Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2974870_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-600
Den 4. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 357 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 10. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 357 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke incitamenter regeringen vil skabe for at motivere danske landmænd
til at reducere deres CO2-udledning i hele værdikæden frem mod kravene om ESG-rapportering i
2028?”
Svar
Aktiviteten i dansk landbrug kan potentielt medføre emissioner i Danmark såvel som i udlandet. Emis-
sionerne i udlandet kan blandt andet henføres til import af foder, herunder soja.
Af aftalen om Implementering af et Grønt Danmark fremgår, at
’Aftalepartierne er enige om, at der senest i 2027 gøres status for implementering af EU’s kommende
afskovningsforordning, import af soja og udbredelse af græsprotein i Danmark, herunder i forhold til
nedbringelse af Danmarks globale klimaaftryk. Importen af soja er faldende. Der gennemføres en
analyse med henblik på at identificere mulige virkemidler og redskaber, der kan reducere import af
soja yderligere og styrke anvendelsen af danskproduceret protein. Arbejdet skal være færdigt senest i
2027, hvorefter det drøftes
blandt aftalepartierne.’
Regeringen er bl.a. opmærksom på muligheden for at substituere importeret soja med protein fremstil-
let gennem grøn bioraffinering. Skiftende regeringer har siden 2013 støttet en række projekter inden for
grøn bioraffinering. Støtten er fx givet til opbygning af ny viden samt udvikling af teknikker og teknologi
til at udvinde protein til foder og fødevarer fra græs, kløver og lucerne.
Jeppe Bruus
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk