Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1162
Den 17. marts 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 492 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 24. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål nr. 492 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke sanktioner, herunder størrelsesorden på bøder, der er mulighed for
at pålægge landmænd, der overtræder gødningsanvendelsesbekendtgørelsen ved at udbringe gylle på
vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende:
”Straffen for overtrædelse er, jf. gødningsanvendelsesbekendtgørelsens § 24, som udgangspunkt bøde.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år.
I Anklagemyndighedens Vidensbase er der om bøder i sager om overtrædelser af miljølovgivningen
blandt andet oplyst, at bøder skal tage udgangspunkt i de minimumsbødetakster, der i forarbejderne til
lov nr. 173 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Strafskærpelse m.v.) af 12.
marts 2008 er angivet som udgangspunktet for domstolens udmåling af bøder ved forskellige overtræ-
delser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3.
Det er endvidere oplyst i Anklagemyndighedens Vidensbase, at der ved overtrædelser i førstegangstil-
fælde i almindelighed skal nedlægges påstand om en bøde på 5.000 kr. Hvis der foreligger skærpende
omstændigheder, skal bødepåstanden i almindelighed være 10.000 kr.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kender ikke til systematiske opgørelser over bødestør-
relsen i konkrete sager med udbringning af gylle på frossen jord.”
Jeppe Bruus
/
Louise Skouby
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk