Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2980982_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 772
Den 21. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 397 (MOF alm. del) stillet 24. januar 2024 efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 397
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange kommuner der per d.d. har udstedt sprøjteforbud for
boringsnære beskyttelsesområder, og hvor mange sprøjteforbud kommunerne har udstedt?”
Svar
Miljø- og Ligestillingsministeriet har ikke oplysninger om, hvor mange påbud om ophør med
erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, som kommunerne har meddelt inden for BNBO.
Kommunerne er kun forpligtet til at indrapportere, hvilke BNBO, hvor der er gennemført indsatser.
De skal desuden indrapportere de tinglyste arealer til Danmarks Arealinformation
1
.
Indsatser kan gennemføres enten som påbud eller gennem en frivillig aftale. Hertil kan en BNBO
omfatte flere jorder tilhørende flere grundejere, hvorfor der skal indgås aftale med de enkelte
grundejere eller meddeles påbud eller forbud til de enkelte grundejere. Gennemførelse af en
beskyttende indsats inden for et BNBO kan derfor kræve flere påbud eller en kombination af frivillige
aftaler og påbud.
Kommunerne har vurderet, at der er ud af 5.458 udpegede BNBO er behov for indsatser i 2.719 BNBO.
Pr. 12. februar 2025 er der i 768 BNBO gennemført beskyttelse for alle sårbare arealer inden for disse
BNBO. For de øvrige 1.951 BNBO kan dele eller ingen sårbare områder være beskyttet og kommunerne
vil derfor senest 1. marts 2025 skulle udstede påbud om sprøjteforbud for disse områder.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
1
https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk