Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2941506_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 10427
Den 21. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 60 (MOF alm. del) stillet 24. oktober 2024 efter ønske fra
Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 60
”Vil
ministeren redegøre for, om lukning for indvinding af råstoffer i Køge Bugt vil have en negativ
klimaeffekt på grund af øget lastbilstransport af råstoffer til Hovedstadsområdet?”
Svar
Råstofindvindingen i Køge Bugt har betydning for forsyningen med marine råstoffer til
Hovedstadsområdet. Ved en lukning for indvinding af råstoffer i Køge Bugt vil de råstoffer, der i dag
indvindes i bugten, skulle findes andre steder. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at indvindingen i Køge
Bugt primært vil blive erstattet af indvinding i Faxe Bugt, som er nærmeste område på søterritoriet,
hvor lignende råstofkvaliteter kan findes.
De råstoffer, der indvindes i Køge Bugt, losses primært på NCC’s søpladser i Køge Havn og ved
Avedøre. Afstanden fra nærmeste indvindingsområde i Køge Bugt til Køge Havn og retur er ca. 7 km,
mens afstanden til Avedøre og retur er ca. 40 km. Det forventes, at råstoffer indvundet i Faxe Bugt vil
blive sejlet til samme søplads, og der forventes således ikke øget lastbiltransport men derimod øget
skibstransport. Fra begge havne vil der være ca. 100 km tur/retur til indvindingsområderne i Faxe
Bugt. En lukning for indvinding af råstoffer i Køge Bugt vil derfor sandsynligvis medføre øget transport
og dermed større CO2-udledning.
Magnus Heunicke
/
Kasper Rise
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk