Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 1070
Den 14. marts 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 482 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 18. februar 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål nr. 482 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange midler fra Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) og det dan-
ske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram (EHFAF) der er blevet udbetalt i perioden fra 2014-2024 til
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), deres medlemmer eller til forskning udført
af DTU Aqua i samarbejde med DFPO med fokus på at reducere klimabelastningen fra fiskerierhvervet
og desuden oplyse, hvor meget den samlede CO2 udledning er reduceret i fiskerierhvervet i perioden
2014-2024?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,
der har oplyst følgende:
”Der
er under Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) og Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram-
met (EHFAF) i perioden 2014-2024 ikke udbetalt tilskud til Danmarks Fiskeriforening Producent Or-
ganisation (DFPO) vedr. reduktion af klimabelastning fra fiskerierhvervet, mens der til Danmarks Tek-
niske Universitet (DTU), herunder DTU Aqua, til projekter hvor DFPO indgår, er udbetalt 2.974.454 kr.
med fokus på at reducere klimabelastningen fra fiskerierhvervet.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen gør opmærksom på, at der for
så vidt angår projekter ”med fokus på at
reducere klimabelastningen fra fiskerierhvervet” er medregnet alle projekter, hvor det fremgår af pro-
jekttitel eller projektbeskrivelse, at reduktion af fiskerierhvervets klimabelastning er fokus eller hoved-
formål med projektet. Projekter, hvor en reduktion af klimabelastningen er en afledt effekt, f.eks. ved
redskaber der yder mindre modstand, er ikke medregnet. Det understreges, at der er en vis usikkerhed
forbundet med opgørelsen, da projekter er identificeret ved screening af projekttitel og projektbeskri-
velse, ikke ved komplet gennemgang af alt materiale på samtlige sager.
Opgørelsen indeholder udelukkende tilskud udbetalt til DFPO (hovedorganisation identificeret ved
CVR) eller DTU (hele DTU identificeret ved CVR), hvor DFPO fremgår som samarbejdspartner, projekt-
deltager, konsulent, eller fremgår af projektmaterialet på anden vis, lønnet som ulønnet. Der er ikke
medregnet eventuelle projekter afholdt af tredjepart, hvori DFPO og DTU indgår.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk