Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-207
Den 5. februar 2025
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 315 (MOF alm. del) stillet 8. januar 2025 efter ønske fra
af ikke-medlem af udvalget (MFU) Frederik Bloch Münster (KF).
Spørgsmål nr. 315
”
Vil ministeren oplyse, hvilken dokumentation for at spildevandet renses til BAT niveauet, der er givet, og
hvordan kommunen har forholdt sig til denne dokumentation?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Miljøstyrelsen
oplyser, at styrelsen forstår spørgsmål 315 sådan, at spørgsmålet vedrører spildevandet fra det nye
universitetshospital i Køge Kommune. Miljøstyrelsen har derfor også indhentet følgende svar fra Køge Kommune:
./.
”Som
dokumentation har kommunen brugt de to notater fra Rambøll og memoet fra DHI, som er nævnt under
svar på spørgsmål 314. På baggrund af kommunens konkrete vurdering af hospitalsspildevandets stofindhold
og koncentrationsniveauer samt stoffernes miljøpåvirkning har kommunen vurderet, at central rensning er
bedre end lokal rensning.
Men DHIs notat viste, at det er vigtigt, at ens moniteringsprogram bekræfter antagelserne i den konkrete
vurdering. Derfor har kommunen indarbejdet omfattende krav til monitering i KERs fornyede
udledningstilladelse. Se ellers svar på spørgsmål 314.
Det kan ellers nævnes, at den foreslåede centrale renseløsning forventes til at kunne overholde kravene i det nye
Byspildevandsdirektiv og kommunen vurderer derfor, at det bekræfter, at den foreslåede centrale renseløsning
er BAT.
Et udkast
til en ny vejledning fra Miljøstyrelsen ”Tilslutning af industrispildevand til
spildevandsforsyningsselskabernes spildevandsanlæg” offentliggjort i 2024 bekræfter kommunen vurdering. På
side 38 og 39 står:
”Det er således op til den enkelte kommune ud
fra spildevandets stofindhold og koncentrations-
niveauer samt stoffernes miljøpåvirkning at vurdere, hvorvidt der vælges decentral rensning ved
hospitalet eller central rensning ved at indføre ekstra rensetrin på forsyningsselskabets
renseanlæg.”””
Magnus Heunicke
/
Paolo Perotti
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk