Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2976132_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 530
Den 6. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 378 (MOF alm. del) stillet 16. januar 2025 efter ønske fra
Kim Edberg Andersen (DD).
Spørgsmål nr. 378
”Vil
ministeren redegøre for alle modtagne ansøgninger til Stormflodspuljen i anledning af
stormfloden i oktober 2023? Som led i redegørelsen ønskes en oversigt der tydeliggør, hvilke projekter
der fik tildelt midler, og hvilke projekter der ikke fik tildelt midler.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Miljøstyrelsen har modtaget 20 ansøgninger fra kommuner, der blev ramt af stormfloden i oktober
2023. Alle ansøgte tilskudsberettigede projekter har opnået fuldt tilskud på 25 pct. af kommunens
omkostninger.
Kommuner, der var ramt af stormfloden, kunne søge om tilskud til genopretning af kommunale
bygninger og infrastruktur, der blev skadet som følge af direkte påvirkning af stormfloden. Otte
kommuner har søgt om elementer, som ikke er omfattet af tilskudsordningen. Derfor er det
tilskudsberettigede beløb mindre end kommunens ansøgte omkostninger.
./.
I vedlagte bilag ses de enkelte tilskudsberettigede projekter for hver kommune. For de otte kommuner,
hvor der er søgt om ikke-tilskudsberettigede elementer, er det anført, hvad de ikke tilskudsberettigede
elementer bestod af. "
Magnus Heunicke
/
Jakob Ejlers
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk