Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-1437
31. marts 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 526 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for grøn trepart den 5. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Carl Andersen (LA).
Spørgsmål nr. 526 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan ministeren, i forlængelse af svar på MOF
alm. del spørgsmål nr. 388, redegøre for, hvilke kontrol- og
sanktionsmuligheder der i dag findes på området for at sikre, at kommunerne lever op til at
vandløbsregulativerne er i overensstemmelse med vandløbslovens formål?”
Svar
Der kan klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet over kommuners afgørelser efter vandløbsloven, herunder
om vandløbsregulativer er i overensstemmelse med loven. Generelt om kommuners overholdelses af bl.a.
vandløbsloven vil det kommunale tilsyn under Ankestyrelsen kunne rejse en tilsynssag. En tilsynssag kan bl.a.
resultere i tvangsbøder, hvis kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter
lovgivningen har pligt til at udføre. Det kan for eksempel være i et tilfælde, hvor en kommune ikke efterlever
en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Jeppe Bruus
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
–
www.mgtp.dk