Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-207
Den 5. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 319 (MOF alm. del) stillet 8. januar 2025 efter ønske fra
af ikke-medlem af udvalget (MFU) Frederik Bloch Münster (KF).
Spørgsmål nr. 319
”Vil
ministeren oplyse, hvor lang tid der må gå efter idriftsættelse af et nyt hospital, før der tages stilling til metode
for rensning af spildevandet, og før renseanlægget er i drift?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen oplyser, at
det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, at det er kommunalbestyrelsen, der
giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber
(tilslutningstilladelse).
Det fremgår af spildevandsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ved meddelelse af en
tilslutningstilladelse skal stille vilkår, der sikrer, at tilslutningen ikke er til hinder for, at et spildevandsanlæg, der
er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, kan opfylde sin tilladelse til udledning, herunder at
miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde sikres opfyldt.
Miljømyndigheden skal således forud for tilslutning af spildevand fra et nyt hospital stille de nødvendige vilkår,
der sikrer, at renseanlægget kan opfylde sin tilladelse til udledning, herunder at miljøkvalitetskrav for det berørte
vandområde sikres opfyldt.”
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk