Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025
–
550
Den 25. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 406 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 28. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ma-
rianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 406 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilke
initiativer vil ministeren tage for at sikre, at der er midler nok til at opkøbe de arealer, som
forventes udtaget, jf. Aftale om Implementering af et Grønt Danmark? Hvis markedsprisen for god land-
brugsjord er ca. 200.000 kr. pr ha, og opkøb af landbrugsjord i regi af Danmarks Grønne Arealfond
forventes at kunne ske for ca. 100.000 kr. pr. ha, må der mangle midler eller arealer, hvis ikke jordpri-
serne falder. Vil ministeren oplyse, om (og i så fald hvordan) en reduceret kvælstofnorm på hhv. 10 og
20 pct. som initiativ og virkemiddel ville kunne nedbringe jordpriserne til 100.000 pr. hektar?
Vil ministeren ligeledes redegøre for, om (og i så fald hvordan) en afgift på næringsstoffer eller beskat-
ning af dræning, som initiativ og virkemiddel ville kunne nedbringe jordpriserne til 100.000 pr. hektar?”
Svar
Regeringen indgik
Aftale om Implementering om et Grønt Danmark
sammen med aftalepartierne SF,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre i efteråret 2024. Aftalen indebæ-
rer en historisk omlægning af Danmarks arealer med mere skov og natur og med et godt vandmiljø.
Arealomlægningen understøttes af Danmarks Grønne Arealfond, hvor lodsejere får mulighed for at søge
støtte til skovrejsning, permanent ekstensivering, etablering af vådområder, minivådområder og udtag-
ning af lavbundsjorde, samt hvor der kan gennemføres faciliterende jordsalg og jordbytte. Det er et
guidende princip i aftalen, at implementeringen og udmøntningen af tilskudsordningerne mv. skal ske
med blik for at holde jordpriserne i ro.
Opkøb af landbrugsjord i regi af Danmarks Grønne Arealfond vil ske bl.a. med henblik på videresalg og
jordfordeling, og det er ikke et mål i sig selv med aftalen, at staten på sigt skal eje mere jord. Der er
endnu ikke taget politisk stilling til udmøntning af Danmarks Grønne Arealfond, herunder opkøb af
landbrugsjord. Regeringen vil præsentere aftalepartierne for et samlet oplæg for udmøntningen af ind-
satserne i Danmarks Grønne Arealfond, inkl. finansieringen heraf, i 1. halvår af 2025.
Det følger af aftalen, at regeringen inden genbesøget af kvælstofindsatsen medio 2026 vil forelægge et
beslutningsgrundlag for aftalepartierne. Beslutningsgrundlaget kan danne grundlag for udmøntningen
af den skærpede miljøgaranti, så den kan effektueres fra og med 2027, herunder med oplæg til fuld
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk