Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 662
Den 26. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 425 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 29. januar 2025. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 425 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren angive et økonomisk overslag over statens udgifter til bekæmpelse af et udbrud af en
zoonotisk/pandemisk sygdom, hvor befolkningens sundhed er truet, f.eks. i tilfælde af svineinfluenza A
i en og/eller flere besætninger?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Forekomst af en ny zoonotisk/pandemisk sygdom, der kan vise sig farlig og smitsom for mennesker, vil
medføre en ny risikovurdering og beredskabssituation. Fødevarestyrelsen vil i sådanne tilfælde, i sam-
arbejde med andre relevante myndigheder, igangsætte alle påkrævede handlinger for at begrænse og
bekæmpe den nye variant. De statslige omkostninger vil variere alt efter situationens alvor og resultatet
af den nye risikovurdering, herunder hvilke dyrearter der bliver smittet af sygdommen, om det er nød-
vendigt at aflive smittede dyr for at bekæmpe pandemien, og om det også er nødvendigt at aflive dyr,
som befinder sig inden for en fastsat radius fra smittede dyr.
At fremlægge et økonomisk overslag i forhold til en potentiel zoonotisk/pandemisk sygdom vil derfor
ikke være retvisende for andet end en hypotetisk opstillet situation, hvor der stadig vil skulle tages en
række
forbehold.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk