Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2933489_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 6057
Den 8. november 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 43 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, i lyset af de meget kritiske dyrevelfærdsrapporter og i lyset af de store nedskæ-
ringer, der er foretaget i Landbrugsstyrelsen, om det øgede kontroltryk og den mere fagligt målrettede
kontrol med dyrevelfærden hos grise- og kvægbesætninger udelukkende vil blive finansieret ved at ind-
kræve højere takster hos dyreproducenterne, og vil ministeren garantere, at der samlet set vil ske en
ressourcemæssig opprioritering af dyrevelfærdskontrollen i styrelserne?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg via ministeriet for Grøn Trepart indhentet en udtalelse
fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der har oplyst følgende:
”Den
fagligt målrettede kontrol med dyrevelfærd hos grise- og kvægbesætninger, som henvises til i Vel-
færdsaftalen, udføres af Fødevarestyrelsen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV),
tidligere Landbrugsstyrelsen, foretager ikke selvstændige, målrettede dyrevelfærdskontroller i hverken
grise- eller kvægbesætninger. Kontrol med dyrevelfærdskrav er dog en integreret del af både økologi-
kontrollen og konditionalitetskontrollen, som gennemføres af SGAV. Antal kontrollerede bedrifter un-
der konditionalitetskontrollen er forordningsbestemt (1%), og økologiske bedrifter modtager som ud-
gangspunkt
ét årligt kontrolbesøg.”
Jeg har endvidere indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Den øgede ordinære kontrol i besætninger med grise og kvæg, som er besluttet i dyrevelfærdsaftalen af
9. februar 2024 (”Sammen om Dyrene”), finansieres ved en forhøjelse af de takster, der opkræves ejere
af besætninger med grise og kvæg. Der henvises til L 35 - Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer
og dyrevelfærdsloven (Ændring af takster i betalingsbestemmelser til finansiering af fødevare- og dyre-
velfærdskontrol m.v.). Forhøjelsen af taksterne i L 35 har til formål at sikre finansiering til, at der kan
udføres flere ordinære dyrevelfærdskontroller.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren vil garantere, at der samlet set vil ske en ressourcemæssig opprioritering af dyrevelfærdskontrollen i styrelserne
Jf. dyrevelfærdsaftalen afskaffes anden opfølgende kontrol efter anmærkninger på veterinærområdet.
Med afskaffelsen af anden opfølgende kontrol forventes et mindre ressourceforbrug hertil i Fødevare-
styrelsen og et tilsvarende mindre provenu fra gebyrer for opfølgende kontrol.”
Jacob Jensen
/
Peter Hallenberg
2