Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2974766_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-270
Den 5. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 346 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 10. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 346 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan
ministeren udelukke, at det dystre billede fra 2013 og 2019 af naturens tilstand i de danske skove,
som følge af den misvisende multikriteriemodel, har bidraget til en række fejlbeslutninger såsom ud-
lægning af mere end 70.000 hektar statsskov som urørt skov, selvom det meste var plantager, der ifølge
EU ikke er egnede til urørt skov?”
Svar
Som det fremgår af regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
står vi midt i en natur- og biodiversitets-
krise. Med
Aftale om implementering af et Grønt Danmark
(herefter trepartsaftalen) er det regeringens
og aftaleparternes ambition at der skal etableres 250.000 hektar ny skov. Samtidig er det aftalt med
trepartsaftalen, at 100.000 hektar skal etableres som urørt skov, samt at der skal udtages 140.000 hek-
tar kulstofrige lavbundsjorde samt ydes støtte til yderligere arealomlægning. Dette skal bidrage til en
historisk omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Dan-
mark, og samtidig give langt mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbe-
skyttelse.
Den daværende S-regering enedes i 2020 sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alterna-
tivet om den såkaldte Natur- og biodiversitetspakke, der sikrede 888 mio. kroner i 2021-2024 til at for-
bedre biodiversiteten i Danmark. Med de afsatte midler blev det muligt at nå op på et samlet udlæg af
knap 75.000 hektar urørt skov og etablering af 15 naturnationalparker. Biodiversiteten vil med disse
tiltag, som i dag er sat i værk, få et løft.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk