Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2982643_0001.png
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2025
Politikontoret
Emma Holst Villumsen
2025-01399
3602935
Besvarelse af spørgsmål nr. 413 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 413 (Alm. del), som
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til justitsministeren den
29. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 416: MFU spm. om ministeren vil give sin faglige vurdering af de juridiske bestemmelser om sikkerheden ved udøvelse af riffeljagt
Spørgsmål nr. 413
Fødevareudvalg:
(Alm.
del)
fra
Folketingets
Miljø-
og
”Vil ministeren kommentere på det seneste tilfælde af vildfarne
riffelkugler, hvor en riffelkugle går igennem et vindue i et
skolekøkken i skoletiden, og de øvrige eksempler jf. vedlagte
bilag og gøre rede for, hvordan de juridiske bestemmelser om
sikkerhedsforanstaltninger ved hhv. indretning og anvendelse af
riffel på skydebane adskiller sig fra udøvelse af riffeljagt?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at reglerne for skydebaner er reguleret
ved bekendtgørelse nr. 294 af 23. april 2004 om skydebaners
indretning,
anlæggelse
og
anvendelse
(herefter
’skydebanebekendtgørelsen’). Der er endvidere fastsat
retningslinjer for skydebaner i Justitsministeriets vejledning om
civile skydebaner (herefter ’skydebanevejledningen’).
Det følger af reglerne i skydebanebekendtgørelsen, at indretning
og anlæggelse af skydebaner af hensyn til almensikkerheden
skal godkendes af politiet. Godkendte skydebaner må kun
anvendes, hvis de opfylder de vilkår, som er fastsat i eller i
medfør af bekendtgørelsen.
Det følger af bekendtgørelsen, at skydebanen skal godkendes af
politiet i den kreds, hvor skydebanen er anlagt. Som led i
godkendelsen undersøger politiet, om det er sikkerhedsmæssigt
forsvarligt at indrette eller anlægge skydebanen, og besigtiger
som udgangspunkt i den forbindelse den ejendom, hvor
skydebanen skal indrettes eller anlægges.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at en godkendt
skydebane ikke må tages i brug, før politiet har udarbejdet og
underskrevet en instruks for brug af skydebanen. Instruksen
indeholder oplysninger om ejeren af skydebanen, brugere af
skydebanen og vilkår for anvendelsen af skydebanen, herunder
vedrørende aktiviteter, typer af våben og ammunition samt
skudretninger og sikkerhedsforanstaltninger. Endvidere skal
instruksen indeholde bestemmelser om tilsyn og udpegning af
en skydeleder. Politiet kan til enhver tid ændre instruksen under
hensyn til sikkerhedsmæssige forhold.
Side 2/4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 416: MFU spm. om ministeren vil give sin faglige vurdering af de juridiske bestemmelser om sikkerheden ved udøvelse af riffeljagt
Ud over reglerne i skydebanebekendtgørelsen er der i
skydebanevejledningen angivet retningslinjer for den
sikkerhedsmæssige vurdering af skydebaneanlæg. Vejledningen
angiver bl.a. de minimumskrav, der bør stilles til de krævede
sikkerhedsforanstaltninger.
Det følger således bl.a. af skydebanevejledningen, at en
skydebane i sikkerhedsmæssig henseende skal være indrettet
således, at ingen personer, hverken på eller uden for
banen/området, kommer til skade på grund af virkningen fra
projektiler, hagl eller andre ammunitionsdele.
Sikkerhedsforanstaltningerne i skydebanebekendtgørelsen og
vejledningen har til formål at reducere risikoen for
tilskadekomst til et minimum.”
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Grøn Trepart, der har oplyst
følgende:
”Jeg kan som minister ikke gå ind i konkrete sager, hvor jeg bl.a.
ikke har fuldt kendskab til sagernes omstændigheder og evt.
efterforskning.
Jeg har forelagt spørgsmålet om reglerne på området for
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er
administrerende myndighed på jagtområdet. Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø oplyser følgende:
”Reglerne for skydebaners indretning og anvendelse er
begrundet i almensikkerheden med baggrund i arealer
(skydebaner), hvor der er høj skydeaktivitet. Ved riffeljagt
varierer omstændighederne i højere grad end ved
skudafgivelse på skydebaner. Derfor er der fastsat
retningslinjer for vurdering af skudafgivelse under
riffeljagt. Det følger f.eks. heraf, at man skal sikre at
afgive skud inden for en tilstrækkelig sikkerhedsvinkel,
med sikker kuglefang og aldrig skyde lavt mod en
uoverskuelig baggrund. Ved risiko for rikochetter, dvs.
ved risiko for, at en riffelkugle kan ramme en genstand og
herefter fortsætte videre i en ny retning, skal der udvises
særlig forsigtighed. Retningslinjerne er bedre kendt som
”de jagtetiske regler” og er fastsat i samarbejde mellem
Vildtforvaltningsrådet, Danmarks Jægerforbund og
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ifølge jagt- og vildtforvaltningsloven må man ikke jage på
en måde, som skader personer, husdyr eller genstande
eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive
Side 3/4
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 416: MFU spm. om ministeren vil give sin faglige vurdering af de juridiske bestemmelser om sikkerheden ved udøvelse af riffeljagt
skadet. Det betyder sammen med de jagtetiske regler, at
jægere skal udvise en særlig omhu ved skudafgivelse
under jagt. Hensigten med bestemmelsen er at mindske
risikoen for uheld under jagt og i sidste ende at placere et
ansvar, hvor en jæger på uagtsom måde tilsidesætter de
almindelige sikkerhedsregler for jagtudøvelse. Styrelsen
finder de gældende regler tilstrækkelige, så længe der i
forbindelse med skudafgivelse udvises den nødvendige
agtpågivenhed.””
3.
Jeg har ikke nærmere kendskab til de konkrete sager, der henvises til i
dette spørgsmål, men vil gerne understrege, at riffeljagt så vel som
skydebaneskydning selvfølgelig altid skal ske på sikker og forsvarlig vis og
i overensstemmelse med regler og retningslinjer for henholdsvis riffeljagt
og skydebaneskydning.
Side 4/4