Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Grøn Trepart
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 – 247
Den 5. november 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for Grøn Trepart den 8. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Espersen (DD).
Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, om der findes videnskabelige undersøgelse af, hvordan opstilling af
solcelleparker på enorme arealer i landskabet påvirker dyre- og faunalivet i området og herunder oplyse,
hvad sådanne undersøgelse måtte vise, og hvis ikke om ministeren vil iværksætte sådanne
undersøgelser, således at indvirkningen på dyr og fauna kan klarlægges og tages med i betragtning ved
udpegning af områder til opstilling af solcelle- og energiparker?”
Svar
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
(SGAV), der har oplyst følgende:
”Der er ikke så vidt SGAV er vidende foretaget systematiske undersøgelser af dyrelivet eller
biodiversiteten i forbindelse med etableringen af solcelleanlæg. SGAV er dog af den opfattelse, at der
angiveligt er opstillere, der er i færd med at gennemføre undersøgelser, som kan belyse eventuelle
påvirkninger af biodiversiteten, når der etableres solcelleanlæg.
SGAV er i færd med at igangsætte et studie, der indsamler eksisterende videnskabelig viden om
solcelleanlægs påvirkning på biodiversiteten. Studiet vil i relevant omfang inddrage publiceret viden om
udviklingen i biodiversiteten på arealer, hvor der er opsat solceller. Studiet forventes afsluttet i 2025.”
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København K