Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2976121_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-316
Den 7. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 339 (MOF alm. del) stillet d. 10. januar 2025 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 339
”Vil
ministeren kommentere brev fra Aarhus Kommune om støjgener fra Babylon Huset, jf. MOF alm.
del
bilag 211, og herunder redegøre for hvad Aarhus Kommune kan gøre for at imødekomme de
berørte naboers klager, da dette tilsyneladende støder på en række juridiske og tekniske
vanskeligheder? Agter ministeren yderligere at lempe eller fjerne de hindringer, der resulterer i
utilfredsstillende bekæmpelse af støjforurening?”
Svar
Jeg har bedt Miljøstyrelsen redegøre for støjreguleringen af virksomheder. Miljøstyrelsen kan ikke
konkret tage stilling til en kommunes håndtering af en klagesag, men udtaler sig generelt.
Miljøstyrelsen oplyser følgende, som jeg vil henvise til:
”Miljøstyrelsen
har udarbejdet en række vejledninger med vejledende grænseværdier for støj fra
virksomheder, som miljømyndighederne kan anvende som grundlag for at vurdere, om der er tale om
en væsentlig støjbelastning, når der skal træffes afgørelser i forbindelse med klagesager eller
miljøgodkendelser. Når miljømyndighederne har truffet en afgørelse, bliver de vejledende
grænseværdier til bindende støjgrænser for den konkrete virksomheds aktiviteter. Et påbud fra
myndighederne kan også indeholde krav om driftsmæssige eller tekniske løsninger og ikke alene
konkrete støjgrænser.
Ved et påbud om støjdæmpende foranstaltninger gælder desuden de almindelige regler om
proportionalitet. Det vil sige, at der skal være proportionalitet mellem de påbudte foranstaltninger,
støjgenen, de tekniske muligheder for afhjælpning af genen samt de økonomiske konsekvenser.
Miljømyndighederne vil i en konkret sag have et vist råderum, og i sin afgørelse kunne fravige de
vejledende grænseværdier jævnfør proportionalitetsprincippet.
De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder er fastsat ved støjniveauer, hvor omkring 10 -
15 pct. af befolkningen angiver at være stærkt generet af støjen, eller sagt på en anden måde: Et
støjniveau hvor 85 - 90 pct. oplever, at støj svarende til grænseværdierne ikke medfører ulemper af
nævneværdigt omfang. Der er tale om en afvejning mellem de genevirkninger, støjen har på
mennesker, og samfundsøkonomiske hensyn. Dette er i god overensstemmelse med fastsættelse af
grænseværdier for andre typer af støj samt praksis i de øvrige lande i EU, og vurderes derfor at være på
et passende niveau.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm om kommentar til brev fra Aarhus Kommune til Morten Messerschmidt om støjgener fra Babylon Huset
Grænseværdierne er udtryk for en miljømæssigt acceptabel støjbelastning. De er vejledende og derfor
ikke ufravigelige. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier ligger imidlertid til grund for mange
afgørelser, som efter at være blevet påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, er blevet stadfæstet af
nævnet, hvilket har dannet præcedens for behandling af støjsager. Det betyder i praksis, at
miljømyndighederne bør have tungtvejende miljømæssige begrundelser for at fastsætte støjgrænser
for en virksomhed, der er lavere eller højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.”
Magnus Heunicke
/
Morten Pedersen
2