Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 10079
Den 4. november 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 39 (MOF alm. del) stillet den 9. oktober 2024 efter ønske
fra Preben Bang-Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 39
”Hvad
er ministerens holdning til bjergningen af efterladte skibe/lystbåde, der henligger på
søterritoriet? Vil ministeren oplyse, hvem der bærer ansvaret for bjergningen og betalingen, når
skibsejeren ikke kan findes
eller ikke har lyst/evne til at betale? Der henvises til artiklen ”Sejlklub står
med en hovedpine på 67 ton -
og er langt fra alene”, TV2Nord, den 1. oktober 2024.”
Svar
Forliste fartøjer i danske farvande kan udgøre en fare for bl.a. sejlads, kysten/kystbeskyttelsesanlæg
samt ift. forurening af havmiljøet. I de tilfælde har en række myndigheder, herunder kommunerne,
mulighed for indgriben.
./.
Jeg har her vedlagt notat om ansvarsfordeling i sager om såkaldte spøgelsesfartøjer, hvor det fremgår,
at det som hovedregel påhviler skibets ejer at bære både ansvaret og omkostningerne ved fjernelse af
skibsvrag. Med den gældende lovgivning kan staten kræve et skibsvrag fjernet, hvis skibet vurderes at
være til fare for hhv. 1) sejlads og fiskeri, 2) kyst, eller 3) udgør en ekstraordinær fare for havmiljø.
Såfremt ejeren i sådanne situationer ikke selv fjerner vraget, kan den pågældende styrelse lade vraget
fjerne for ejerens regning. Dumpes et vrag som led i bortskaffelse, er det en ulovlig handling, der er
strafbar. Staten har dog som udgangspunkt ikke mulighed for at fjerne vrag, hvis de falder udenfor de
ovennævnte kriterier.
Kommuner, foreninger, firmaer og borgere kan få tilladelse fra Søfartsstyrelsen til at fjerne vrag for
egen regning, hvis ejeren over en periode ikke foretager seriøse bjærgningsforsøg eller ikke kan
identificeres. Derudover kan kommuner også efter Kystbeskyttelsesloven fjerne vrag, der er til fare for
kyst og kystbeskyttelsesanlæg.
Jeg er helt opmærksom på problemstillingen omkring efterladte skibe, som ikke falder inden for de
ovennævnte kriterier, og som myndighederne derfor ikke har hjemmel til at fjerne. Jeg anerkender
også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i
skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet.
Det skal bemærkes, at artiklen, som spørgsmålet henviser til, især omhandler forhold i lystbådehavne,
hvilket det vedlagte notat ikke omfatter. Artiklen refererer bl.a. til ”Standardreglement
for
overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”, som
henhører under
Transportministeriets ressort. Jeg henviser derfor til Transportministeriet fsva. spørgsmål til reglerne
i lystbådehavne.
Magnus Heunicke
/
Jens Brandt Sørensen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk