Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1202
Den 19. marts 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 503 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. februar 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 503 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvor stor en andel af finansieringen af beredskabet i forbindelse med væl-
tede grisetransporter, der er betalt af skatteyderne?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsens
bidrag til beredskabet ved væltede dyretransporter består i at deltage i den bered-
skabsgruppe, som beskrives i besvarelsen af spørgsmål nr. 1338 fra Folketingets Miljø- og Fødevareud-
valg den 24. september 2020, og som ud over Fødevarestyrelsen består af Landbrug & Fødevarer, poli-
tiet, de regionale Brand og Redning, Beredskabsstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Vejdirektoratet, Falck,
Dyrlægeforeningen, transportører og slagterier. Fødevarestyrelsen deltager ikke i det aktive beredskab,
når en dyretransport er væltet.
I beredskabsgruppen bidrager Fødevarestyrelsen med generel viden om dyr samt om gældende regler
om for eksempel transportegnethed og aflivning. Det estimeres, at Fødevarestyrelsen samlet set anven-
der omkring 2-3 timer om året til denne opgavevaretagelse, hvilket finansieres inden for styrelsens be-
villing på finansloven.
Fødevarestyrelsen har ikke kendskab til omkostninger og finansiering hos de andre involverede myn-
digheder. Angående omkostninger og finansiering af beredskabet i forbindelse med væltede grisetrans-
porter henvises der derfor til de andre deltagere i beredskabsgruppen.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk