Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
3000923_0001.png
Jeppe Bloch Nielsen, formand Danske Svineproducenter
Per Bardum, direktør Danske Svineproducenter
[email protected]
Fødevarer og Veterinær
J.nr. 2025 - 1347
Den 4. april 2025
Kære Jeppe og Per
Tak for jeres henvendelse af d. 4. marts 2025 vedrørende krav til
antibiotikaforbruget i den danske griseproduktion. Jeg vil gerne takke jer for, at I
har taget jer tid til at skrive.
Fødevarestyrelsen er kommet med bidrag angående bekymringerne nævnt i jeres
brev, og de oplyser følgende:
”Indsatser
i Fødevare- og Veterinæraftalen, som vedrører reduktion af
antibiotikaforbruget og resistensudviklingen, er baseret på anbefalinger fra Det
Veterinærmedicinske Råd. Rådet, som løbende følger med i udviklingen af
antibiotikaforbruget og resistensudviklingen både humant og veterinært, gav, på
baggrund af fakta og evidens, en række anbefalinger, som nu danner grundlag for
Fødevare- og Veterinæraftalens indsatser for reduktion af antibiotikaforbruget.
Aftalen lægger ikke kun op til skærpede krav. Den fokuserer også bredt på
initiativer, som skal tilvejebringe ny viden om bl.a. alternativer til antibiotika.
EU-Kommissionen besluttede i 2017 at tilbagekalde markedsføringstilladelser for
veterinærlægemidler indeholdende medicinsk zink til indgivelse via foderet.
Beslutningen, der blev taget af hensyn til miljøet og risikoen for resistensudvikling,
trådte i kraft medio 2022. I perioden 2019-2022 var der stort fokus fra både
myndigheder, erhverv og universiteter på at finde alternativer til brugen af zink.
Zink er essentielt næringsstof, som fortsat kan tildeles via foderet som et
fodertilsætningsstof i en mængde, hvor der søges at tage et balanceret hensyn til
dyrenes behov og miljø.”
Med venlig hilsen
Jacob Jensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk