Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-766
Den 20. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 402 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 24. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 402 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at methanreducerende tiltag med ca. samme
effekt ligestilles, så naturlige kosttilskud til køer som f.eks. ekstruderede hørfrø ikke diskrimineres i for-
hold til Bovaer, som er dyrere, og som giver anledning til bekymringer? Hvilke forskningsprojekter om
alternativer til Bovaer kender de relevante ministerier til?”
Svar
Den 1. januar 2025 trådte modellen for metanreducerende foder i kraft. Modellen omfatter et krav til at
nedbringe udledningerne fra husdyrs fordøjelse med ca. 6 pct. årligt, mens der gives tilskud til yderligere
anvendelse af metanreducerende foder svarende til en samlet årlig reduktion på ca. 27 pct. Der er for
både kravet og tilskudsordningen valgfrihed imellem de tilgængelige produkter på markedet, så længe
de har de nødvendige godkendelser samt klimaeffekt. Flere nye typer metanreducerende foder er under
udvikling, som vil kunne indgå som valgmulighed, når de tilstrækkeligt undersøgt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlig for generel vidensopbygning vedrørende fo-
der, herunder metanreducerende foder, hvorfor der til brug for besvarelsen er indhentet en udtalelse
herfra. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen,
der har oplyst følgende:
"Fødevarestyrelsen har udarbejdet vedlagte oversigt over mulige fremtidige virkemidler til reduktion af
metanudledning fra køer samt igangværende forskning inden for metanreducerende foder, som styrel-
sen har kendskab til,
jf. bilag 1.
Oversigten er udarbejdet på baggrund af ”Virkemidler til reduktion af
klimagasser i landbruget -
2024” (klimavirkemiddelkataloget) samt rådgivningsnotatet ”TRL-niveau
for
nye, metanreducerende fodertyper og fodertilsætningsstoffer” fra Aarhus
Universitet (AU), som Føde-
varestyrelsen har modtaget i januar 2025. Fødevarestyrelsen følger generelt udviklingen af nye typer
metanreducerende foder gennem rådgivning fra AU, herunder særligt klimavirkemiddelkataloget."
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk