Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1609
Den 26. marts 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 509 (MOF alm. del) stillet 26. februar 2025 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 509
”Mener
ministeren, at det giver tilstrækkelig sikkerhed for, at målingerne for luftforurenende stoffer
ved pyrolyseanlægget i Smidstrup i Hjørring Kommune er repræsentative, når det er virksomheden
selv, der bestiller dem? Ministeren bedes i sit svar forholde sig til, om ikke det ville give større
sikkerhed for, at målingerne er repræsentative, hvis det var den ansvarlige miljømyndighed, der stod
for at få foretaget prøverne?”
Svar
Jeg har tillid til, at Hjørring Kommune, som godkendelses- og tilsynsmyndighed, håndterer sagen
korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Jeg har desuden forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser:
”I Danmark er det praksis, at målinger af udledninger af luftforurenende stoffer udføres som
egenkontrol, hvilket betyder, at virksomheden bestiller og betaler et målefirma for at udføre målingen.
I påbud om måling af en virksomheds udledninger til luften definerer myndigheden, hvilke stoffer der
skal måles for, og hvilke målemetoder på Miljøstyrelsens metodeliste, der skal anvendes.
Desuden stiller myndigheden krav i påbuddet eller miljøgodkendelsen til driftsforholdene under
målingen, og at målinger skal udføres af et dertil akkrediteret målefirma.
Miljøstyrelsen har tillid til, at målinger er repræsentative for virksomhedens udledninger af
luftforurenende stoffer.”
Magnus Heunicke
/
Mikkel Dam Schwartz
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk