Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 2713
Den 2. april 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 5. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Der
er modstrid imellem Rigsrevisionens beretning nr. 8/2024, hvor det af boks 7 på side 22 fremgår,
at »tvivlen omkring målingen af motorkraften ikke længere udgjorde et problem for de igangværende
overtrædelsessager«. I Fiskeristyrelsens egen gennemgang af motorkraftsområdet fremgår det på side
13, at den sag blev »opgivet på grund af bevisusikkerhed«, jf. »Gennemgang vedr. forvaltning af motor-
kraft- og redskabsområdet«, Fiskeristyrelsen juni 2024. Med oversendelsen af gennemgangen fra Fiske-
styrelsen har ministeren altså tilsyneladende videregivet forkerte oplysninger om forløbet til Folketin-
get. Hvorfor har ministeren ikke på eget initiativ redegjort for den fejlinformation og hvordan kan mi-
nisteren have tillid den nuværende ledelse i Fiskeristyrelsen, når den i gennemgangen giver forkerte
oplysninger om et punkt, som er så centralt for sagen”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,
der har oplyst følgende:
”Oplysningerne
i gennemgangen fra juni 2024 afviger ikke fra de faktiske omstændigheder i sagen. Det
fremgår af gennemgangen, at den konkrete sag i 2024 blev opgivet på grund af bevisusikkerhed. Det
viste sig imidlertid, at der ikke var tale om bevisusikkerhed, hvorfor det på side 14 i gennemgangen også
påpeges, at:
”Fiskeristyrelsens håndtering af de tre sager
(hvoraf den omtalte sag er den ene)
har såle-
des ikke været korrekt og tilfredsstillende, og sagerne burde have været fremmet”.
Det bemærkes, at
Rigsrevisionen i pkt. 75 under boks 7 skriver, at:
”Fiskeristyrelsen har oplyst, at håndteringen af over-
trædelsessager ikke har været korrekt og tilfredsstillende”.
På den baggrund er det Landbrugs- og Fi-
skeristyrelsens vurdering, at der ikke er videregivet forkerte oplysninger om forløbet til Folketinget.”
Jeg kan henholde mig til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens udtalelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk