Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2994841_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1213
Den 25. marts 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 507 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. februar 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 507 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, at alvorlige dyreværnssager ifølge Dyrenes Beskyttelse ikke bliver politian-
meldt af Fødevarestyrelsen i samme omfang som tidligere, at de dyrlæger, der udfører kontrol, angiveligt
bliver presset til ikke at anmelde syge og tilskadekomne dyr samt uforsvarlig behandling af dyr ved
transporter? Vil ministeren endvidere offentliggøre og oversende vejledningen fra Fødevarestyrelsen
samt redegøre for, hvorfor vejledningen aldrig blev sendt i høring? Vil ministeren sikre, at vejledningen
ændres, som Dyrenes Beskyttelse anbefaler, så den igen sikrer, at strafbare overtrædelser af dyrevel-
færdsloven bliver sanktioneret korrekt efter loven af myndighederne? Der henvises til artiklen »Dyrenes
Beskyttelse går til ombudsmand: Fødevarestyrelsen skruer ned for kontrol med syge og skadede dyr«,
politiken.dk, 23. februar 2025.”
Svar
Jeg er meget optaget af, at dyrevelfærdsovertrædelser opdages og sanktioneres, når der er grundlag her-
for. Det er også årsagen til, at jeg vil foreslå at indføre strafskærpelser og udvidet brug af rettighedsfra-
kendelser mv. på dyrevelfærdsområdet på baggrund af de anbefalinger om strafskærpelser mv., som i
februar 2025 blev præsenteret af den i medfør af dyrevelfærdsaftalen til formålet nedsatte arbejds-
gruppe.
Jeg er bekendt med, at der er indgivet en klage hos Folketingets Ombudsmand vedrørende Fødevare-
styrelsens kontrol og sanktionspraksis på dyretransportområdet. Jeg afventer ombudsmandens udta-
lelse.
Som svar på anmodningen om oversendelse af vejledningen vedlægges Fødevarestyrelsens sanktions-
guide som senest revideret i juni 2023.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk