Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 727
Den 24. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 429 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. januar 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 429 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, om Fiskeristyrelsen har videregivet muslingefartøjernes motorserienumre til
motorproducenterne, herunder Scania, som ifølge TV2s artikel ”Per Olsen skal betale 200.000 for en
fejl på 8 millimeter, imens
Fiskeristyrelsen lader andre fiskere bryde miljøregler”, den 26. januar 2025,
skulle have anmodet om at få serienumrene tilsendt? Og i så fald, hvornår har Fiskeristyrelsen videre-
givet disse oplysninger?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen,
der har oplyst følgende:
”Som led i
undersøgelsen af eksisterende tilladelser med henblik på at vurdere, hvorvidt nedbremsning
har fundet sted, og om denne i givet fald har været ulovlig, har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen indhentet
oplysninger hos motorproducenterne, herunder Scania primo november, for at høre om deres generelle
praksis - og efterfølgende for yderligere konkrete oplysninger.
Styrelsen har indhentet oplysninger om, hvilken motorkraft de pågældende motorer oprindeligt er pro-
duceret med, samt
–
såfremt motoren er født med en højere motorkraft end det, der er tilladt for et
givent område
–
hvem, der har fastsat motorkraften, inden motoren blev installeret i fartøjet. For at
sætte motorproducenterne i stand til at besvare spørgsmålene har styrelsen videregivet data om moto-
rerne, herunder serienummer. I forhold til motorproducenten Scania kan det oplyses, at styrelsen den
16. januar 2025 videregav serienumre og modtog svar fra Scania den 23. januar 2025.”
Jeg kan henholde mig til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens udtalelse.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk