophævet igen, har i gennemsnit været gældende i 9,3 dage. Forskellen til data for ka-

tegorien ’Forbud’ i tabel 6.2 skyldes, at tabellen

viser det antal logbøger, der ikke er indsendt til Fødevare-

styrelsen, og som har medført et kørselsforbud. Et kørselsforbud kan imidlertid godt bero på, at den samme

transportvirksomhed ikke har indsendt det efterspurgte materiale vedrørende flere logbøger. Antallet af kør-

selsforbud er heller ikke identisk med antallet af transportvirksomheder, der har fået et kørselsforbud, da

nogle transportvirksomheder har fået mere end et kørselsforbud.

Før indførslen af kørselsforbuddet blev ca. 20 pct. af de anmodede dokumenter ikke sendt til Fødevaresty-

relsen. Siden september 2023 er dette tal faldet til ca. 2 pct. Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at kørsels-

forbuddet har haft den ønskede effekt.

6.2. Inddrivelse af gebyrer

Fødevarestyrelsen oplever generelt, at virksomhederne betaler de gebyrer, som de bliver pålagt i forbindelse

med kontrol på transportområdet. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at indsætte bestemmelser i lov om

hold af dyr og dyrevelfærdsloven til at understøtte inddrivelsen heraf.

6.3. Virksomheder med dårlig regelefterlevelse (VDR)

På aftaletidspunktet i 2020 viste erfaringerne på dyretransportområdet, at en række virksomheder begik den

samme type overtrædelse gentagne gange uden at vise tegn på at forbedre regelefterlevelsen fremadrettet.

Der sås derfor et behov for at indføre en særlig målrettet indsats over for denne type virksomheder. Med

inspiration fra VDR-ordningen på fødevareområdet blev der derfor indsat en foreløbig definition på VDR i

aftaleteksten. En virksomhed ville som udgangspunkt blive kategoriseret som VDR, hvis der ved tre af de

seneste fire opfølgende kontroller vurderedes at være behov for yderligere sanktioner, og det samtidig kon-

kret blev vurderet, at virksomheden manglede vilje eller evne til varigt at rette op på regelefterlevelsen.

Generelt har erfaringerne på dyretransportområdet vist, at de enkelte kontrolindsatser i kombination med

den særlige sanktions- og opfølgningsmodel har været tilstrækkelige og mere effektive til at håndtere virk-

somheder, der har udfordringer med regelefterlevelsen. I det omfang data har vist generelle udfordringer på

et givent område, som f.eks. logbogsområdet, har styrelsen prioriteret at iværksætte foranstaltninger mål-

rettet hele området

–

og ikke den enkelte virksomhed

–

for at sikre den størst mulige effekt af indsatserne.

På nuværende tidspunkt vurderes der derfor ikke at være et tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte og

implementere en særlig indsats overfor enkelte virksomheder med dårlig regelefterlevelse på dyretransport-

området.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

I denne vurdering er der lagt vægt på, at kontrolobjekterne i transportkæden er underlagt hyppig kontrol, at

antallet af potentielle VDR er meget begrænset, og at de virkemidler, Fødevarestyrelsen allerede råder over

–

i kombination med sanktions- og opfølgningsmodellen

–

vurderes at være egnede og tilstrækkelige til at

håndtere virksomheder, der gentagne gange overtræder reglerne.

Fødevarestyrelsen vil fortsat følge udviklingen på området med henblik på at justere sin praksis og iværksatte

indsatser, såfremt der ses at være behov herfor.

6.4. Opsamling og anbefalinger

Fødevarestyrelsens opfølgnings- og sanktioneringsmodel er overordnet set implementeret efter hensigten,

så der i højere grad anvendes sanktioner med en umiddelbar, mærkbar konsekvens for virksomhederne.

Sanktionspraksis på området er løbende blevet justeret i overensstemmelse med udviklingen. Særligt indfø-

relsen af kørselsforbud ved manglende indsendelse af logbogen ses at have en gavnlig effekt på virksomhe-

dernes regelefterlevelse.

Desuden vurderes det, at de lave sanktionsprocenter ved de gebyrbelagte opfølgende kontroller er en indi-

kator på, at virksomhederne gør en indsats for at sikre regelefterlevelse fremadrettet.

Det anbefales, at Fødevarestyrelsen fortsat følger udviklingen tæt, og at opfølgnings- og sanktioneringsmo-

dellen justeres ved behov.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

7. Datadrevet kontrol

Aftaleteksten

”En tidssvarende og omstillingsparat regulering og kontrol forudsætter investering i IT. Det nye kontrol-

koncept baserer sig i højere grad end tidligere på data, som medvirker til, at kontrollen bliver målrettet

virksomheder med problemer, og som leverer væsentlige input til en fortsat udvikling af risikomodellen.

Eksempelvis skal virksomhedernes tidligere kontrolresultater i højere grad indgå i risikovurdering af den

enkelte virksomhed, samt i dén kontrol og opfølgning, som virksomheden underlægges. En mere datadre-

vet kontrol bidrager dermed til at styrke kontrollen allerede før transporterne afgår.

Et mere datadrevet kontrolkoncept forudsætter iværksættelse af en række tiltag, herunder videreudvik-

ling af eksisterende IT-systemer til at understøtte kontrollen, og den nye model for sanktionering og op-

følgende kontrol.

Det nye helhedsorienterede, mere risikobaserede og datadrevne kontrolkoncept medfører en mere ef-

fektiv kontrol med dyretransporter. Det betyder grundlæggende, at konstaterede overtrædelser er sank-

tioneret, at stikprøvekontrollerne bliver tilrettelagt risikobaseret, at kontrollerne målrettes de mest risi-

kofyldt områder samt at kontrollerne er tilpasset viden om tidligere overtrædelser og udviklingen i trans-

porterne.”

Fødevarestyrelsens implementering

Som evalueringen gennemgående viser, har implementeringen af det nye kontrolkoncept medført, at Føde-

varestyrelsens kontrol med dyretransporter baserer sig på data. Dette gælder på tværs af alle kontroltyper.

Særligt udviklingen og den løbende opdatering af risikomodellen for grise giver mulighed for at styrke kon-

trollen, allerede før transporterne afgår. Erfaringerne er anvendt til at udvikle en risikomodel for kvæg, som

foreløbig anvendes i en testfase og vil blive taget rigtigt i brug, når der foreligger tilstrækkelige kontroldata.

For øvrige dyrearter har styrelsen etableret andre procedurer til at sikre en repræsentativ kontrol.

For at følge udviklingen i kontroldata har styrelsen etableret faste samarbejdsfora på tværs af relevante fag-

enheder i Glostrup og veterinærenhederne, som udfører kontrollen. Disse fora følger bl.a. udviklingen i an-

tallet af eksporter og antallet af udførte stikprøvekontroller. Dette sikrer, at kontroltrykket indfries på årsba-

sis, samt de typiske overtrædelsestyper med henblik på at kunne igangsætte målrettet kontrol i relevant

omfang. Der er også fokus på at sikre, at konstaterede overtrædelser sanktioneres, og at dette sker ensartet,

så der anvendes samme sanktionstype til samme type overtrædelse.

7.1. Opsamling og anbefalinger

Fødevarestyrelsen har løbende arbejdet på udvikling af dataværktøjer, der har understøttet en mere effektiv

kontrol med dyretransporter, således at overtrædelser sanktioneres, at stikprøvekontrollerne tilrettelægges

risikobaseret, at kontrollerne målrettes de mest risikofyldt områder, samt at kontrollerne er tilpasset viden

om tidligere overtrædelser og udviklingen i transporterne.

Det anbefales, at styrelsen fortsat videreudvikler sine dataværktøjer, herunder risikomodellerne for grise og

kvæg, så der kan foretages ændringer og justeringer på baggrund af udviklingen på området for dyretrans-

porter.

Side

MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm. om oversendelse af »Fødevarestyrelsens evaluering af implementeringen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om dyretransporter«

8. Internationalt samarbejde

Aftaleteksten

”Fødevarestyrelsen

har et styrket fokus på internationalt samarbejde vedrørende husdyrtransporter. Re-

geringen og aftaleparterne er enige om at styrke det internationale samarbejde på EU-niveau på husdyr-

transportområdet, herunder vil der være fokus på opfølgning på andre medlemsstaters myndigheders

indberetninger til det danske contact point om overtrædelser konstateret i andre medlemsstater.”

Fødevarestyrelsens implementering

8.1. EU-samarbejde

Fødevarestyrelsen har et tæt samarbejde med andre medlemsstater på EU-niveau om dyretransporter. Sær-

ligt i den såkaldte Vught-gruppe, som udover Danmark består af Tyskland, Nederlandene, Belgien, Sverige og

Østrig. Gruppen mødes fysisk på teknisk niveau 1-2 gange årligt, hvor konkrete problemstillinger drøftes, og

der udveksles erfaringer om, hvordan de løses i de enkelte lande. Derudover er der også løbende kontakt ved

behov. Fødevarestyrelsen har eksempelvis efterspurgt oplysninger om forholdene i de øvrige lande til besva-

relse af diverse spørgsmål fra Folketinget. Gruppen har også etableret et tæt samarbejde om Kommissionens

forslag til en ny transportforordning, der blev fremsat den 7. december 2023. I juni 2022 sendte gruppen et

positionspapir til Kommissionen med forslag til, hvad en ny forordning skulle indeholde, og samarbejdet fort-

sætter i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.

Fødevarestyrelsen har også fokus på at opbygge gode samarbejdsrelationer med øvrige EU-medlemsstater

for at fremme danske interesser i forhandlingerne og forberede det danske EU-formandskab i andet halvår

af 2025. EU-medlemsstaterne er splittede i spørgsmålet om beskyttelse af dyr under transport, og det er

derfor vigtigt at kende de enkelte landes positioner.

8.2. Contact Point

Andre EU-medlemsstaters myndigheder indberetter overtrædelser, som danske virksomheder har begået i

deres lande, via Contact Point. Fødevarestyrelsen har etableret en fast procedure for, hvordan der følges op

på disse indberetninger. Det bemærkes, at EU-Kommissionen er ved at indføre et nyt system til at indberette

overtrædelser, så dette ikke længere foregår via mail men i stedet via det allerede eksisterende system Rapid

Alert System for Food and Feed (RASFF). Fødevarestyrelsen forventer at overgå til RASFF pr. 1. januar 2025.

Dette ændrer ikke på, hvilke overtrædelser styrelsen indberetter eller modtager, men kun hvordan det fore-

går.

8.3. Opsamling og anbefalinger

Fødevarestyrelsen har styrket det internationale samarbejde på EU-niveau samt sikret opfølgning på indbe-

retninger til det danske Contact Point om overtrædelser konstateret i andre lande.

Side