Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2975104_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-207
Den 5. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 317 (MOF alm. del) stillet 8. januar 2025 efter ønske fra
af ikke-medlem af udvalget (MFU) Frederik Bloch Münster (KF).
Spørgsmål nr. 317
”Vil
ministeren indhente oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og redegøre for,
hvordan omkostningerne til denne ekstra rensning for vandselskabet i Køge er fordelt mellem
regionen/sygehuset på den ene side og borgerne/forsyningsselskabets kunder på den anden side?”
Svar
Jeg har forelagt ovenstående spørgsmål for Energistyrelsen under Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, som oplyser følgende:
”Energistyrelsen
kan ikke udtale sig om fordelingen af udgifter i konkrete sager og for konkrete
selskaber, da der er tale om lokale forhold og beslutninger. Det kan dog generelt oplyses, at der
fremgår regler om netop fordelingen af udgifter i spildevandsbetalingsloven.
Hvile i sig selv-princippet medfører, at vandselskaber skal opkræve alle udgifter, der opstår i
forbindelse med deres håndtering af spildevand fra de tilsluttede forbrugere. I tillæg hertil er der regler
om, hvordan udgifterne kan og skal fordeles mellem de tilsluttede forbrugere, hvor der overordnet set
gælder et solidaritetsprincip. Dog findes der undtagelser herfra, fx når der er tale om særligt forurenet
spildevand, som eksempelvis kan komme fra sygehuse.
Særligt forurenet spildevand er spildevand, der har et højere forureningsindhold for konkrete
forureningsstoffer end husspildevand, og som giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse
med spildevandsforsyningsselskabets håndtering. Det kan fx være konkrete lægemiddelrester i
hospitalsspildevand, der kræver særlige renseprocesser for, at selskabet kan overholde sin
udledningstilladelse.
Som udgangspunkt skal selskabets udgifter til håndtering af særligt forurenet spildevand dækkes af
særbidrag fra den eller de ejendomme, der afleder det særligt forurenede spildevand.
Spildevandsforsyningsselskabet kan fx etablere et ekstra rensetrin, som både har til formål at håndtere
konkret, særligt forurenet spildevand og herudover opfylder andre mål om fx rensning bredt for
medicinrester generelt, øget kapacitet eller rensning for andre, ikke-særbidragsomfattede stoffer. I så
fald skal selskabet fordele udgifterne til det ekstra rensetrin, således at det kun er den del, som
selskabet har afholdt til særlige foranstaltninger, og som kan henføres til håndtering af det særligt
forurenede spildevand, der indgår i særbidragsberegningen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 317: MFU spm. om, hvordan omkostningerne til denne ekstra rensning for vandselskabet i Køge er fordelt mellem regionen/sygehuset på den ene side og borgerne/forsyningsselskabets kunder på den anden side
Den del, der relaterer sig til opfyldelse af øvrige mål og/eller håndtering af spildevand, der ikke er
særligt forurenet spildevand, skal finansieres på anden vis, dvs. i praksis hovedsageligt via
afledningsbidraget fra alle vandforbrugerne.”
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
2