Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 1148
19. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 387 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 22. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 387 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvad
mener ministeren om, at man i Jylland (senest Oksbøl) har hele ulvekobler, der jager og fourage-
rer i byzoner og tilsyneladende ikke er sky over for mennesker?”
Svar
Jeg har bedt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) bidrage til besvarelsen. Styrelsen
oplyser:
”SGAV
har fulgt og følger fortsat situationen i Oksbøl og er i tæt dialog med den Nationale Ulveovervåg-
ning.
På baggrund af overvågningen, herunder gennemgang af billed- og videomateriale fra ulvenes tilstede-
værelse i Oksbøl by den 18. januar 2025, er der ikke observeret atypisk adfærd hos de ulve, der er set i
Oksbøl. SGAV kan endvidere oplyse, at det er relativt sjældent, at ulve observeres i byer. Det sker fra tid
til anden, at ulve forvilder sig ind i byer, når de bevæger sig gennem landskabet, eller at ulve kortvarigt
bevæger sig ind i byer fordi deres naturlige fødeemner (fx hjortevildt) også kortvarigt bevæger sig ind i
byer. Disse hændelser finder typisk sted om natten, hvor byerne virker mennesketomme, da både ulve
og deres byttedyr helst undgår menneskekontakt.
SGAV holder imidlertid nøje øje med situationen i Oksbøl og er klar til at bortskræmme og ultimativt
regulere ulv, hvis situationen ændrer sig. SGAV kan endelig oplyse, at der til dags dato endnu ikke er
konstateret ulve i Danmark med en adfærd, som har givet anledning til at betragte dem som opsøgende
over for mennesker, eller ulve som udviser manglende skyhed over for mennesker, som er nogle af de
kriterier
der anvendes, til at vurdere om en ulv skal identificeres som en ”problemulv”.”
Folk skal kunne færdes trygt, der hvor de bor, og derfor skal ulve ikke løbe rundt, hvor mennesker
bor og lever. Jeg har bedt mit ministerium undersøge, om vi inden for EU-retten kan ændre de nuvæ-
rende regler, så det blive muligt i højere grad at regulere ulve, som beskrevet i mit svar på spm. 385.
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk