Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2976631_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-221
Den 7. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 10. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ni-
koline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT).
Spørgsmål nr. 361 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt der er danske støtteordninger og incitamentstrukturer, der nega-
tivt påvirker oprindelige folk og bidrager til krænkelse af deres rettigheder?”
Svar
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har oplyst mig, at de primært administrerer støtte-
ordninger på landbrugsområdet og ikke har kendskab til danske støtteordninger eller incitamentsstruk-
turer på dette område, der påvirker oprindelige folk negativt eller bidrager til at krænke deres rettighe-
der. De støtteordninger, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø administrerer, er tilgængelige
for alle uanset oprindelse. Det bemærkes, at støtteordningerne alene er tilgængelige i Danmark.
Danmark arbejdede aktivt for at fremme oprindelige folks rettigheder ved sidste partskonference under
FN’s biodiversitetskonvention i Cali
i Colombia i efteråret 2024, hvilket bl.a. var medvirkende til, at der
blev oprettet et permanent forum for oprindelig folk og lokale samfund. På samme måde arbejder Dan-
mark aktivt for at fremme oprindelige folks rettigheder i andre internationale konventioner og fora.
Dette arbejde sker i tæt koordination med Grønland. På den måde er Danmark med til at støtte oprin-
delige folks ønske om at få en aktiv og anerkendt rolle i arbejdet med bæredygtig udnyttelse, naturbe-
skyttelse og biodiversitet. Dette er også en fremadrettet prioritet for regeringen.
Jeppe Bruus
/
Anders Boye Jacobsen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk