Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2970050_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025 - 120
Den 27. januar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 307 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 307 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Kan
ministeren oplyse, hvordan Fødevarestyrelsens kontrol med minkenes vægt foregår? Er det på øje-
mål, eller hvordan skal en for restriktiv fodring kunne påvises? Der henvises til notatet ”Metode til huld-
tilpasning af mink”, Rådgivningsnotat
fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus
Universitet, april 2024, hvoraf det fremgår, at danske minkavlere havde rekord i Europa i sultning af
mink (flest mink i kategorierne huld 1 ’meget tynde’ og huld 2 ’tynde’) og også rekord i
antal mink, der
stereotyperede i januar og februar i forhold til resten af Europa.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Ved kontrol af bestemmelserne
om fodring af mink foretages der visuel inspektion af minkenes huld.
Minkenes huld vurderes på en skala fra 1-5, som går fra "meget tynd" (1) til "meget fed"(5). Alle dyr
besigtiges, men tages ikke enkeltvis ud af burene. Dyrene besigtiges udefra, idet man går forbi alle bure
og ser på alle dyr i burene. Derefter beregnes den procentvise fordeling af dyr i de forskellige huldgrader
på et passende udsnit af dyr i besætningen.
Huld-skalaen er oprindeligt udarbejdet af en canadisk forskningsinstitution og tilpasset af Aarhus Uni-
versitet. Umiddelbart inden pelsning er mink typisk i huld 4-5. Ved Fødevarestyrelsens kontrol af, om
den restriktive fodring af tæverne har været forsvarlig, vurderes huld 2 som forsvarlig, mens det vurde-
res som uforsvarlig behandling, hvis minkene er under huld 2.”
Endvidere kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 1191 af 17. september 2024 fra Miljø- og Fø-
devareudvalget, besvaret den 13. oktober 2024, hvor kontrollen af mink i 2024 beskrives nærmere, her-
under en beskrivelse af minkenes huld.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om, hvordan Fødevarestyrelsens kontrol med minkenes vægt foregår
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2