Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
2972999_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2025-311
Den 31. januar 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 294 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for grøn trepart den 20. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 294 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
spm. 148 oplyse, hvad effekten ville være på
reduktion af udledninger af kvælstof af at sænke den generelle kvælstofnorm til niveauet før blå land-
brugspakke i 2015? Der henvises til, at ministeren i sit svar på MOF alm. del - spm. 148 svarer, at den
forventede reduktion af drivhusgasser vil være 0,3 mio. tons CO
2
e, men ikke som ønsket svarer på, hvad
den forventede reduktion af kvælstof vil være.”
Svar
En forsimplet, partiel beregning baseret på den samlede gødningskvote i 2022 samt antagelser om gen-
nemsnitsudvaskning og -retention viser, at en normreduktion (reduceret gødningsanvendelse) svarende
til niveauet før Fødevare- og landbrugspakken (ca. 20 pct.) i udgangspunktet vil resultere i en samlet
kvælstofeffekt på ca. 3.600 tons med forbehold for evt. uforbrugt kvælstofkvote i udgangspunktet. Kun
en mindre del af effekten vil dog ske i kystvandoplande med indsatsbehov. Der henvises endvidere til
besvarelsen af spørgsmål nr. 148 (Alm. del), hvoraf det bl.a. fremgår, at reduceret gødningsanvendelse
allerede indgår som virkemiddel i den nuværende markregulering, og at reguleringen ville blive mindre
omkostningseffektiv, hvis man tvang landbrugerne til at anvende netop reduceret gødningsanvendelse
ift. evt. billigere virkemidler med samme effekt. Dertil fremgår det, at reduceret gødningsanvendelse
ligeledes vil indgå i en ny reguleringsmodel, som jf. Aftale om implementering af et Grønt Danmark skal
erstatte den nuværende markregulering i 2027. I den nye reguleringsmodel vil alle tiltag på markfladen
herunder gødningsniveau
påvirke bedriftens samlede udledninger, som begrænses gennem regule-
ringen. Reduceret gødningsanvendelse vil dermed indgå i reguleringen som ét blandt flere virkemidler,
og der vil således ikke være additionel effekt ved en normreduktion.
Jeppe Bruus
/
Louise Skouby
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om, hvad effekten ville være på reduktion af udledninger af kvælstof af at sænke den generelle kvælstofnorm til niveauet før blå landbrugspakke i 2015
2