Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2974220_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. februar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 306 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. januar 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Spørgsmål nr. 306 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse følgende:
hvor mange minkfarme, der er etableret siden 1. januar 2023,
hvor mange mink, der er på hver enkelt farm,
hvor i landet minkfarmene ligger, og
hvor meget de enkelte minkavlere har fået i økonomisk støtte fra staten ved genetableringen?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”I
Danmark er der pr. 15. januar 2025 registreret fem minkfarme, jf. Det Centrale Husdyrregister (CHR).
Siden 1. januar 2023 er der blevet etableret 17 minkbesætninger, hvoraf to besætninger er ophørt i hen-
holdsvis april og december 2024.
De fem minkfarme er beliggende i Nordjylland og Midtjylland, og der er mellem 100 og 13.500 mink i
de 15 nuværende minkbesætninger. Pr. 15. januar 2025 er der i alt 36.768 mink i Danmark.
Ni ud af 13 minkvirksomheder, som ejer en eller flere minkbesætning(er) på en minkfarm, har modtaget
opstartsstøtte. Støtten, der er givet, er mellem 149.104 kr. og 149.256 kr., svarende til 20.000 euro på
udbetalingstidspunktet, jf. bekendtgørelse nr. 1038 af 7. juli 2023 om støtte til minkvirksomheder, der
har opstartet minkproduktion efter udløb af det midlertidige forbud mod hold af mink.”
Jacob Jensen
/
Kristian Balle Sørensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk