Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-270
Den 5. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 348 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 10. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 348 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Mener
ministeren, at de nye EU-regler fra 2024 med krav om indsats for at opnå god tilstand for 30
pct., 60 pct. og 90 pct. af arealet for naturtyperne inden henholdsvis 2030, 2040 og 2050 på landsplan
overhovedet kan opfyldes, hvis Danmark fortsætter med at anvende den markant opstrammede måle-
stok, der blev anvendt ved rapporteringerne til EU i 2013 og 2019? Der henvises til MOF alm. del
–
bilag
212.”
Svar
Den nye EU-forordning om naturgenopretning fra 2024 stiller krav om, at Danmark igangsætter for-
bedrende foranstaltninger på områder med forordningsomfattede naturtyper, der ikke er i god tilstand
med henblik på at opnå god tilstand. Foranstaltningerne skal dække 30 pct., 60 pct. og 90 pct. af det
samlede omfattede areal i henholdsvis 2030, 2040 og 2050, dog med særskilte frister for visse hav-
bundstyper. Der er ikke krav om, hvornår områderne skal opnå god tilstand, dog at der sker en løbende
forbedring, indtil der er opnået god tilstand.
Planen for Danmarks opfyldelse af forordningens krav vil blive fastlagt i den nationale genopretnings-
plan, som skal udarbejdes og indsendes til EU-Kommissionen senest d. 1. september 2026. Planen vil
blive sendt i offentlig høring, forventeligt primo 2026.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
•
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
•
www.mgtp.dk